,

Positivt

Mødet med kommunen og anden aktør

Ingen tvivl om, at det var positivt. Fleksjobkonsulenten Mickey Bech er vældig sød og forstående, også da jeg prøvede at forklare ham, at min drøm er et varigt job, evt. bare en toårig periode. Jeg vil så gerne have noget ro i min tilværelse. Lige nu er mit billede, at jeg havde konstant utryghed i 2½ år, herefter kom FKN med 7½ måneds tryghed, og nu kan jeg så begynde forfra. Det er ikke godt for mit helbred. Det befordrer nye udsving.

Der er meget væsentlige ting, der er blevet bedre, så det er ikke helt at begynde forfra. Det bedre er:

  • Økonomien som følge af invalidepensionen
  • Jeg behøver ikke at skulle tænke på, om jeg kan blive boende i min dejlige lejlighed
  • Fleksjobbet er tilkendt, og det en livsvarig rettighed.

Jeg havde på forhånd sendt dem forskellige dokumenter, og det virkede sørme som om, de havde læst dem! Det er jo i sig selv positivt.

Allan Andersen fra Jobøst virkede også vældig flink, og man må sige, han er meget resultatsøgende, næsten for meget af det gode. Men der er jo det, at kommunen først åbner for pengekassen den dag, der er to underskrifter på en kontrakt. Så selvfølgelig vil han gerne levere resultater i en fart. Jeg er spændt på at komme i gang med det konkrete arbejde.

Den første opgave er: Find 10 (eller måske bare fem) virksomheder, hvor du gerne vil ansættes? Pyh ha… det kan jeg da ikke. Jer er på ingen måde kreativ.

På den anden side kan jeg jo opliste en række ngo’er og så noget med Den Danske Folkekirke. Noget der ikke skal med – selvom det ville være nemt – er staten, hvor jeg har 23 års erfaring, kender kommandovejene, magtstrukturerne osv. Jeg tror slet ikke, at jeg kan holde ved med de årlige to pct. til “budgetforbedringer” (Eric har fortalt mig, at det er det nye ord for besparelser og produktivitetsstigninger). Det ville være let at søge ind i staten igen, men jeg tør ganske enkelt ikke. Jeg tror ikke, jeg leve op til kravene.

I Den Danske Folkekirke har de typisk behov for hjemmesider rundt omkring, og det kunne være fedt arbejde i en verden, jeg kender nogenlunde godt (både www og så det kirkelige univers).

Den slags plejer sognemedhjælperen (som nu er “omdøbt” til Kirke- og kulturmedarbejder)  at sørge for, men der er garanteret nogle kirker, der ikke har økonomi til at få det lavet. Det ville være drømmejobs for mig. Ulempen er, at den slags typisk laves som konsulentopgaver. Når websiden er færdig, er den færdig. Og hvad skulle jeg så lave? Den løbende vedligeholdelse kan ikke bære et fast job, også selvom det kun er 15 timer pr. uge. Måske kunne man koble flere kirker til, men det er stadig en slags fatamorgana.

Har du nogle forslag? Jeg er helt tom for idéer.

Da mødet var slut, var der et par blanketter, der skulle skrives under. Jeg skrev under med hovedet under armen. Blanketten er fyldt med vås – se billedet herunder. Jeg håber, Mickey vil rette det:

  • Sprogligt giver det ingen mening at opkvalificere et beskæftigelsesmål.
  • Det ville være bedre at skrive: “Formålet med forløbet hos Jobøst er at afklare og opkvalificere den fleksjobberettigede”.
  • Bortset fra det: Jeg føler ikke, at jeg har behov for: “at afklare og opkvalificere ” Jeg er afklaret allerede og har været i et et år langt afklarings- og udviklingsforløb hos Psykiatrifonden. Du har selv betalt og min “arbejdsevne” (eller hvad det nu var det hed) har du selv fastsat til 100 pct.
  • Jeg føler heller ikke, at jeg har behov for “et fagligt løft”. I forhold til mig, er det nærmere virksomhederne, der skal have et afklaringsforløb. 🙂
  •  Må jeg have lov at komme med et mere relevant forslag?
  •  “Formålet med forløbet er at finde et konkret nyt fleksjob 15 timer pr. uge til Stegemüller. Det er muligt, at kontakten med den konkrete virksomhed indledes med en virksomhedspraktik. Hvis det er tilfældet, er det vores klare mål, at virksomhedspraktikken udmønter sig i et fleksjob efter endt praktik.

For mig er det af en eller anden grund vældig vigtigt, at det jeg skriver under på er korrekt. Nogle mener, at det er udslag af et stort kontrolgen, og det er muligvis også rigtigt, men jeg nægter at skrive under på noget, der er noget vås.

Og så lige en anden ting: “Jeg glemte at spørge jer – eller også har jeg glemt det: Hvilken frist har jeg til at lave listen med 5 – 10 virksomheder? For mig er det en rigtig svær opgave.”

Slet ikke positivt:

Min fremragende læge i Distriktspsykiatrien Pernille holder op pr. 1/1-2017. Jeg gik og havde det på fornemmelsen. Det er jeg rigtig ked af, for hun har været så fantastisk. Hun skal til en overlægestilling ude på Digevej på Amager, og det under jeg hende virkelig. Det er altså flot at blive overlæge, når man kun er 38 år. Jeg ønsker hende alt det bedste, og jeg huskede at sige stort tillykke flere gange til hende, selvom det er noget skidt for mig.

Jeg holdt en lille improviseret “tale” for hende, for det fortjente hun. Jeg fremdrog, at

  • hun aldrig havde truffet beslutninger henover hovedet på mig. Jeg føler, at dialogen har været ligeværdig, selvfølgelig med respekt for, at det er hende, der er lægen, og mig, der er patienten. Nu om dage kan man komme langt med Google, og det kvalificerer dialogen, og det åbner for, at man kan stille flere gode spørgsmål. Hun har altid været åben for dem alle.
  • hun altid har givet sig tid. Hun har altid ladet mig fylde klokketimen ud, og det har været rigtig dejligt. Hos Gitte (kontaktpersonen) føles det altid lidt stresset, fordi hun konstant sidder og kigger på det vækkeur, der står med bagsiden til mig, så kun hun kan se det.

Pernille fortalte, at de havde vurderet, at jeg nu skal have en fast læge – cfr. en turnuslæge – og jeg har fået en Nana, som var hende, der indlagde mig i starten af oktober på fast track. Det vil sige, vi har set hinanden, men jeg kan ikke rigtig huske den dag, og det er der ikke noget unaturligt i.

Jeg håber, hun er sød, og jeg håber, hun sætter sig lidt ind i min journal, inden vi skal mødes første gang. Jeg orker ikke at fortælle hele historien en gang til.

 

2 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Du kunne jo foreslå, at du bliver sproglig guru hos Jobøst. Nej, det må du hellere lade være med. Det bringer tit det værste op i folk, hvis man påpeger, at de skriver hø.

    Hvad med jobbet som jobkonsulent? Det er du garanteret næsten, hvis ikke helt kvalificeret til. Men så skal du jo motivere dele af de svedige masser, jeg ved ikke, hvordan du ville have det med det.

    Ellers er der nok af ngo’er, du kan skrive på listen.

    Hvad med det private erhvervsliv? Mærsk må være et sk*despændende sted at arbejde, og de vil sikkert gerne vise, at de er i besiddelse af social ansvarlighed, må man da formode!

    Ellers tillykke med, at du havde en god oplevelse på mødet.

    Det er surt, at du skal skifte læge, men forhåbentlig bliver den næste også et godt bekendtskab.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Ja jeg oplever også, at det er virkelig svært at arbejde med andres sproglige formåen. Jeg er altid uhyre forsigtig, når jeg siger noget om andres tekster. Jeg er bange for, at de skal opleve det som en kritik af dem som menneske, og det er jo slet det, der er i spil.

      Jobkonsulent er da slet ikke tosset. Jeg kan jo sige til Mickey, at jeg gerne vil overtage hans job i 4 – 6 uger 🙂 Spøg til side men jeg tror ikke, jeg er kvalificeret, og selv hvis jeg var, ville det være et problem med så mange “konfrontationstimer” hver uge. Jeg skal helst have en del timer, hvor jeg kan sidde og “skunke” bag min 24″ skærm.

      Motivere de svedige masser: Ja hvis det er mennesker, der brændende ønsker sig at komme i job, tror jeg nok, jeg ville kunne klare det – der kan jeg jo bare krybe i egen barm/mærk efter i mig selv, og det ville motivere med at hjælpe sådanne mennesker – og det er dem, jeg gætter på, der er allerflest af, lad os sige 98 pct.

      Så er der de to procent tilbage: Jeg vil stå i døråbningen og ikke fatte en brik. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden arbejde i årevis, og jeg tror, at hvis man ikke selv kan forestille mig det, er man en elendig sagsbehandler. Lige i øjeblikket findes en sag (i medierne), hvor Odense Kommunes lægekonsulenter gennemgår alle lægeerklæringer skridt for skridt og opsummerer, om der fortsat er tale om en sygdom, der gør, at man er nødt til at blive hjemme. I en urimeligt høj andel af sagerne fandt lægerne i denne “task force”, at borgeren ikke (længere) var tilstrækkeligt syg til at gå hjemme. Det lyder lidt neoliberalistisk, og som om jeg er svinget over til DF. Men det er jeg ikke!
      Hvis man kan arbejde, skal man arbejde – og ikke hæve offentlige ydelser.
      Hvis man er syg, skal men have sine sygedagpenge unde diskussion og uden “sengepraktik” og hvad det nu ellers hedder.

      Men det Mette Frederiksen og mange andre glemmer er: Hvor er alle de jobs, som de nu raske kan påtage sig?

      Ja jeg skriver alle NGO’erne på listen.
      Mærsk: Det tør jeg ikke, og jeg er sikker på, at de har en virksomhedskultur, som jeg ville have alt for svært ved at falde ind i.

      Ja jeg håber virkelig, at den næste læge også er dygtig, rar og empatisk – og ikke beslutter noget hen over hovedet på mig. Det føler jeg virkelig er et uomtvisteligt krav.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *