Politik

Jeg vil også være med

Både Henny og Fruen i Midten har allerede skrevet refleksioner over den nye politiske situation, men jeg vil også være med:

I mange år har jeg syntes, at demokrati kan anses som flertallets diktatur over mindretallet, og det føler jeg mig nu bekræftet i. De næste fire år skal et kolossalt mindretal på 49 komma et eller andet pct. leve med, hvad flertallet nu finder på. Det drejer sig om ét fem sølle mandat mandater.

Socialdemokraterne havde det bedste valg siden 1998 og gik flere mandater frem, men da andre (SF og Radikale) gik mere tilbage end sosserne gik frem, kunne rød blok ikke tælle til 90.

En der godt kunne tælle til 90 var Lars Løkke fra Venstre. Han var også nødt til at fokusere på hele blokken, for hans eget parti gik temmelig meget tilbage. Dem, han tæller med, er i særlig grad DF, der nu er Danmarks næststørste parti, og som kom ind med 37 mandater. Hver femte dansker har stemt på dem… Hvad sker der dog? Jo der sker det, at det er nemt at forstå, hvad de siger med deres simple budskaber, og det er der åbenbart mange, der falder for.

Men sådan gik det til, at vinderen nu trækker sig og heller ikke vil være partiformand længere, mens taberen har fået til opgave af Hendes Majestæt at undersøge mulighederne for at danne en flertalsregering. Det med flertallet kan nok komme til at knibe gevaldigt, for DF har fire punkter, hvor de ikke vil rykke sig en tøddel:

  • Strammere udlændingepolitik
  • Op med grænsebommene
  • Strammere kurs overfor Den Europæiske Union
  • En vækst i den offentlige sektor på 0,8 pct. årligt.

Man må sige, at de indtil videre holder sig til deres valgløfter. I sær det sidste punkt bliver det svært at få den kongelige undersøger med på, da en af hans mærkesager netop er 0-vækst i den offentlige sektor.

Man kan spørge, om vi egl. kan tillade os at sætte bommene op igen? Er det ikke et Den Europæiske Union-anliggende? Men Danmark har selvfølgelig retsforbeholdet, så måske.

Jeg satser på en mindretalsregering, der kan køres i sænk i løbet af ingen tid og derefter så et hurtigt valg med et systemskifte, for jeg tør næsten ikke tænke tanken om det andet – og da slet ikke, hvis det skal vare i fire lange år.

 

Loading comments...