Radikale Venstre nu med storhedsvanvid

Radikale Venstre nu med storhedsvanvid

Hvad bilder Sofie Carsten Nielsen sig ind?

Radikale Venstre nu med storhedsvanvid

Det må være sommervarmen, der gør det. Lige nu har vi 22° hos mig i Hvidovre – det skulle da være til at holde ud.

På dr.dk kan man lige nu finde dette

Hvis ikke statsminister Mette Frederiksen (S) retter sig efter Radikale Venstres opfordring om at udskrive folketingsvalg inden Folketinget åbner den 4. oktober, så vil Radikale Venstre vælte Mette Frederiksen og hendes regering.

Efter min opfattelse kan et lille, forholdsvis marginaliseret, parti ikke tillade sig at tiltuske sig magten på den måde. Det er nærmest sådan et “Vi vil have magten-udspil”. Jeg har ellers stor tillid til Radikale Venstre, fx fordi de har den mindst ringe udlændingepolitik og fordi de ville læse granskningskommissionens rapport, før de udtalte sig om indholdet af den. Herudover synes jeg, de har ret i, at vi skal væk fra den elendige blokpolitik, hvor vi “farvekoder” alt i stedet for at løse de aktuelle problemer, som der er nok af.

Hvad vil de med det?

Man kan spørge sig selv, hvad de vil opnå med dette ultimatum? I følge dr.dk er det fordi, borgerne skal inddrages (ren populisme), i stedet for at der iværksættes en advokatvurdering af det elendige “minkcirkus“, som måske alligevel vil vise, at Mette Frederiksen end ikke handlede groft uagtsomt, når hun nu ikke handlede forsætligt.

Radikale Venstre vil bestemme noget, så de er bekymrede for, at en advokatvurdering vil føre til endnu en “frifindelse”, hvorpå konklusionen vil være, at man ikke kan komme videre via juraen. Og når de nu vil have del i magten, må de arbejde politisk her og nu. Derfor presser de statsministeren på fuldkommen urimelig vis med et ultimatum.

Nu kan jeg tilføje endnu et parti til listen over partier, jeg aldrig stemmer på (igen). Listen er ved at være lang, og jeg ved nærmest ikke, hvem der er tilbage. Men selvfølgelig stemmer jeg; det bliver dog ikke på Danmarksdemokraterne, uagtet de/hun ikke er på listen. At komme på den forudsætter nemlig, at et parti tidligere har fået min stemme. Nogen særlig ærefuld titel er der ikke knyttet til at være med på listen.

Hvad vil fremtiden bringe?

Mange TV-værter (i hvert fald dem i TV Avisen) spørger journalister, hvad der vil ske i fremtiden. Hvad vil Dronningen sige i sin nytårstale? Hvad vil “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink” konkludere? Hvem vinder krigen i Ukraine? Hvem vinder Tour de France? osv. Alt sammen tåbelige spørgsmål, der kun kan besvare vha. gætværk.

I aften vil de sikkert spørge Sofie Carsten Nielsen om, hvordan mandatfordelingen i Folketinget vil være efter et valg. Så kan hun jo gætte på selv at blive statsminister efter nedslagtningen af Mette Frederiksen.

Jeg deltager på lige fod i gætterierne:

  • Støjbergs Danmarksdemokraterne vil storme ind – uhyggeligt men sikkert sandt. Man skal bare hade en københavner for at stemme på dem
  • Dansk Folkeparti ender under spærregrænsen
  • Nye Borgerlige vil gå frem
  • Lars Løkkes Moderaterne vil få et par pladser
  • Samlet set vil der være fremgang for den farvekodede blå blok
  • Nu ved jeg ikke om Radikale Venstre har en farve – og i givet fald hvilken (det ved de vist heller ikke selv) – men jeg spår dem tilbagegang. Det vil sige, der er risiko/chance (vælg selv dit foretrukne ord) for, at de ikke får noget som helst ud denne helt urimelige slagtning af statsministeren.

Hvorfor ikke holde sig til “det juridiske spor”?

Jeg begriber ikke, at 1.500 sider fra “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink” og en advokatvurdering ikke er tilstrækkeligt for Radikale Venstre. Hvis to “instanser” når frem til, at Mette Frederiksen ikke har handlet strafbart, så må det vel sandt, at der heller ikke kan åbnes endnu en rigsretssag.

Jeg kan kun se motiver som “blodrus” og ønsket om at få (større) del i “magtens sødme”. Det er sandelig ikke kønne motiver. Øv Radikale Venstre. Der røg endnu en stemme – medlemmet er smuttet for længst, dengang flirten med hhv. Liberal Alliance og Konservative blev for tydelig.

 

Radikale Venstre nu med storhedsvanvid

Radikale Venstre nu med storhedsvanvid

, ,

Facebook-juristerne er på overarbejde

Facebook-juristerne er på overarbejde

Træt af minksagen

Facebook-juristerne er på overarbejde

Jeg er allerede træt af minksagen, da det er helt ufatteligt, som Facebook-juristerne er på overarbejde. Hver og en gør sig klogere end medlemmerne af “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink“. De burde starte med at lære forskellen på ordene “forsæt” og “fortsæt”. Og for så vidt angår det med forsættet: De forstår ikke, at statsministeren ikke handlede forsætligt, da hun traf beslutningen om aflivningen af dyrene. De udtaler sig på baggrund af små løsrevne citater hid og did, og ingen har læst rapporten.

Jeg har naturligvis heller ikke læst rapporten og er ikke klar over, om det omtales, at statsministeren muligvis handlede groft uagtsomt. En eller anden har lige belært mig om, at grov uagtsomhed også kan være strafbart. Jo, det er jeg klar over, men jeg ved ikke, om det er strafbart efter ministeransvarlighedsloven, og jeg gider ikke slå efter. Det svarede jeg vedkommende, der herefter oplyste, at det kunne være strafbart efter anden lovgivning. Da jeg meget apropos udbad mig hjemlen, døde debatten (heldigvis) ud.

Jeg har respekt for de radikale, der har sagt, at de vil (nær-)læse rapporten, inden de udtaler sig om dens indhold. Det burde gælde alle Folketingets partier.

Pressemødet

Jeg ser som oftest pressemøderne fra Statsministeriet, fordi det er en måde at vide, hvad der foregår i regeringshovederne. Jeg slukker, når ordet gives videre til journalisterne. Dem orker jeg ganske enkelt ikke at høre på, da de er lige så kloge som Facebook-juristerne og dermed også klogere end medlemmerne af “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink”.

Det er min opfattelse, at regeringen har håndteret Coronakrisen utrolig godt. Det er regeringens fortjeneste, at Danmark er kommet så godt gennem krisen. Vis mig den regeringsleder, der ikke ville være gået i panik over smitteudviklingen i Nordjylland i november 2020:

Fødevareministeren viste på pressemødet to kort: et fra oktober 2020 og et fra november 2020. Kortene viste smitteudviklingen, og de var uhyggelige at se på. Nordjylland var en stor brun plamage i november og smitten var fuldkommen ude af kontrol. En del af årsagen til dette var, at minkene spredte smitten. Der var risiko for, at den variant, de spredte, kunne ødelægge vaccinernes effekt. Ældre på plejehjem var udsatte. Falckreddere bragte smitten videre til de mennesker, de skulle redde. Det var fuldkommen vanvittigt. Jeg forstår til fulde, at regeringen, og dermed statsministeren, gik i panik.

Selvfølgelig burde hjemmelsgrundlaget have været på plads. Det er klart, og det har regeringen erkendt og undskyldt gang på gang. De har været åbne om den eklatante fejl. Mere kan man næppe kræve.

Hvis regeringen havde ventet fx tre dage på, at hjemlen havde været tilvejebragt, havde resultatet været nøjagtig det samme: dyrene måtte dø til fordel for at de ældre på plejehjemmene kunne leve. Og i øvrigt ville dyrene blive reddet fra deres frygtelige liv i små lukkede bure, mens de ventede på en anden død: pelsning til fordel for rige forstadsfruers overfrakker.

Jeg er træt af at se TV Avisens klip med tidligere minkavlere, der går tudende rundt i staldene med tusindvis af tomme bure. I dag blev der vist klip af en minkavler med en fejekost. Der er nu gået 1½ år siden den ulovlige beslutning, så han burde for længst være færdig med at feje. Og i øvrigt har avlerne fået et hold kæft-bolsje til en værdi af ca. 19 milliarder kroner.

Embedsværket

Som tidligere ansat i centraladministrationen gennem mere end 23 år undrer jeg mig selvfølgelig over, at det ikke lykkedes embedsværket at “kæfte op” på en måde, der gjorde det klart for politikerne, at de nu betrådte umådelig tynd is. Politikernes job er ikke at kende diverse paragraffer. Det har de folk til, og folkene er embedsværket. Meget interessant i den forbindelse er Pernille Boye Koch, forskningschef i Institut for Menneskerettigheder. Hun udtaler blandt andet:

Det må sende nogle rystelser gennem embedsværket den her dag, fordi der er tale om så alvorlig kritik. Noget af det, jeg synes er mest tankevækkende, er, at der er tale om så klassiske og vigtige embedsmandsdyder som lovlighed og sandhed, som så mange af systemets topfolk ikke har holdt tilstrækkeligt i hævd.

Jeg er klar over, at jeg nu selv har tilsluttet mig koret af Facebook-jurister.

,

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Krig frembringer minder

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Det er underligt, men krigen om/i Ukraine frembringer de særeste minder, der for længst var glemt. Mange tænker på/skriver om Anden verdenskrig og drager paralleller til 1. september 1939, hvor Hitlertyskland invaderede Polen. Topbilledet forestiller det tyske bedagede slagskib Schleswig-Holstein, der beskyder Gdynia, 13. september 1939.

For eksempel kom jeg til at tænke på, at jeg engang i 6. eller 7. klasse skrev en stil om Henri Dunant, der betegnes som grundlæggeren af Røde Kors.

Det er jo mange år siden (ca. 1976/77), men jeg husker det som om, min indgangsvinkel var, at Henri Dunant skuede ud over slagmarkerne under i 1. verdenskrig og på den baggrund grundlagde Røde Kors, fordi han ikke kunne holde ud at se al den menneskelige lidelse. Det er da i hvert fald noget sludder.

I følge Wiki anses stiftelsesdagen for den 17. februar 1863. Nåh, men i forhistorisk tid fandtes ingen Wikipedia eller andre steder at krydstjekke informationer. Det er meget længe før internettets opfindelse, så i realiteten havde jeg vel en historiebog eller to at skrive af efter og sætte noget sammen fra. Jeg tror, stilen blev positivt bedømt.

Krigen rykker tættere på

Eftersom det nu til dags er muligt at følge krigens rædsler næsten fra minut til minut i TV Avisen, er det som om, krigen rykker tættere på.

Nogle mennesker bruger udtrykket “verden er blevet mindre”, når de taler om al den viden og information, der er til rådighed og ligger for vores fødder. Det er helt forkert. Verden er derimod blevet større; den har åbnet sig for os. Vi har alle muligheder for at holde os orienterede, for at faktatjekke, for at overveje om en given information er korrekt mv.

dr.dk havde et sted et link til et russisk statsorgan, der angiveligt havde forbudt tre platforme at omtale krigen som en invasion. De var i stedet blevet påbudt at benævne det “en særlig militær operation”. Jeg kan ikke russisk, bortset fra at jeg kan sige “til højre er der en sporvogn og til venstre er der en bus” (справа трамвай, а слева автобус), hvilket ikke er til meget nytte for tiden, alligevel ville jeg besøge det pågældende link. Det kunne man ikke!

Siden kan selvfølgelig være overbelastet grundet en vældig popularitet, men jeg tiltror nærmere russerne at have nægtet besøgende adgang til siden.

Vi skal sætte pris på vores grundlovssikrede frihedsrettigheder heriblandt § 77 om ytringsfrihed. Sædvanligvis går man ikke rundt og takker grundlovsfædrene; man tager det for givet, at man kan ytre sig, forsamle sig og vise modstand mod (eller støtte til) en given sag mv. Samlet set er det bestemmelser om ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk uafhængighed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.

I Rusland fjernes man af politiet eller militæret. I Nordkorea bliver man skudt. Vi har det faktisk ret godt. Det betyder ikke, at man ikke kan arbejde på forbedringer, for det bør man altid gøre, men udgangspunktet er der ikke noget galt med.

Coronaen blev pludselig et mindre problem

Jeg er vel næppe den eneste, der holder vejret disse dage. Hvordan vil kampene udvikle sig, nu hvor det begynder at ligne en by-krig om Kiev med kampe fra hus til hus? Hvor mange mennesker må flygte? Hvor længe kan Polen klare presset? Hvor godt er vi klædt på i Danmark til at hjælpe flygtninge? (Hvidovre Kommune er klar, så jeg lige)? Osv.

På en måde er det som om, Coronaen pludselig blev et mindre problem. Den havde vi vel en vis form for kontrol over? Man kunne blive hjemme, holde afstand og alt det der. Mundbind er ikke det værste, der kan overgå et menneske. Fortæl en ukrainsk mor alene med sine småbørn på vej til den Polske grænse, at mundbind er et problem. Hun vil kigge undrende på dig.

Engang skrev jeg om Henri Dunant

Engang skrev jeg om Henri Dunant

, , ,

Noget om lov om ophavsret

Noget om lov om ophavsret

Der stjæles med arme og ben

Noget om lov om ophavsret

Forleden fandt jeg på docplayer.dk 324 A4-sider (i form af et PDF-dokument) min webbaserede “stedliste”. For hvert sted på min liste var angivet de personer, jeg, via min slægtsforskning, kan knytte til stedet. Jeg genkendte uden videre alle steder og alle personer. 324 sider er lige godt mange. Jeg var ikke angivet som kilde, der var ikke en henvisning til min TNG-side og jeg var ikke citeret. Men jeg var sur. Jeg forsøgte at finde frem til personen, der havde uploaded listen, men det lykkedes ikke.

I stedet skrev jeg til tjenesten docplayer.dk, at der var tale om en klar overtrædelse af min ophavsret og krævede, de straks fjernede materialet. I dag har jeg fået en mail om, at de har fjernet det, og man får ganske rigtigt en 404-side (det er sådan en “Siden findes ikke”-side), hvis man prøver at tilgå linket. Det er jo fint nok. Om 6 – 12 måneder kan siden nok heller ikke findes med Google.

Siden har jeg så forsøgt at finde ud af, hvad docplayer.dk er. Det viser sig at være  en russisk-ejet “tjeneste” med base i Moskva, der, under dække af navne på afdøde personer, som de finder på afdøde.dk,

tilbyder dig praktiske og gratis værktøjer til at offentliggøre og dele information. Ved at bruge vores websted kan du nemt finde bøger til at forberede dig til eksamen, færdige referat, studerendes opgaver og vejledninger i forskellige emner. Ressourcens undervisningsbibliotek har tusindvis af lærebøger, artikler og bøger i en række fagområder.

De høster internettet ganske systematisk, og offentliggør andres artikler, som om de var skrevet af den person, de finder på afdøde.dk. Det er en velorganiseret og systematiseret form for krænkelse af lov om ophavsret, og stedet burde uden videre lukkes. Tjenesten tjener styrtende med penge via nogle reklamer. Jeg er ikke helt klar over, hvordan det foregår, og selv ser jeg aldrig reklamer, da jeg har købt et program, der sorterer dem fra. Jeg gider ikke se alt det skrammel.

Dansk Journalistforbund har været efter dem

I sommeren 2016 var Dansk Journalistforbund efter dem, men der kom vist aldrig rigtig noget ud af det. Forbundets holdning var, at dk-hostmaster skulle høje med indholdet af danske domæner. Det kunne dk-hostmaster selvfølgelig ikke gå ind på. Hvordan skulle de dog kunne holde øje med, om en domæneejer bruger sit domæne til lovlige eller kriminelle aktiviteter?

Dansk Journalistforbund kom ind i sagen efter en artikel på journalisten.dk, der havde overskriften “Det her er internettets værste mareridt“. Forbundet svarede blandt andet “Nej det kan blive meget værre”, og det havde de ganske ret i.

Hvis du har en hjemmeside, kan du jo prøve at søge på “tjenesten” og se, om de også har publiceret noget af dit materiale.

Ophavsretten er svær at håndhæve

Lov om ophavsret er svær at læse. Selv artikler, der prøver at forklare loven, er svære at læse. I mit tilfælde, er der nu ikke tvivl om, at jeg har ophavsretten, men den er stort set umulig at håndhæve, med mindre man er velhavende og har god tid, siger mediejurist Peter Lind Nielsen, der blandt andet er specialiseret i det digitale område.

Den bedste artikel om ophavsret, jeg nogensinde har læst, er skrevet af min tidligere kollega Anne Mette Broberg fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Den har titlen “Slægtsforskning, ophavsret og Internet” og kan findes her. Hun forklarer på jævnt dansk, hvornår man har ophavsret til sit materiale, og selv om artiklen om et par måneder kan fejre sin 16 års fødselsdag, så er principperne stadig gældende, da de er helt fundamentale.

Mette skriver blandt andet:

Ophavsretten handler på den ene side om at beskytte en kreativ og intellektuel indsats, men handler på den anden side også om, at gøre kultur og viden tilgængelig for alle. Ophavsretten er derfor en balance mellem et behov for at beskytte den indsats, som en enkelt person har gjort, men samtidig ikke at opstille så stramme regler at alle andre personer er hæmmet i deres handlinger på en urimelig måde. Det er vigtigt at gøre sig klart, at ophavsret ikke giver en eneret til viden.

For at få ophavsretten til en artikel, en hjemmeside, en slægtstavle, et billede eller lignende, er der tre grundlæggende krav, der skal være opfyldt. Der skal være:

* en ophavsmand,
* tale om et litterært eller kunstnerisk værk, og
* tale om et værk, det vil sige at produktet skal have værkshøjde

Med udgangspunkt i Mettes artikel er jeg ikke i tvivl om, at jeg har ophavsretten til de 324 A4-siders stedregister og alle de andre 52 af mine artikler, der findes på docplayer.dk.

Alt for meget negativ energi

Jeg er ved at nå dertil, at hvis jeg ikke vil kopieres, må jeg undlade at lægge ting på nettet og så lukke min hjemmeside. Jeg bliver så/alt for rasende, når jeg kan se, mine rettigheder overtrædes, fx når en såkaldt slægtsforsker har kopieret hundredvis af mine personer, som han ikke selv har en relation til, og når man søger efter de pågældende personer med Google, kommer man ofte til hans hjemmeside, før man kommer til min. Han mener, jeg ikke forstår, at vi “hjælper hinanden” – jeg mener, han er en simpel tyveknægt. Han kunne da i det mindste angive mig som kilde. Han kan ikke tilrane sig yderligere informationer, da jeg har fundet en vej til at udelukke ham og en lignende, der også stjæler med arme og ben, via en simpel kode i den fil, der hedder .htaccess. Men det de allerede har hugget, er der jo ikke noget at stille op med.

På den anden side set har jeg stor glæde af at skrive og jeg har meget sjov ud af min TNG-side, hvor slægtsdata befinder sig. Mht. sidstnævnte lever jeg i det lønlige håb, at der en dag er en – gerne flere – der leverer mig nogle valide oplysninger. På den anden side set er det endnu ikke sket, så sandsynligheden er nok lille. Jeg er kommet med i et fællesskab, hvor der sidder mange meget dygtige TNG-folk fra hele verden. Og det er både spændende og lærerigt. Jeg har fået mange input fra dem, fx fra dem der koder udvidelser til TNG (MODs). Som modydelse har jeg oversat forskellige hjælpetekster og forklaringer i MODs til dansk. Når jeg nu ikke kan kode, kan jeg da i hvert fald dansk.

Der er også for meget negativ energi knyttet til SEO-firmaet Morningscore (historien kommer en anden dag) og til Microsoft, som jeg fortsat kæmper med (den historie kommer også). Måske skal jeg bare lade det ligge og lave det, der gør mig glad – det irriterer mig bare grænseløst at have spildt samlet set 9.000 kr. på kun et kalenderår.

Microsoft er nok ligeglad med en dårlig anmeldelse på Trustpilot, men det er Morningscore helt sikkert ikke, eftersom de kun har fire i alt. Det er desværre den eneste reaktionsmulighed, jeg har, efter de ikke har rettet op på de mange fejl, jeg har påpeget i deres system siden den 23. oktober 2021.