Pina De Luxe

Pina De Luxe

  • ½ ananas
  • Ca. 500 gr. æbler
  • 1 stængel citrongræs
  • ½ pose spinat
  • 1 lime
  • 20 gr ingefær

Når ugen går på hæld har jeg altid for meget tilbage til juice, så det blev til en 1/1 ananas og en 1/1 pose spinat. Skrællen skal (selvfølgelig) af ananassen, og man kan skrælle limen, hvis man har lyst. Hen på ugen er det bare ikke så nemt, så jeg lod være, og i øvrigt brugte jeg to. Resten skærer man bare i stykker, der passer til juiceren

Citrongræsset dropper jeg, da den trådede, træagtige struktur har det med at sætte sig, hvor den ikke skal, og det kan medføre, at man kan få lov at gøre maskinen ren to gange, og så sjovt er det trods alt heller ikke.

Man putter råvarerne uskrællede/ubehandlede i indføringsrøret stille og rolig; lidt ad gangen. Kværnen kommer stille og roligt og ‘æder’ det ned til sig. Der er en skubbe-dims med, men den skal man helst undlade at bruge. Råvarerne skal kunne klare sig selv vha. kværnen. I øvrigt er jeg meget opmærksom på ikke at skubbe med fingrene… Noget der er lidt svært at få kværnen til at ‘æde’, er kål og salater, der klistrer lidt, men det er muligvis bare et spørgsmål om at skære det i endnu mindre stykker end de sædvanlige.

Ruskomsnusk

Normalt er Ruskomsnusk vist en ret med kød; for mig er det søndagsjuicen med alt det, der blev til overs, for en juicer reducerer også madspild. Så i morgen bliver det noget med hvidkål, Iceberg, gulerødder, kiwier, æbler og rødbeder plus forresten appelsiner, et par lime og noget ingefær. Fornemt sammensat er det ikke, men jeg er sikker på, det smager godt alligevel.

Jeg er sørme blevet glad for juiceren!

8 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg synes ikke, det har hjulpet på overskueligheden. Har man blog, bør den IMHO følge det kendte setup for blog, dvs. seneste opslag i bloggen først, og menuer til alt andet på samme opslag. Hvis man du ikke ønsker direkte adgang til alt andet på første opslag, er der jo altid den mulighed at lægge det, som ikke er i samme genre, på andre domæner.

    Også ærgerligt at miste kommentarer. Hvis det var mig, ville jeg næsten hellere miste indlæg end kommentarer.

    Den blå farve er til gengæld meget kønnere end den terracotta, du kørte med før.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg tænker, at jeg har hjemmeside med blog 🙂 Idéen med andre domæner har bestemt været blandt mine overvejelser, men jeg er kommet frem til, at jeg ikke kan overskue det. Bare udviklingsfasen her med et par subdomæner til den ene og den anden test har været nok for mig.

      Kan du ikke se se dette opslag: https://stegemueller.dk/den-nye-side/ ? Jeg undrer mig bare over over, I ikke kommenterer på det seneste opslag om netop det nye design. Jeg prøver også lige at cleare al cache igen.

      Ja. Terrakottaen var for hysterisk. Enig.

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Jeg har set opslaget om den nye side. Det ligger bare ikke først, og man skal lede efter det, hvilket efter min mening er noget rod. Den fine grønne drink ligger øverst, og for en blogger er det ensbetydendene med, at det er det seneste opslag. Jeg ved så godt, at det ikke er tilfældet her, men – for at vise en pointe – er det altså her, jeg svarer.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Det begriber jeg ikke. Hos mig ligger det forrest. Dvs. lige nu har jeg selv i rk. 1::
          1) Det kan man da ikke
          2) Den nye side
          3) Pina De luxe

          Har du ikke denne rk. 1?

          Svar
          • Henny Stewart
            Henny Stewart says:

            Jeg gør det ikke i rækker, men i indhold, der følger efter hinanden. Det der “Enfold”-tema ser i øvrigt forskelligt ud på forskellige enheder. Ikke smart, efter min mening.

          • Stegemüller
            Stegemüller says:

            @ Henny

            Meget mystisk. Jeg forstår dig ikke. Posterne vises da i den rkf. de publiceres, og bloggen viser seks poster på to rk. Så bliver de da nødt til at blive vist i de datoorden, eller hvad vi nu skal kalde det.

            Fsva. Enfold: Mener du så hele Temaet eller mener du posten, der har logoet fra Enfold? Jeg har brugt Enfold som tema meget længe og er meget tilfreds med det. Oplevede du også problemer med den tidligere version af hjemmesiden?

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Og jeg havde skrevet et laaangt svar til dig! Og for det første undskylder jeg mange gange. Men det skyldes mange hændelser i databasen, som jeg ikke lige kan forklare, men jeg jeg forstår dem godt. Jeg håber, du bliver her alligevel!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *