,

Pilgrimsvandring

“Jesus siger: Jeg er vejen, sandheden og livet” Joh. 14,6

Jeg er medlem af aktivitetsudvalget ved Hvidovre Kirke og vi står for forskellige arrangementer; i øjeblikket – og også næste sæson – har vi temaet ‘Middelalderen’ for der er rigtig meget kristendom at finde.

Den 7. marts havde vi pilgrimspræst Elisabeth Lidell til at holde oplæg om ‘Moderne pilgrimsvandring’ og i dag i det skønneste forårsvejr var vi så på pilgrimsvandring med Elisabeth.

Fra vores hjemmeside: “Vandringen fra Alsønderup Kirke til Hillerød. Vi går gennem det åbne landskab ved udkanten af Hillerød, forbi Æbelholt Klosterruin samt Tjæreby Kirke. Turen er på 10,5 km.” Vi var 35 deltagere, flere havde været på ‘rigtige’ pilgrimsvandringer både i Danmark og i udlandet. Selv havde jeg aldrig prøvet det før, men jeg mødte op med åbent sind, og var lidt spændt på, hvad det egentlig gik ud på. Vi fik de dejligste smagsprøver på hvad en rigtig prilgrimsvandring er.

Pilgrim betyder ‘fremmed vandrer’. Vi skiftede mellem at gå i gåsegang i stilhed og tænke på/meditere over et af de syv pilgrimsord (jeg valgte ‘enkelthed’) og at samtale med en fremmed om livets store emner, om dåb, om tro, om kirkegang og om kors. I de kredse hvor jeg færdes, skilter man ikke med sin tro, for tro er jo en privatsag (og sådan skal det også være). Jeg kan imidlertid godt savne at diskutere tro og eksistens med andre mennesker. Når jeg på arbejdet siger, at jeg er engageret i kirken, at jeg kommer der meget, og at jeg er medlem af menighedsrådet, tror jeg, de synes, at jeg er lidt af en særling. Det var skønt at være sammen med 34 andre særlinge og uhindret at kunne sætte ord på troen.

Mens vi gik i stilhed og tænkte på vores pilgrimsord – enkelthed – havde jeg en lidt pudsig oplevelse: det var i et splitsekund som om Gud var med mig. Fornemmelsen forsvandt lige så hurtigt som den kom. Det var en god oplevelse.

Nu til enkeltheden: Jeg vil gerne have, at mit liv er enkelt. Jeg holder mig i min indretning til det næsten minimalistiske. Jeg har ikke større udgifter end at jeg (næsten) kan overleve på dagpenge. Jeg adskiller mit arbejde fra mit privatliv, for det ville ikke være i overensstemmelse med enkeltheden at blande det sammen. Der var mange år, hvor jeg rodede det sammen, men det var ikke godt for mig. Jeg bestræber mig på at have klare og enkle relationer til mine medmennesker.

Vi havde nadver ved Æbelholt Klosterruin i det skønneste solskin. Vi brugte en rest gammel murværk som alter; indstiftelsesordene blev sagt og brød og saft blev uddelt. Kirke- og kulturmedarbejderen havde sørget for, at vi havde kirkesølvet med, så det gik ordentligt til. Sognepræst Inge-Hanne Broström havde sørget for hjemmebagt brød. Kristendom ude i naturen er en dejlig oplevelse. Tænk at modtage Kristi legeme og blod til fuglesang midt i den dejligste græsmark. Det kunne ikke være bedre. Efter nadveren spiste vi vores medbragte madpakker og holdt pause.

Vi vandrede videre i stilhed til Tjæreby Kirke, som var åbnet for os, og holdt en kort andagt. Elisabeth tegnede kors i panden på dem der havde lyst og indtegnede pilgrimsord i os – jeg kan desværre ikke huske dem

Jeg havde en dejlig samtale med Conny – en af de erfarne pilgrimme – jeg fortalte hende, hvordan jeg var kommet til at tro, og hun fortalte om sin egen tvivl og vi delte den blufærdighed, der var forbundet med vores første altergang. Vi havde begge gjort os mange tanker om, hvor vidt vi nu var ‘kristne nok’ til at modtage Jesu legeme og blod. Som erfaren kirkegænger ved jeg nu, at der altid er plads ved Herrens bord, men jeg var for ikke så mange år siden meget i tvivl.

Turen var alt for hurtigt til ende; jeg kunne godt have gået den rute, vi oprindeligt havde planlagt omkring Gurre Slot og til Tikøb Kirke og Esrum Kloster. Men den rute var 17 kilometer og vi var bange for, at vi ville skræmme for mange væk, hvis vi skulle gå så langt.

Kristendom og natur hænger godt sammen. Jeg har vandret rigtig meget i Sydtyskland og i Østrig og dagens tur giver mig lyst til at tage på en rigtig pligrimsvandring et år. Der er muligheder i Danmark, på Mallorca, i Frankrig og selvfølgelig i Spanien på Caminoen. Det kan være det er sådan næste års sommerferie skal bruges?

18 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Pia

    Ja du har fuldstændig ret i, at kirkegængere bare er ganske almindelige mennesker, men for mange er man en særling, hvis man taler om kirke og går i kirke. Det er egentlig underligt, at det er sådan i et land hvor 85 pct. af befolkningen er medlem af folkekirken.

    Vandreture med Fodslaw lyder rigtig hyggelige. Ind imellem tænker jeg på at melde mig ind i Dansk Vandrelaug, men det er nu blevet ved tanken.

    Der er flere Tjæreby 🙂

    Svar
  2. Pia
    Pia siger:

    “Kirkefolket” er jo bare ganske almindelige mennesker, men jeg har da også mærket folk, (dem der ikke kender en) gå i stå, når de hører man er optaget af kirkearbejde, eller går i kirke. Som du vist ved beskæftiger jeg mig ikke med nogen af delene i øjeblikket. Den vandring ligner til gengæld vores grundejercykelture til forveksling. Rigtig hyggelige.
    En pilgrimstur har jeg altid været fascineret af, men jeg tror jeg nøjes med mine egne “små” vandreture eller i vandregruppen Fodslaw som det hænder vi vandrer en tur sammen med.
    Tjæreby ligger da lige her ved Idestrup 😉

    Svar
  3. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Jørgen

    Det glæder mig, at du kan lide historie og kommentarerne. Vandring er så skønt; der kan man virkelig tømme hjernen for dagligdagens problemer og livets små fortrædeligheder. Næste sommerferie skal vist byde på en eller anden form for vandring for mit vedkommende. I år holder jeg slappe-af-ferie, men næste år skal der action til.

    Du har ret, der skal vandrestøvler til. Almindelige sko går slet ikke.

    Svar
  4. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg kan godt lide at læse din historie og kommentarerne. Jeg tror det er godt at vandre og gøre som i gjorde, men jeg hæfter mig nu særligt ved bemærkningen om at sætte den ene fod foran den anden. Det er nøjagtig det der gør at jeg så godt kan lide at gå – og vandre. En gang i mellem er der ikke engang plads til tanker – og det er fint at være i det man er i som man nu er i det. Mange flere kunne vist have brug for sådanne gode oplevelser. Med vandrestøvler.

    Svar
  5. Gert Larsen
    Gert Larsen siger:

    Lyder som en dejlig dag. Det er ikke noget som at gå, der sætter tankerne i gang. Enkelthed lyder som et godt udgangspunkt.

    Vi har erkendt vores rastløshed, og har bestilt vandretur i Albanien til sommer. 8 dage med vandreture på op til 9 timer dagligt i de albanske alper. Det giver dels lidt kilometer i benene, masser af natur, tanker – og et nyt land til samlingen :-). Det er med Topas, som også har masser af vandreture i Spanien, Italien og Frankrig.

    Gert.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Gert

      Vandring/gang sætter nemlig lige præcis tankerne i gang og det er så dejligt at stå op om morgenen og at vide, at i dag skal jeg bare sætte den ene fod foran den anden. Det er da netop enkelthed.

      Det lyder da fantastisk med Albanien. God tur 🙂 Jeg var inde på Topas’ hjemmeside og læse om turen, den lyder helt ideel for jer. Jeg råder jer til at købe vandresko/vandrestøvler, så I har et godt underlag og en god svangstøtte. I går gik jeg i almindelige sko, fordi jeg tænkte, at det jo bare var ti km. Det var en klar fejl.

      Svar
  6. Donald
    Donald siger:

    Nu du fortæller om den dejlige tur – godt gået, får jeg lyst til at skrive – så vil jeg gerne tilføje en ting, som Pastor Stub sagde engang formentlig henimod slutningen af 8.klasse: Hvad er det vigtigste ved gudstjenesten, spurgte han – og svarede med en lille anekdote: En ældre kollega havde fortalt, hvordan en hyrdedreng altid kom løbende til gudstjenesten lige ved 11:30 tiden hvor han vidste at altergangen var færdig og åbnede kirkedøren på klem og sneg sig indenfor og stod med foldede hænder, når præsten sagde velsignelsen: “Herren velsigne dig og bevare dig!” – for så kunne han klare en uge mere. Den ubetingede velsignelse er det vigtigste budskab, sagde Pastoren, – den gælder dig, og alle kristne, og alle hedninge og alle mennesker. (Det er en kommentar til om man er “kristen nok”).
    Klem på dig, som “Mormor” siger.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Det er en dejlig historie med hyrdedrengen og velsignelsen. Velsignelsen er jo ubetinget, men i starten troede jeg, at man lige som skulle have en slags billet til at være med i det gode selskab, at man skulle bevise, at man var ‘kristen nok’. Jeg havde sørme mine tvivl. Jeg sad længe på kirkebænken og overvejede, om jeg turde gå til alters eller ej. Endelig tog jeg mod til mig, og fra den dag følte jeg mig egentlig som en del af det kristne fællesskab.

      Også klem på dig.

      Svar
  7. Susanne
    Susanne siger:

    Og det er netop det, der er så fantastisk. Når 34 særlinge samles, er de ikke særlinge mere. Så er de dem, der tegner normalen. Det lyder som om, I har haft en dejlig dag, både med tid til egne tanker og fordybelse, men også med tid til nærvær og dejligt selskab.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Susanne

      Du har fuldstændig ret! Pludselig tilhørte jeg flertallet – det var herligt. Det var en perfekt dag; det eneste jeg ærgrer mig over er, at jeg ikke tog mine gode vandrestøvler på, for jeg har ærlig talt lidt ondt i fodsålerne 🙂

      Svar
  8. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Rasmine

    Det var en rigtig dejlig dag. Hvis du selv har lyst – og det har du jo – skal du holde øje med denne hjemmeside: http://www.pilgrimsvandring.dk/ jeg kender den ikke så godt endnu, men der skulle efter sigende være alt, hvad der er værd at vide om pilgrimsvandringer.

    Hvis jeg skal vælge en i udlandet tror jeg det skal være Spanien, selv om Italien også lyder rigtig godt. Vejret skal være i orden og maden skal være spændende, og det finder man da i hvert fald i Italien. Jeg kan godt forstå din forkærlighed for Italien.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Rasmine

      Du må da af sted Store Bededag. Hvor er det dejligt, at du nu kan gå uden stokkene – tillykke.

      Der er ikke så meget tradition for at få arrangeret noget på tværs mellem sognene, bortset fra Kirkehøjskolen, hvor alle fire kirker arbejder sammen om arrangementerne og skiftes til at være værter. Jeg tror, vi alle sammen i sognene gerne vil kunne sætte vores eget præg på begivenhederne og så vil vi alle sammen nok også gerne pleje vores egne menigheder. Kirken er jo en vigtig del af det enkelte sogns identitet.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Det var simpelthen så fedt. Vejret satte den gode oplevelse i yderligere et himmelsk lys.

      Svar
  9. Eric
    Eric siger:

    Der er ikke mere pilgrim i mig, end der er honning i en frø, men din oplevelse er alligevel interessant. I aften er tusinder af unge valfartet til Parken for at høre og se den unge Bieber. Uden sammenligning i øvrigt er det tankevækkende, hvilke strabadser man er parat til at udstå, hvis flammen brænder.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Der er ikke megen honning i en frø (dejligt udtryk). Hvis man brænder for noget, vil man ganske rigtigt gøre meget for det. Jeg kunne sagtens forestille at vandre hele Caminoen, som vist nok er 700 km. Tænk at gå gennem lande som Frankrig, Italien og Spanien med fantastisk mad og ditto vejr; hver morgen at stå op og vide, at det eneste man skal den dag er at sætte den ene fod foran den anden i et eller andet antal timer.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *