,

Personligt ctr. privat

Henny gav sådan set bolden op i går: Hvor går grænsen mellem personligt og privat, når man færdes i blogland?

Min blog hedder jo “Stegemüllers vindue mod verden” med undertitlen “Om alt mellem himmel og jord” – så har jeg da dækket mig ind 🙂 og jeg skriver om det, der lige nu ligger mig på sinde. Måske er det passé i morgen, men det var sandt i dag, og det er også i orden.

De seneste to år har indlæggene været koncentreret om sygdom, og det er måske lidt dødssygt for andre mennesker, men alligevel har jeg fået mange gode – og til tider udfordrende – kommentarer.

Jeg har spekuleret meget over grænsen mellem “personligt” og “privat”. Af og til er jeg bange for at have overskredet denne usynlige grænse. Henny skriver det så præcist:

Den distinktion, den mellem det private, der skal holdes for mig selv, og det personlige, der godt kan deles, skal opretholdes…

Af og til tumler jeg med idéen til et indlæg. Hvis det ikke flyder ud af “pennen”, skyldes det typisk, at det er for privat til at blive delt med alverden. Jeg har bare næsten ikke noget, der er privat – og jeg deler gerne ud af det personlige.

En af mine gode “kolleger” i menighedsrådet læser med, og det er jeg glad for. For ikke så længe siden fortalte hun, at hun i starten ikke kunne lide at gå ind at læse på bloggen. Hun syntes, det var at snage, men besluttede senere, at det var helt i orden, når jeg nu selv lagde det ud på det allestedsnærværende internet.

For mig er bloggen:

 

  1. Netop et vindue mod verden! Når man er introvert enspænder kan det være fint bare at kigge ud af vinduet.
  2. Godt nok ikke bloggen men cyberspace: Jeg har stor glæde af at maile med min tidligere SIND-bisidder Bodil. Vi udveksler tanker og idéer, der gør mig rigere. Ingen af os er bange for eksistentielle tanker. Det er en stor befrielse for mig.
  3. En måde at pusle om sproget og blive bedre til at behandle det pænt. Jeg vender og drejer ordene, indtil jeg synes, det lyder godt.
  4. En form for terapi. Jeg kan skrive mig igennem mange tanker og til tider selv blive klogere af det. Man kan så med rette spørge, hvorfor tankerne skal deles. Svaret er: den fremragende feed back fra jer. I 2014 hvor sygdommen var særlig slem, fik jeg megen god feed back, og nogle af jer sendte mig afsted på psykiatrisk skadestue. Tak for det.

 

Support PC & andet

Det er min fridag, og jeg har dedikeret dagen til at finde en løsning på menuerne her på Support PC & andet. Problemet er, at menuerne er blevet for lange med for mange menupunkter, der ikke vises. Henny kom med nogle bidrag i går, men det hjalp ikke rigtig. Måske kan du kære læser?

Problemet ses sådan: Gå ind på forsiden > Klik på “Guides – hjælp til selvhjælp” > Vælg “Windows”. Så bliver det “tydeligt”, at der helt nederst ligger et menupunkt, men det kan faktisk ikke ses, og det er da slet ikke til at fange med musen. Jeg har været 100 steder med Google uden held.

8 replies
  1. LS ☆
    LS ☆ says:

    Tror det er sundt, ind i mellen og for alle, at reflektere over egen blogs indhold, formål og grænser. Det er jo helt og aldeles individuelt for enhver blogger – og sådan skal det også være 🙂 Din blog – dine grænser. Min blog – mine grænser 😀

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ LS

      Jeg er helt enig med dig, og det er betragtninger som disse, der gør blogosfæren interessant at færdes i.

      Svar
  2. kisser
    kisser says:

    Det har været/er berigende at læse din blog – og om at have bipolar lidelse. Det giver forståelse og indsigt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Tak skal du have. Hvis jeg kan være med til at afmystificere psykisk sygdom over en bred kam, så vil jeg gerne det.

      Svar
  3. Dorte Lyager
    Dorte Lyager says:

    Jeg har også tumlet lidt med det issue. Jeg har ikke selv følt, at jeg har overskredet min egen eller min målgruppes grænser, men andre ville jo nok ikke dele så meget ud af dem selv, som jeg gør.

    Min blog er en måde at definere MIN version af det at have bipolar lidelse – slå fast og vise frem at jeg er så meget mere end hvad end fordom, der popper op i folks hoveder, hvis rygterne om min sygdom løber i forvejen.

    Bloggen er også med til at fastholde mig i gode strategier og få beskrevet når jeg finder noget, der virker.

    På den måde bliver den en form for opslagsværk til mig selv og andre, når man lige behøver inspiration til en fastlåst situation 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Dorte

      Jeg tror, alle bloggere stille sig selv disse spørgsmål af og til – og det er kun sundt.

      Også jeg har meget glæde af bloggen i forbindelse med min sygdom. Det giver mig meget at få en ærlig feed back – fx at blive sendt på skadestuen. Jeg har flere tanker om sygdommen, end jeg vil belemre folk med IRL – jeg tror, de bliver trætte af mig. På bloggen kan jeg vende mine tanker ude i fri luft, og er mine læsere trætte af mig den dag, kan de jo bare springe over 🙂

      Jeg har endvidere meget glæde af bloggen i forbindelse med det massive hukommelsestab. Jeg har læst en del gamle indlæg for i det mindste at få fat på historikken; det har egentlig været rigtig godt.

      Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg synes jo, at du gør meget for at afmystificere psykisk sygdom ved at skrive sådan, som du gør. Det er en god ting! Selvfølgelig kan man ikke tage det tilbage, når man en gang har lagt noget ud. På den anden side, sådan i den store sammenhæng, så gør det måske ikke så meget?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      I mit stille skjulte sind er det dybeste formål nok at være med til at afmystificere psykisk sygdom. Jeg vil gerne gå i forvejen og være ambassadør; derfor har jeg også tilmeldt mig hos initiativet “En af os”. Jeg har godt nok aldrig hørt fra dem, men det kommer nok.

      Jeg tror faktisk aldrig, jeg har fortrudt noget, jeg har lagt frem. Jeg har dog ét princip: Hvis jeg ikke har noget pænt at sige, så holder jeg det for mig selv. Det er vist også en kristen tankegang – og den kan jeg stå inde for.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *