,

Pendulord

Pendulord hedder de – dem jeg mener, folk bruger forkert

Kristeligt Dagblad har hver fredag en lille artikel om sprog på bagsiden af første sektion. I dag handlede den om “pendulord” som jeg slet ikke vidste kaldtes sådan, men det er altså dem, jeg mener alle andre mennesker bruger forkert. Pendulord er i følge artiklen ord (og vendinger), der afhængig af ens egen alder bruges med fuldstændig modsat betydning. Disse ord er karakteriseret ved, at brugeren normalt kun kender, accepterer og anvender ordene i én af betydningerne. Jeg er altså en typisk pendulordbruger. Der nævnes i artiklen nogle eksempler:

Forfordelt: Jeg mener ganske bestemt, at den der er blevet forfordelt er blevet snydt, eller i hvert tilfælde ikke helt fik det, der tilkom ham. I dag kan vendingen dog lige så vel betyde, at han fik mere end der tilkom ham. Jeg vænner mig aldrig til den nye brug!

Bjørnetjeneste: Jeg synes, jeg gør nogen en bjørnetjeneste, når jeg i realiteten slet ikke gør dem en tjeneste. Nutidigt sprogbrug vil derimod være, at her er tale om en kæmpe stor tjeneste. I artiklen nævnes det, at det kan hænge sammen med DRs “Bamse og kylling”, hvor alt hvad der var stort og godt hang sammen med netop Bamse.

Klokken er godt 8: Endelig falder jeg i følge artiklen i den yngre lejr! Det er nemlig sådan, at yngre mennesker vil mene, at hvis klokken er godt 8, så er klokken lidt i/knap 8, mens ældre mennesker vil mene, at så er den lidt over 8. Lad os ikke lave en aftale til klokken godt 8 uden først at have udvekslet fødselsår 🙂

Patetisk: Hvis jeg siger, at jeg finder noget patetisk (det er nu ikke ord jeg sådan går rundt og bruger til hverdag) ville jeg mene, at det var højtideligt eller højstemt. I moderne sprogbrug betyder det lige omvendt nærmest ynkeligt.

Op ad bakke: Når jeg siger, at et eller andet er op ad bakke, vil jeg typisk henvise til en bøvlet og besværlig proces, der næsten ikke er til at komme igennem. “Nyere mennesker” mener, at det er et eller andet, der giver gode resultater. Løbetræningen fornægter sig ikke – det er sundt og nærende at løbe op ad bakker?

Jeg morer mig tit over sproglige finurligheder, men disse, hvor man nærmest kan aflæse dåbsattesten samtidig, har jeg måske et lidt mere anstrengt forhold til.

4 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    “Med et gram salt” ti hi. Den hører jeg også af og til, og jeg har altid lyst til at korrigere afsenderen, men har endnu ikke syntes, at jeg kunne tillade mig det.

    Artiklen i avisen påstod, at der var mange flere pendulord. Jeg har ikke kunnet komme i tanke om nogle; men det skyldes selvfølgelig, at jeg kun kender og accepterer den ene betydning. Derfor ser man slet ikke, at det er et pendulord.

  2. Ellen
    Ellen says:

    Præcis de samme ord har jeg causeret lidt over i et (meget) tidligere indlæg. Jeg er helt enig i ‘dine’ betydninger af ordene, men min dåbsattest er selvfølgelig også endnu mere gulnet end din 🙂
    (Rettelse: den nye betydning af ‘op ad bakke’ er helt ny for mig – den havde jeg ikke hørt før.)
    Eric – jeg tror, at den nyere fortolkning af ‘patetisk’ netop stammer fra denne engelske ‘false friend’, du nævner.

    Egentlig er det jo meget logisk, hvis man tror, at en bjørnetjeneste betyder en kæmpetjeneste.
    ‘Forfordelt’ kan jeg også rent logisk sagtens forstå har ændret betydning, hvorimod jeg slet ikke kan forstå, at man logisk kan bilde sig selv ind, at ‘godt’ kan betyde ‘mindre end’.

    Der er også meget moderne at tage noget ‘med et gram salt’ – et ord som ‘gran’ i betydningen ‘en lille smule’ kendes ikke rigtig mere.

  3. Eric
    Eric says:

    Din pointe med dåbsattesten er fin!

    Jeg er helt på generation med dig bortset fra patetisk. Jeg kan ikke huske, at jeg har brugt ordet, men jeg kunne sagtens fyre det af på engelsk (“pathetic”), hvor det har en nedladende klang af ynkelighed.

    På dansk ville jeg sige “med patos”, hvis jeg uden misforståelse ville understrege det højstemte.

    Det af dine eksempler, jeg har det sværest med, er “godt”. Det vender helt forkert for mig, at “godt og vel” skulle være det samme som “knap og nap”.

    Men det er det jo heller ikke 😉

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      For at tage tråden med “godt” og “knap og nap” op, skriver Kristeligt Dagblad lidt mere udførligt:

      “Det hedder i Den Danske Ordbog om adverbiet godt, at det betyder lidt mere end, godt og vel, over. Men i samme spalte står der, at det også kan betyde lidt mindre end, under, knap, og at denne brug af adverbiet kendt fra og med 1961 især bruges af unge. For nu at gøre den babyloniske forvirring total, så kan godt også anvendes i betydningen omtrent.”

      På den måde kan “godt” betyde snart hvad som helst, og på den måde har du ret i, at “godt og vel” ikke behøver at være det samme som “knap og nap”, men altså sagtens kan være det. Hvis dette skulle forvirre en enkelt udlænding, der forsøger at svare på en række spørgsmål for at blive dansker, har jeg en vis forståelse for det.

Kommentarer er lukkede.