, ,

Pause

Af og til har jeg en pause i arbejdet.

Det er heldigvis sjældent det sker, men ind imellem har jeg en pause i arbejdet, fordi der ikke er nogle opgaver til mig. De opgaver, jeg løser, er typisk nogle som de andre ikke har tid til at løse og herudover har jeg en masse opgaver med at opdatere ØAV. Jeg har også kastet mig ud i et projekt om at få kollegerne til at journalisere, for vores journaliseringspraksis er nærmest ikke-eksisterende, og det duer ikke. Samlet set er jeg meget tilfreds med mine opgaver, som også rummer en del læring. Jeg får nye kompetencer at skrive på mit CV og det er altid godt.

Jeg skal i gang med at søge jobs igen, for det er reelt længe siden, jeg sidst har søgt et job. Problemet er, at alle de jobannoncer jeg ser, hænger mig ud af halsen på forhånd. Der står altid, at man skal trives med at have mange bolde i luften på een gang. Jamen det gør jeg ikke. Jeg vil gerne løse alle opgaverne, men jeg har for længst indset, at man kun kan løse én opgave ad gangen. Jeg tænker også på, at jeg måske skal indstille mine søgeprofiler til noget andet; pt søger agenterne på jobs med økonomistyring, men måske skal de hellere søge på noget med IT og hjemmesider – for det er det, jeg har lyst til. Jeg tror på, at det er lysten, der værket.

Senere i dag skal jeg til min psykiater, og jeg er glad for at kunne komme og sige, at jeg har det meget bedre, ja faktisk helt normalt igen. Det er en stor lettelse, at pillerne har virket så hurtigt. Jeg håber ikke, der dukker flere manier op lige foreløbigt. Jeg sover bedre om natten end jeg har gjort i rigtig mange år, og det er fantastisk dejligt.

Når jeg kommer hjem skal der gang i slægtsforskningen, som jeg hygger mig meget med. Jeg er som nævnt i tidligere indlæg i gang med at gennemgå min database fra en ende af. Det er et møjsommeligt arbejde, og til tider også lidt kedeligt. Jeg retter fejl og mangler og sørger for, at alle personerne er opstillet efter samme standard, men laver ikke ny forskning; det må vente. Når jeg er færdig med gennemgangen, er det min plan at udskrive en slægtsbog for mig selv, og så gå målrettet efter mine direkte aner. Der kan være kommet meget ny på nettet, siden jeg første gang havde fat i dem. Igen: Internettet er fantastisk.

14 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Susanne

    Jobsøgningen er bestemt en udfordring – men jeg skal jo i gang igen. Lige i øjeblikket er der dog ikke rigtig noget at søge.

    Det er fantastisk så godt jeg sover nu, og det er jeg virkelig taknemmelig for.

    Svar
  2. Susanne
    Susanne says:

    Jeg kan forestille mig, at det jobsøgning er noget af en udfordring.
    En god nattesøvn er guld, så det glæder mig at høre, at du er på rette spor igen.

    Svar
  3. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Overleveren

    Jeg håber, du har ret i, at der viser sig noget, for jeg vil meget gerne være i arbejde.

    Der er faktisk en niche mellem IT-jobs og økonomistyringsjobbene, og det kan godt være, at det er en god idé at gå efter dem.

    Svar
  4. overleveren
    overleveren says:

    Du skal søge det hele, synes jeg. Uanset hvad der står om at holde bolde i luften, for det kan cheferne heller ikke selv lide. Bare klø på, der skal nok vise sig noget.

    Jeg tror du skal holde lidt fokus på din faglige baggrund i stedet for at gå efter rene IT-jobs og så søge ekstra ihærdigt i den niche, der dannes mellem disse to.

    Svar
  5. Donald
    Donald says:

    Det var rart at høre, at det går godt. Jeg kender godt til træthed ved at læse jobannoncer, der reelt set ikke viser respekt for ansøgeren. Der er ingen, der trives ved at have mange bolde i luften. Det er gang på gang påvist, at folk, der laver kreativt/cognitivt arbejde, laver flere fejl, hvis de hele tiden bliver afbrudt 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Nej jeg tror du har ret i, at ingen reelt trives godt ved at have mange bolde i luften på én gang. Jeg var ikke klar over, at der er lavet undersøgelser om det. Det er så ubehageligt hele tiden at blive afbrudt, og det tager lang tid, at komme tilbage til den opgave, men var i gang med før afbrydelsen.

      Svar
  6. Jørgen
    Jørgen says:

    Og her gik jeg og troede det var en selvfølge at statsforvaltninger har orden i journaliseringen. Hvorledes kan ledelsen dog accepterer, at medarbejderne ikke synes det er nødvendigt?
    Mon ikke det vigtigste i din post var bemærkningen om at ændre jobsøgeagenterne. Måske kan kriterierne blive endnu mere kombinerede og kreative.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Journaliseringen foregår mange steder, hvor der ikke er tale om personsager (for dem er der styr på), meget ofte meget lemfældigt, eller slet ikke. Jeg forstår heller ikke at ledelserne og cheferne lader stå sådan til; jeg håber på at journalisering kan blive en af min nicher i Moderniseringsstyrelsen. Jeg har i hvert fald indtil videre begået et notat, der belyser problemstillingen og et par tabeller, der viser hvor meget, der ikke er journaliseret.

      Jeg skal have set på de der søgeagenter, og det kan næsten kun gå for langsomt.

      Svar
  7. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Kære Hanne

    Hvor er det dejligt at høre, at pillerne har virket så hurtig. 🙂 Det er bestemt ikke altid det går sådan. Pauser er nødvendige, man har slet ikke godt af at arbejde hele tiden.
    Du må lave noget sjovt ind imellem de kedelige rettelser i dit slægtsprogram. Jeg synes selv, at det er mega kedeligt at skrive noter ind, men jeg gør det som regel.
    Jeg tror det vil være en god ide for dig at søge på IT og hjemmesidefrembringelse. Det er du nemlig god til.
    Mange hilsner
    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Kirsten

      Ja du har helt ret i, at det er dejligt at pillerne har virket hurtigt. Indtil videre anser jeg dem som et vidundermiddel; jeg lægger hovedet på puden om aftenen og bum, så sover jeg.

      Jeg arbejder lidt med TNG i mellem rettelserne i slægtsprogrammet.

      Tak for din tiltro til mine evner på IT-fronten. Jeg synes også selv, at jeg efterhånden er rimeligt habil, men jeg kan jo slet ikke hamle op med de unge, der kommer ud fra IT-univeritetet eller dem der er uddannet datafagteknikere, for de er virkelig dygtige. Jeg vil passe godt ind et sted, hvor de har en kørende hjemmeside, der skal vedligeholdes.

      Svar
  8. Inge
    Inge says:

    Der skal være plads til pauser ind i mellem, man kan ikke køre på hele tiden.
    Jeg tror du har helt ret.. Det er lysten der skal drive værket.
    God fornøjelse med jobsøgningen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Det er dejligt med en pause ind imellem, men der må ikke være for mange af dem, for så kommer jeg bare til at kede mig.

      Det med lysten, der værket er bare så vigtigt, i hvert fald for mig. Hvis ikke det er sjovt og udfordrende, kan det være lige meget.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *