Påskerefleksioner
“Påskerefleksioner” hed mødet på arbejdet kl. 9:00 til 9:25. Vi kan lige akkurat være i frokoststuen. Det var første gang, jeg mærkede, at der er en grund til, at vi hedder Folkekirkens Nødhjælp. Jeg har faktisk gået og undret mig over, hvor det kirkelige aspekt var blevet af i den travle hverdag.
Generalsekretæren Birgitte Qvist-Sørensen indledte seancen med at læse op fra “Den nye aftale”, dvs. den omskrevne/moderniserede version af Det gamle nye testamente. Hun læste Johannes-evangeliets beretning om, at Jesus skærtorsdag aften vaskede disciplenes fødder og efterfølgende opfordrede dem til at vaske hinandens fødder (så var de da rene 🙂 ) Sædvanligvis hører vi skærtorsdag beretningen om indstiftelsen af nadveren, men Johannes ville det altså anderledes. Det passer fint med, at pave Frans netop forleden vaskede blandt andet muslimers fødder, hvilket jo har vakt en del opsigt i disse terrortider.
Vi sang to salmer:
- “Se, hvilket menneske” DSS nr. 68. Hans Anker Jørgensen 1987.
- “Påskeblomst hvad vil du her” DSS nr. 236. N.F.S. Grundtvig 1817.
(Links fører til Den Danske Salmebog på nettet, hvor man kan høre melodierne)
Dette førte videre til to oplægsholdere, der reflekterede over begreber som næstekærlighed og håb. Næstekærlighed er en grundsten for FKNs arbejde, og det gør mig glad at være en lille bitte del af det. Vi skelner ikke mellem trosretninger, hvide eller brune; vi hjælper der, hvor nøden er størst. Det giver god mening for mig. Et slogan jeg har set flere steder er: “Vi tror på et liv før døden”. De citerede forskellige menneskers syn på næstekærlighed – her er Marie Krarups bud. Hun mener ikke, at næsten kan være nogen, man ikke kender. Det er noget sludder!
Der var en del mere om næstekærlighed og en hel del om håb, men jeg kan ikke huske det.
Og så var det egentlig slut, og vi kunne gå tilbage til computerne.
Fantastisk arbejdsplads. Jeg bliver glad af at være på arbejde.
De skulle ellers være ret så bibelstærke i den familie. En skønne dag er man måske selv næsten, der har brug for forståelse, hjælp og omsorg fra en fremmed – selv i den familie.
Her og i andre lande har jeg været ude for, at flere har sagt til mig, at de ikke kunne tage imod min hjælp – fordi de ikke ville kunne gøre gengæld; vi ville jo aldrig ses igen. Det hjælper på det, når jeg forklarer, at det aldrig har været meningen, at man skal gøre gengæld – man skal give videre til andre, man møder på sin vej. Har man aldrig mødt fremmede personer, der har givet en en fantastik vidunderlig oplevelse – kunne det måske være, fordi man aldrig selv har sendt noget godt af sted.
@ Elsebeth
Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Du har fuldstændig ret i, at man måske selv en dag har behov for “forståelse, hjælp og omsorg fra en fremmed”. Det kunne jeg ikke have skrevet bedre! Og du har også ret i, at det ikke handler om at gøre gengæld.
Du skriver det hele så rammende og præcist, at jeg ikke kan føje noget til!
Jeg håber virkelig, at du får lov til at blive i det job – det er vist lige det rigtige for dig.
Næstekærlighed er, i min verden, sympati, hjælp og forståelse for andre end sig selv og det kan man sagtens have til mennesker man overhovedet ikke kender. Selvom jeg tror på et liv efter døden, så skal livet inden også leves og håb har vi alle brug for.
Med hensyn til samvær i påsken og snapser. Så plejer vi, (hvis ikke Allans fødselsdag falder i påsken) at være alene 2. I år var vi godt nok til en enkelt påskefrokost, men det var tilfældigt, at vores søskende-kom-sammen blev lagt den dag. Det kunne lige så godt have været en anden ganske almindelig lærdag. Snaps er ikke noger vi drikker, hverken til påske, pinse eller jul.
Hvor er det godt, at du har fået netop det job. Jeg er så glad på dine vegne (hvis jeg må være så fri 🙂 )
@ Eric
Du må meget gerne være så fri! Det glæder mig kun, at du glæder dig på mine vegne. Ja det er det perfekte match, og jeg er nærmest lykkelig over at være der. Nu skal alt det med kommunen bare falde på plads. Jeg ved noget i slutningen af april.
Jeg har også altid troet på et liv før døden. Det er et af mine yndlingsmantraer sammen med, at krydse broerne når jeg kommer til dem.
@ Inge
Du har ret i, at det er to gode mantraer. Jeg kan rigtig godt lide det med broerne.