,

Påskerefleksioner

“Påskerefleksioner” hed mødet på arbejdet kl. 9:00 til 9:25. Vi kan lige akkurat være i frokoststuen. Det var første gang, jeg mærkede, at der er en grund til, at vi hedder Folkekirkens Nødhjælp. Jeg har faktisk gået og undret mig over, hvor det kirkelige aspekt var blevet af i den travle hverdag.

Generalsekretæren Birgitte Qvist-Sørensen indledte seancen med at læse op fra “Den nye aftale”, dvs. den omskrevne/moderniserede version af Det gamle nye testamente. Hun læste Johannes-evangeliets beretning om, at Jesus skærtorsdag aften vaskede disciplenes fødder og efterfølgende opfordrede dem til at vaske hinandens fødder (så var de da rene 🙂 ) Sædvanligvis hører vi skærtorsdag beretningen om indstiftelsen af nadveren, men Johannes ville det altså anderledes. Det passer fint med, at pave Frans netop forleden vaskede blandt andet muslimers fødder, hvilket jo har vakt en del opsigt i disse terrortider.

Vi sang to salmer:

  1. “Se, hvilket menneske” DSS nr. 68. Hans Anker Jørgensen 1987.
  2. “Påskeblomst hvad vil du her” DSS nr. 236. N.F.S. Grundtvig 1817.
(Links fører til Den Danske Salmebog på nettet, hvor man kan høre melodierne)

Dette førte videre til to oplægsholdere, der reflekterede over begreber som næstekærlighed og håb. Næstekærlighed er en grundsten for FKNs arbejde, og det gør mig glad at være en lille bitte del af det. Vi skelner ikke mellem trosretninger, hvide eller brune; vi hjælper der, hvor nøden er størst. Det giver god mening for mig. Et slogan jeg har set flere steder er: “Vi tror på et liv før døden”. De citerede forskellige menneskers syn på næstekærlighed – her er Marie Krarups bud. Hun mener ikke, at næsten kan være nogen, man ikke kender. Det er noget sludder!

Der var en del mere om næstekærlighed og en hel del om håb, men jeg kan ikke huske det.

Og så var det egentlig slut, og vi kunne gå tilbage til computerne.

Fantastisk arbejdsplads. Jeg bliver glad af at være på arbejde.

10 replies
  1. Elsebeth
    Elsebeth says:

    De skulle ellers være ret så bibelstærke i den familie. En skønne dag er man måske selv næsten, der har brug for forståelse, hjælp og omsorg fra en fremmed – selv i den familie.
    Her og i andre lande har jeg været ude for, at flere har sagt til mig, at de ikke kunne tage imod min hjælp – fordi de ikke ville kunne gøre gengæld; vi ville jo aldrig ses igen. Det hjælper på det, når jeg forklarer, at det aldrig har været meningen, at man skal gøre gengæld – man skal give videre til andre, man møder på sin vej. Har man aldrig mødt fremmede personer, der har givet en en fantastik vidunderlig oplevelse – kunne det måske være, fordi man aldrig selv har sendt noget godt af sted.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Elsebeth

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Du har fuldstændig ret i, at man måske selv en dag har behov for “forståelse, hjælp og omsorg fra en fremmed”. Det kunne jeg ikke have skrevet bedre! Og du har også ret i, at det ikke handler om at gøre gengæld.

      Du skriver det hele så rammende og præcist, at jeg ikke kan føje noget til!

      Svar
  2. Donald
    Donald says:

    Så nu fik jeg tårer i øjnene igen, – fordi jeg læste at du skrev “Vi skelner ikke mellem trosretninger, hvide eller brune; vi hjælper der, hvor nøden er størst. ” — som en indledning til at der har været en Krarup (eller to) som ikke forstod historien “Den Barmhjertige Samaritaner”. Folk, som har en underlig mening om hvad “Næsten” betyder. Åh, det gjorde så ondt da jeg hørte Krarup sige det i radioen.

    Men nu er jeg glad igen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Nu du siger det, så kan jeg huske, at mødet i FKN også handlede om den barmhjertige samaritaner. Jeg er så glad for at arbejde et sted, hvor vi forstår netop det og så også det med næsten og at hjælpe, hvor nøden er størst. Jeg er faktisk lidt stolt af at arbejde der.

      Svar
  3. Pia
    Pia says:

    Næstekærlighed er, i min verden, sympati, hjælp og forståelse for andre end sig selv og det kan man sagtens have til mennesker man overhovedet ikke kender. Selvom jeg tror på et liv efter døden, så skal livet inden også leves og håb har vi alle brug for.
    Med hensyn til samvær i påsken og snapser. Så plejer vi, (hvis ikke Allans fødselsdag falder i påsken) at være alene 2. I år var vi godt nok til en enkelt påskefrokost, men det var tilfældigt, at vores søskende-kom-sammen blev lagt den dag. Det kunne lige så godt have været en anden ganske almindelig lærdag. Snaps er ikke noger vi drikker, hverken til påske, pinse eller jul.

    Svar
  4. Eric
    Eric says:

    Hvor er det godt, at du har fået netop det job. Jeg er så glad på dine vegne (hvis jeg må være så fri 🙂 )

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du må meget gerne være så fri! Det glæder mig kun, at du glæder dig på mine vegne. Ja det er det perfekte match, og jeg er nærmest lykkelig over at være der. Nu skal alt det med kommunen bare falde på plads. Jeg ved noget i slutningen af april.

      Svar
  5. Inge
    Inge says:

    Jeg har også altid troet på et liv før døden. Det er et af mine yndlingsmantraer sammen med, at krydse broerne når jeg kommer til dem.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *