I dag er “Sørensen” det eneste, han kan sige

Sengebehandling. Stuegang på Kurhuset, Sct. Hans Hospital, 1916

Min oldefar Maler Andreas Laurits Sørensen dør på Sct. Hans Hospital. Jeg har indhentet hans sygehistorie:

“Andreas Laurits Sørensen, 57 Aar, f. 29/11-58. Indlagt 4/11-16 fra KH afd. VI 10/8-16 til ca. 22/8 og igen fra 19/10-16. Diagnose: D.p. [som er demens præsenilis eller depression?]. Udskr. 5/1-1917. Har 5 voksne børn, 3 døde som smaa.

Overflyttes fra Afd. II, hvor han har ligget 2 Dage. Han har været noget vrøvlende, syngende og uklar og ikke kunnet give positive Oplysninger. For ca. 2 Aar siden begyndte Hukommelsessvækkelsen, let sløvet, jævn Nedgang, i det sidste Aar ikke kunnet arbejde. Ikke Vrangforestillinger. Ikke Pareser, ingen Afasi. Ingen særlig Tro i den seneste Tid. Nuv. Sygdom: Gør et fjoget dement [eller dumt?] Indtryk. Talen er meget uklar, kan ikke klare de simpleste Prøveord. Ve. Pupil reagerer ikke på Lys.

11/8: Blev ved at staa ud af sengen i aftes. Lod vandet på Gulvet.

22/8 Konen vil ikke have Ham indstillet til Sct. Hans. Fjoller rundt. Meget dement

[Herefter er der en række optegnelser af medicinsk art, der er ikke beskrevet en egl. behandling eller andre tiltag, men det angives, hvor mange mg. af et medikament, der gives. Jeg læser medikamentet som Veronal, men ikke helt sikker].

Atter indlagt 19/10-16: Indlægges atter, da Konen ikke længere kan have ham hjemme. Kendte ikke Hjemmet.

Overflyttes Sct. Hans 4/11-1916:

7/11: Er rolig og medgørlig. En enkelt på Gang på Gulvet. Spiser selv. Er renlig. Gør et meget dement Indtryk. Røber ingen hallucinationer. Talen er elendig. De foregående Dage kunne sige enkelte Ord, men i dag er “Sørensen” det eneste han kan sige – ellers fuldstændig uforstaaeligt. Vil ikke undersøges, kniber øjnene energisk sammen og trækker Lagenet op over Hovedet, hvorfor al Undersøgelse maa opgives.

9/11 Vandrer planløst rundt paa Gulvet.

2/1-1917 Et par Dages Temperaturforhøjelse og sløjhed, men Anfald er ikke konstateret.

5/1-1917 Død i Aften kl. 10 efter at have ligget passivt hen i de seneste 2 Døgn, stadig med Temperaturforhøjelse.”

Kilde:
Københavns Stadsarkiv “Sankt Hans Hospital, Kurhusets arkiv 1860-1919, patientjournaler, kurhuset – mænd”. Kurhuset 1917, bind 2, nr. 7845