, ,

På psykiatrisk afdeling

God hjælp at hente

For 3-4 uger siden brændte det hele sammen for mig; den udløsende faktor var en mail fra a-kassen om, at min dagpengeret ophører den 17. august i år. Jeg kan herefter overgå til det, der hedder midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der svarer til 60 pct. af dagpengene. Det kan jeg ikke leve for, faktisk kan jeg end ikke betale mine faste udgifter for det.

Tankerne kørte rundt og rundt inde i mit hoved og blev værre og værre, og jeg syntes ikke, jeg kunne tale med nogen om dem, fordi tankerne simpelthen var for hemmelige og for sygelige. Jeg begyndte at vågne kl. 03:30 ofte efter kun at have sovet et par timer, og hvor jeg aldrig følte, at jeg var nået ned i den dybe søvn.

Forrige onsdag havde jeg en tid hos min terapeut i Lænken, og hende har jeg stor tillid til. Det var det første sted, hvor jeg kunne være helt ærlig, og det var en befrielse endelig efter 3-4 uger at kunne sætte ord på det hele og også at kunne græde over situationen. Hun hentede en læge, da vi var ude over hendes kompetenceområde, og denne læge fik mig indlagt på Psykiatrisk Center Hvidovre. Jeg kom til med det samme, og jeg blev indlagt med det samme. Diagnosen er “Bipolar affektiv sindslidelse p.t. depression af moderat grad”. Afdelingen skrev også “Pt. beskriver rigtig mange forskellige symptomer på depression” og “hun er meget belastet pga. sag om syge-/dagpenge.”

Jeg har levet med min bipolare lidelse i mange år og har været godt hjulpet af en masse medicin, men medicinen kunne ikke modstå den store belastning det er, at ryge ud af dagpengesystemet. Nu er det så gået op for mig, at jeg nok befinder mig i lidt af det, der kaldes en blandingstilstand med både hypomani og depression. Hypomanien viser sig ved, at jeg slet ikke bliver træt, og jeg bliver oppe om natten og arbejder med høj produktivitet. Underligt nok er det, jeg laver der om natten i orden, og der er ikke fejl i det. I perioder med hypomani sover jeg måske 2 timer i døgnet, og det kan ingen mennesker holde til i lægere tid.

Det var en lettelse at blive indlagt, for der var ordnede forhold og nogen, der passede på mig. Hele personalet var både søde og imødekommende og havde tid til at lytte. Jeg var indlagt en uge og føler mig nu stabiliseret. Jeg har under indlæggelsen haft samtaler med læge, socialrådgiver og psykolog, og det har alt samme været fint og godt, men det har (selvfølgelig) ikke løst mit grundlæggende problem med en halveret indkomst. Mit budget er gennemgået med en tættekam, men jeg kan ikke finde noget at skære på, og da i hvert fald slet ikke noget, der kan modsvare indtægtsnedgangen.

Da de dårlige tanker stadigvæk florerer, er jeg blevet tilknyttet det, der hedder “Akutteamet”, der i sværere tilfælde kan tage over, når afdelingen har sluppet en. Jeg var til samtale der i går med en vældig sød læge. Da vi begyndte at tale lidt om kriminalhistorie.dk fandt jeg lidt af min gejst og entusiasme igen, og det er den, vi skal bygge videre på. Man kan sige, at projektet holder mig i live, og det er der, jeg finder glæde. Når jeg sidder og arbejder med det, kan jeg koncentrere mig og holde alle de dårlige tanker væk.

På mandag har jeg fået en tid hos akutteamets socialrådgiver, blandt andet fordi jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal udfylde ansøgningen om sygedagpenge. Jeg ved simpelthen ikke, om jeg stadig kan stå fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet og arbejde på normale vilkår. Jeg tænker så småt på, om der kan åbnes en pensionssag for mig, men det er jo nok nærmest umuligt, som tiderne er.

Jeg er også blevet visiteret til distriktspsykiatrien, som jeg vil høre fra om 2-3 uger. Jeg er lidt i tvivl om deres rolle, men jeg tager i mod alle tilbud, for jeg er desperat.

Endelig vil jeg få en udskrivningsmentor, der skal støtte mig i kontakten med kommunen.

Nu er jeg sygemeldt, og skal nok være det et stykke tid, og det vil sige at dagpengetaxameteret er sat i stå. På et eller andet tidspunkt vil jeg dog blive raskmeldt og så tikker taxameteret igen, og jeg frygter ny mail fra a-kassen om ny ophørsdato og at skulle hele turen forfra.

24 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Sjovt du siger det; min seneste ansøgning gik nemlig til Greve Sogn, der søgte en administrativ medarbejder til bl.a. at vedligeholde deres database med gravstene, indbetalinger til det enkelt gravsted m.v. Det var kun et 20-timers job, men lidt har også ret, og så ville jeg jo have kunnet supplerende dagpenge for de 17 timer – men ØV jeg kom end ikke til samtale.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Det er et godt forslag, men menighedsrådet har heller ikke nogen penge. Vi har noget, der kaldes “menighedsplejen”, som deler små summer ud til folk, der henvender sig og så som julehjælp: så der er vist ikke noget at komme efter.

      Svar
  1. Inge
    Inge says:

    Sikke da noget møg, den reform koster mange tårer rundt omkring. Jeg håber der på en eller anden måde dukker en løsning op for dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Du har så evigt ret i, at det er noget møg. Jeg håber også, der kan dukke en løsning op – som ved et mirakel.

      Svar
  2. Pia
    Pia says:

    Jeg har også haft mine tanker omkring dig,. Sikke noget møg, rent ud sagt. Det er jo ikke meget trøst i, at der er alt for mange i den samme båd. Jeg håber og ønsker for dig, at der sker et mirakel, så du kan få ro omkring dig. Det bedste tanker herfra.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Tusind tak skal du have. Ja det er noget rigtig møg. Jeg håber på miraklet, men jeg kan ikke selv få øje på, hvor det skal komme fra. Jeg håber, der er andre, der kan se det. Jeg er meget taknemmelig over at blive taget så godt hånd om af “systemet”, de gør virkelig, hvad de kan.

      Svar
  3. Lene
    Lene says:

    Kære Hanne, jeg havde på fornemmelsen at noget var galt. Hvor er det trist at en ressourceperson om dig, der har så meget at byde ind med, skal gå ned med flaget pga et skørt system. Hvor jeg dog håber at noget godt sker for dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Lene

      Ja det har været undervejs i noget tid, så der er ikke noget at sige til, at flere havde det på fornemmelsen.

      Jeg håber også, der kan ske et eller andet godt, men der skal vist nærmest et mirakel til…

      Svar
  4. Ellen
    Ellen says:

    Åhhaaltså. Jeg føler med dig, og det kan du selvfølgelig ikke bruge til noget som helst …
    Jeg havde på fornemmelsen, at der var noget galt – og vidste vist nok også lidt om, hvad det kunne være, for jeg husker din frygt for, at netop dette skulle komme på et tidspunkt.
    Jeg har desværre heller ikke nogen løsning for dig, men kan – sammen med stort set hele Danmarks befolkning – undre mig over, hvad denne reform skulle gøre godt for. Jeg kan kun se desperate situationer og personer i det spil.
    Jeg håber virkelig, at der viser sig en løsning for dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Tak skal du have. Jo det hjælper lidt, at der er nogen, der føler med mig, så er jeg da ikke alene i verden. Du husker rigtigt: jeg har frygtet dagpengeophøret i meget lang tid, og har også følt mig handlingslammet i forhold til det, for hvad pokker skal jeg stille op?

      Den reform er ikke god for nogen, der følger kun desperate skæbner med i den.

      Jeg håber også på en eller anden løsning, hvordan den så end kan se ud.

      Svar
  5. overleveren
    overleveren says:

    Må indrømme at jeg havde på fornemmelsen at din verden var brændt sammen, men jeg er ked af at høre at det er på grund af det der dagpengehelvede. Den har politikerne altså ikke skruet særligt godt sammen, den reform. Den har enorme menneskelige omkostninger.

    Jeg har ingen fancy ideer eller råd… men er trist på dine vegne over at det er så svært at finde en vej gennem helvedet…

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Overleveren

      Mange tak for din kommentar. Dagpengereformen er frygtelig, og den har så store menneskelige omkostninger, at man tror, det er løgn. Jeg tror nok, det er noget med 30.000 mennesker, der ryger ud bare i år. Hvad skal alle de stakkels mennesker dog gøre?

      Jeg ville ellers være rigtig glad for fancy råd og idéer, for mit eget repertoire er brugt op for nu.

      Svar
  6. Eric
    Eric says:

    Godt du fik hjælp, men hvor det absurd: “Systemet” tryner kynisk med den ene hånd og fejer stumperne op med den anden. Jeg bliver så vred, og du er jo langt fra den eneste, men udover vreden og sympati med ofrene er det svært at føle andet end afmagt.

    Men for hvad det er værd, så hepper jeg fra sidelinjen og ønsker dig alt godt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Tak skal du have!

      Der er rigtig mange ofre for dagpengereformen; så sent som i dag læste jeg, at 6.000 er skubbet ud af systemet til ingen indkomst overhovedet. Man bliver – som du skriver – afmægtig. Jeg synes, jeg har kæmpet og kæmpet for at komme ind på arbejdsmarkedet igen, men jeg har kæmpet forgæves, og nu ved jeg helt ærligt ikke, hvad der skal ske.

      Svar
  7. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Kære Hanne!
    Du har i forvejen dit at slås med, og så kommer der dette pres udefra, at din indtægt bliver skåret ned til under sokkeholderne. Sådan burde det ikke være, og det burde ingen mennesker være nødt til at kæmpe med. Du har så mange ressourcer og kan så mange ting, at det simpelthen er et tab for samfundet, hvis/når du går ned med flaget. Godt at du fik god hjælp. Forhåbentlig vil det fortsætte. Hold krudtet tørt, hovedet koldt og hjertet varmt, så kommer du igennem dette også.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Henny

      Jeg forstår ikke, at vi vedbliver at kalde os et velfærdssamfund, for dette er ikke velfærd. På arbejdsmarkedsydelsen vil jeg have ca. 10.000 brutto, og det vil vel netto sige omkring 6.500-7.000 og det kan jeg ikke eksistere for. Jeg føler, at situationen er helt låst, og at end ikke selv de dygtigste og sødeste ressourcepersoner kan hjælpe mig. Alle gør deres yderste, men det grundlæggende problem, kan de ikke løse. Jeg er meget taknemmelig for den hjælp, jeg får og jeg føler, at der bliver taget godt hånd om mig.

      Svar
  8. Pollyanna
    Pollyanna says:

    Kære Hanne
    Det gør mig ondt at høre om dine fortrædeligheder! Jeg håber der snart må vise sig en udvej for dig. Pøj – pøj – pøj med det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Pollyanna

      Tak for dit indlæg. Jeg håber også, der snart viser sig en udvej – måske ved et mirakel eller lignende.

      Svar
  9. Peter Fuglsang
    Peter Fuglsang says:

    Kære Hanne
    Jeg blev meget ked af at læse hvordan det går for dig for øjeblikket, jeg føler meget med dig, og ville ønske at jeg kunne hjælpe dig på en eller anden måde, enten med at finde et job til dig eller andre gode råd, mht til gode råd rækker mine evner og erfaring ikke så langt, det er vigtigt at du holder fanen så højt som du kan, og at du lytter til de gode råd og vejledninger som du får af systemet.
    Mht. til job så hænger de jo ikke på træerne, jeg ved dog at du har søgt et job hvor du var overkvalificeret, et godt råd vil være at når man søger job og er overkvalificeret, at oplyse i ansøgnigen at men godt ved man er overkvalificeret, men at man ønsker at få et ganske almindeligt nede på jorden job (det lyder måske ikke så godt det jeg skriver her, men kan ikke
    komme på noget bedere og burde omformuleres, men jeg tror godt du ved hvad jeg mener)
    håber du snart du bliver rask, du er allerede godt på vej.

    Jeg føler med dig

    Kh Peter

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Peter

      Mange tak for din kommentar som varmer!

      Jeg synes virkelig, at “systemet” tager godt hånd om mig, og gør alt hvad de kan, men det grundlæggende problem med en halvering af indkomsten kan de jo ikke klare for mig, og det tror jeg ikke, der er nogen, der kan – og så er det, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, og så er det, at de dårlige tanker får magten over mig.

      Jeg har søgt uendelig mange jobs, men jeg er end ikke kommet til samtale. Jeg tror, det er alderen (50), der gør udslaget. Efterhånden ligger min selvtillid i relation til arbejdsmarkedet nede under gulvbrædderne, og jeg kan ikke længere se mig selv på arbejdsmarkedet.

      Jeg håber også på snarligt at blive rask, men det tager jo nok lidt tid.

      Kh. Hanne

      Svar
  10. Pia Sørensen
    Pia Sørensen says:

    Kære Hanne.

    Er ked af at du er havnet i “hullet” igen, ja sådan kalder jeg det og der er jeg også i øjeblikket.
    Udløst af en aktivering der ikke var, hvad der var blevet lovet og min bedste veninde der døde pludselig. Jeg er også på arbejdsmarkedsydelse og fik besked om at 13. juli 2014, så røg jeg ud af systemerne. Så var der kontanthjælp, som jeg sikkert ikke kan få noget af, da jeg er gift og min mand der er på dagpenge skal forsørge mig, plus at vores bil efterhånden har friværdi.
    Dette var selvfølgelig også en faktor der gjorde, at det psykiske blev påvirket. Når man ikke en gang kan lave et budget for året, så synes jeg det er skræmmende.

    Jeg er gift med en sindig jyde 🙂 og hans indstilling “det går nok” ville jeg ønske jeg havde noget af, det ville gøre livet lidt lettere og han fik ret! Jeg fik et brev fra min A-kasse:
    “Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har efterfølgende ændret på den måde vi
    skal opgøre, hvor mange uger du kan få udbetalt arbejdsmarkedsydelse i.
    Ændringen trådte i kraft den 11. april 2014 og har virkning tilbage til den 30. december
    2013. For dit vedkommende betyder det, at du får ret til arbejdsmarkedsydelse i 27 uger
    mere.” Den dag var der jubel i det lille hjem, det var jo den tid jeg havde regnet med fra starten hvor jeg pløjede alle reglerne igennem og kunne ikke få en forklaring på, hvordan de regnede ud, at jeg allerede røg ud i juli, jeg har på fornemmelsen at de prøvede at lave lidt fiks fakserier for at spare penge, men min tilstand har ikke kræfter til at gøre indsigelse og komme med en løftet pegefinger.
    Nu har jeg så været til møde med en socialrådgiver og efterfølgende både med hende og min kontakt i jobcentret, hvilket begge var positive møder. Jeg følte mig bare så udnyttet og parkeret da jeg blev sendt på dagcentret for at gøre rent, men har jo også efterfølgende lært, at det at være på arbejdsmarkedsydelse ikke er noget der er en hjælp for den ledige, men kun skal være for at man gør en indsats for sine penge. Jeg har dog meddelt jobcentret at de hellere måtte sende mig ud og rense strande, det kan jeg da se et formål med.

    Jeg ønsker rigtig god bedring for dig og håber for os begge, at vi finder vejen ud af hullet igen.

    Kærlig hilsen Pia

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Pia

      Mange tak for din kommentar; det er helt rart at vide, at jeg ikke er den eneste, der kæmper med adgangen til det forjættede arbejdsmarked. Jeg ejer hverken bolig eller bil eller anden formue, så der er ikke noget, jeg først skal tære på. Hvor er det godt, at du fik forlænget arbejdsmarkedsydelsen med 27 uger. Det må have givet lidt ro i sindet for en stund.

      Lige nu er alt uvist, og jeg prøver på at lære at leve i uvisheden, selv om det ikke er let oveni sygdommen. Heldigvis får jeg god hjælp af “systemet”, som jeg virkelig synes, støtter godt om mig.

      Vi skal finde vejen ud af hullet.

      Kh.
      Hanne

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *