På kursus

Jeg skal på kursus

Jeg er en medarbejder, jeg skal på kursus, jeg er værd at smide penge efter. Det er fantastisk. Jeg havde ikke troet, det kunne ske igen, men i morgen går toget til Aarhus, godt nok med skift i Odense, hvor jeg skal være sammen med vores faste samarbejdspartner Michael i to dage til eneundervisning. Jeg har ikke været på kursus siden før 2013, så nu føler jeg mig som kongen af Danmark. Det er alt sammen så nyt og spændende. Det er vild luksus.

Jeg skal lære om designdelen af det at skabe websites, for teknikdelen kan jeg. Jeg er meget spændt på, hvad der er et lækkert website og hvad der ikke er. Jeg glæder mig i det hele taget helt vildt.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og det har jeg også sagt til min chef/kollega. Det var han heldigvis godt klar over og sagde “Bare rolig andre bruger tre år på at blive webdesignere. Jeg forventer ikke, du kan lære det på to dage”. Det blev jeg utrolig glad over, han sagde, for jeg var selvfølgelig begyndt at opbygge et indvendigt forventningspres. Sådan er jeg jo: altid bange for ikke at slå til.

Et er at komme på kursus

Et andet er hverdagen. Det går så godt, og jeg er så glad, også når vækkeuret ringer 05:45 tre dage om ugen, og jeg skal med toget til Midtsjælland. Chefen/kollegaen er glad, jeg er glad, intet kunne være bedre.

Betydningen af at have et arbejde

Jeg talte med speciallægen om disse ting i dag og hun sagde meget klogt: Den bedste medicin for mange ville være at give dem et arbejde. Det kan jeg kun være enig med hende i. Det betyder så meget at være et menneske, der bidrager på arbejdsmarkedet. Jeg kan kun bidrage med 15 timer, men lidt har også ret. Da Torkild Sonne for omkring ti år siden startede sine første projekter op, skrev jeg ham faktisk en ansøgning, men selvfølgelig fik jeg ikke engang et svar. Nu til dags har han modtaget adskillige priser for sit arbejde med mennesker i autismespektret. Arbejdet startede med, at hans søn havde Aspergers Syndrom og hvordan kunne der findes en plads til ham på arbejdsmarkedet?

Selv synes jeg, at jeg kan knejse med nakken, nu hvor jeg har noget at stå op til, nu hvor jeg bidrager, og nu hvor jeg har en funktion i det daglige. Jeg klarer mig som hovedregel rigtig godt, og det har jeg tænkt mig at blive ved med også selvom det betyder, at jeg skal føre alle mine skemaer, der som hovedregel er “hemmelige”. Jeg monitorerer mange ting og samlet set vil mange finde det lidt tosset, men det er så en del af mig. Så er jeg lidt tosset… 🙂

4 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    På kursus og med eneundervisning? Vild luksus! 🙂

    Selvfølgelig er du værd at smide penge efter.

    Nu må du udnytte det på bedste vis, herunder husk at tage pauser undervejs. Nu ved jeg ikke, hvor meget eller hvor lidt, du kender Michael i forvejen, men det kan være ganske intenst at modtage eneundervisning. Man kan ikke sidde og gemme sig, mens nogle andre får afløb for deres snakkelyst, fx. På den anden side burde man kunne få lov til at stille alle de spørgsmål, der måtte opstå undervejs, samt få undervisningen tilpasset temmelig nøjagtigt til ens eget niveau og behov.

    Under alle omstændigheder: God fornøjelse! – Og huske nu at nyde det.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Tak Henny

      Ja det er altså den vildeste luksus – og jeg glæder mig som skrevet helt vildt.

      Jeg kender Michael gennem fire år pr. mail og telefon, så han kender mit niveau ganske godt, og det er det, vi skal tage udgangspunkt i. Der er et ret ambitiøst program for de to dage, så du har nok ret i, at en pause i ny og næ kunne være en idé; men jeg ryger, så det giver af og til sig selv.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *