Otto Sørensen, Uhre

Bloggen har holdt en lille pause, fordi der er Tour de France og fordi jeg blogger på den frie blog pt. Men her har du mig tilbage for en stund.

På billedet ser du Otto Sørensen fra Uhre. Er han ikke bare dejlig? Måske det bedste billede, jeg nogensinde har taget af et menneske; det skyldes hverken mig eller det nye Nikon D40, men mennesket! Jeg er vild med hans store mave, det blå tøj og det rare ansigt.

Måske husker du historien om Liget i Jydepotten? – altså den om den unge pige, der fødte i dølgsmål og efterfølgende ombragte barnet ved kvælning, for hvilken ugerning hun blev idømt tre år i Christianshavns Straffeanstalt. Pigens husbond hed Otto Sørensen og Otto på billedet er husbondens barnebarn. Sammen med Leif var jeg i den forgangne uge til en kop formiddagskaffe hos Otto og hans kone Asta.

Vi fortalte om sagen, og de var vældig interesserede i, hvad Ottos bedstefar havde oplevet. De havde forberedt vores visit ved at kigge i chatollet på loftet. I en lille skuffe lå originale dokumenter fra 1832, 1870 osv. (Stævninger, dødsanmeldelser, skifter mv. primært vedrørende Ottos oldefar). Musene havde været på besøg i chatollet, men det var kun ekstra kolorit…

Hverken Otto selv eller hans far havde nogensinde kigget på de dokumenter, og de kunne nu heller ikke læse dem, men når vi nu kom, var de fundet frem. Det var en guldgrube.

Jeg kunne bruge en hel dag på at gennemgå den skuffe i håb om at finde noget om Otto Sørensen den 1. Forestil dig at sidde midt på heden hos en ældre mand, der har direkte relation til en drabssag og bladre i alle de gamle originale dokumenter! Vi har lovet at komme igen. Gad vide hvor meget af den slags, der findes i private gemmer. Jeg kan dog afsløre, at de ikke gemmer sig i min familie.

Otto den 2. ville gerne have vist os sandgraven, hvor barneliget blev kulet ned (300 alen fra gården), og vi kørte også til (å)stedet – desværre var en majsmark dukket op, siden Otto sidst havde været der. Endnu en grund til at komme igen… På billedet udpeger Otto det sted, hvor barneliget må være blevet gravet ned, for senere at blive gravet op, eksamineret og anbragt i en jydepotte.

Inspireret af besøget hos Otto, er idéen opstået, at vi vil skrive en rigtig lille bog om “Liget i Jydepotten”, sådan en med ISBN-nummer og det hele. Vi har stort set alle facts på plads, vi mangler faktisk bare limen, der binder facts sammen til en historie.

Vi forestiller os at “digte” historien på baggrund af facts, hvilket ikke er en ukendt genre. Vi ved ikke helt, hvordan man griber det an.

Har du erfaring med det eller viden om, hvordan man kan gribe processen an, hører vi meget gerne fra dig.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *