Opdatering

Jeg går, som det sikkert er de fleste bekendt, meget op i sikkerhed. Jeg vil hade at blive udsat for et hackerangreb, hvor jeg bagefter må sige til mig selv, at det kunne jeg have undgået, hvis blot mine programmer havde været opdateret.

Jeg har et galleri med 1.000 billeder, de fleste af dem gamle billeder, og en masse individuel tekst til hvert billede, og det galleri trængte til at blive opdateret. Der kommer ofte nye sikkerhedsopdateringer, så jeg er konstant bagud med opdateringerne af mit program. I dag skulle det så være, for jeg forventer jo at have en masse nye billeder med hjem fra Telendos.

Jeg følger altid anvisningerne nøje og tager backup af databasen og alle filerne, og det gik galt allerede i step 1.

Jeg skulle overføre galleri-folderen fra webhotellet til mit skrivebord, og på en eller anden måde fik jeg fedtet med folderen i FileZilla, så den pludselig var væk. Jeg sagde flere gange til mig selv, at den ikke bare kunne forsvinde, den måtte ligge i en anden folder, så længe jeg ikke havde trykket på delete. Det gjorde den også, og jeg fik den fisket ud derfra, og lagt den et andet sted – jeg kunne bare ikke finde den. Jeg var ved at få sved på panden, jeg så i ånden, at jeg skulle starte forfra med alle mine kære billeder. Jeg har startet forfra med så mange ting, fordi jeg tit gør det for hurtigt. Jeg røg en smøg og trykkede ‘opdater’ et par gange, og pyh ha, så var folderen på sin rette plads igen. Derefter gik resten som en leg, for selve opdateringsproceduren er egentlig ret simpel.

Hvis du går rundt og tænker, at det ville være rart med et galleri, men ikke ved, hvordan du skal installere det, hjælper jeg gerne med at sætte et Coppermine-galleri op for dig.

22 replies
  1. KIrsten b r
    KIrsten b r says:

    Kære Hanne
    Når D U får sved på panden, hvordan skulle jeg så kunne holde til at lave en opdatering. Puha da da. Jeg ville jo få gevaldig mavepine og hjertebanken. Bare tanken om det afskrækker mig.
    Hilsen
    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Kirsten

      Tak for tilliden! Jeg tror i og for sig, det er lettere, hvis man fra starten føler sig usikker, for så gør man alting mere forsigtigt. Når man tænker at dette må gå som en leg, går man lidt hurtigere til værks, og så er det, det sker, at man ikke kan finde sine filer igen 😎

      Svar
  2. Inge
    Inge says:

    Pyhhhh hvor ville jeg blive ked og svedig, hvis jeg troede at jeg mistede alle mine billeder.. Godt de “dukkede op” igen. 🙂

    Svar
  3. Rejen
    Rejen says:

    Puha, jo jeg kender det godt, jeg har haft en masse skønne billeder fra København Zoo, taget igennem en årrække, bl.a af det gamle elefant-anlæg hvor dyrepasserne gik inde i anlægget mens elefanterne også var der, de er pist forsvundet for nogle år siden, så jeg laver backup på en lille extern harddisk og på usb-stick.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Rejen

      Backup til ekstern disk er en rigtig god idé, det gør jeg også selv. I sær efter mit seneste crash af C-drevet er jeg begyndt at tage ugentlig systembackup af mit c-drev til en ekstern harddisk. Derudover tager jeg jævnligt backup af dokumenter til andre drev, så jeg burde være sikret. Det ved man selvfølgelig først den dag, man står og skal bruge backuppen.

      Svar
  4. Donald
    Donald says:

    Det værste jeg har gjort er nu at slette et helt system med en delete-kommando.
    Det er en fejl, som man ikke bryder sig om at indrømme, og som stadig kan sidde i hukommelsen efter 24. Men jeg har tilgivet mig selv 🙂

    Backup til en USB-harddisk er i dag så økonomisk overkommeligt og hurtigt, så jeg anser det for den fornuftigste måde at gemme store mængder data. Jeg fik en 1000 GB harddisk for 800 kr. for nu 4 år siden. Den fungerer stadig. Den lukker ned, når den ikke bliver brugt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Hold da op, du må have haft røde ører efter at have trykket på delete, men det viser bare, hvor let, det kan gå galt. 🙂

      Jeg tager også backup til en ekstern harddisk og også til min E-drev. Jeg kører med at lægge backups forskellige steder, så det bør ikke kunne gå galt.

      Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Donald

          Drevene navngives med bogstaver alt efter hvor mange man har; jeg har således et c-drev, et d-drev og et e-drev.

          Svar
          • Donald
            Donald says:

            Nåeh, OK! Så er jeg med. Jeg troede det var en slags net-drive, en anden slags Google-Drive (som jeg bruger til backup af de vigtigste ting.)

  5. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Nu glemte jeg, hvad jeg lige skrev – og åbenbart sendte ud i intetheden 🙁 Godt, dit album kun havde gemt sig og ikke var væk for altid. Tusind billeder – det ville jo ikke være til at bære.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Jeg har nu fisket dig ud af min spam-spand; jeg ved desværre ikke, hvorfor du var havnet der.

      Du har ret – tusind billeder er trods alt mange. Jeg var meget glad, da jeg så mit galleri igen.

      Svar
  6. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Gys! Det er simpelthen lige til at få ondt i maven af, når noget pludselig bare er pist væk. Godt, du fik fisket dit galleri frem igen. Tusind billeder – det ville jo ikke være til at bære 🙁

    Svar
  7. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Eric

    Ja når man har en computer – og ikke mindst en hjemmeside – er der altid nok at gøre. Jeg havde virkelig sved på panden, da jeg ikke kunne finde filerne, for så virkede galleriet på nettet jo heller ikke.

    Svar
  8. Eric
    Eric says:

    Ja, de kære computere bereder os mange sorger og glæder. Hvem kan ikke nikke genkendende til din oplevelse med, hvor filerne er henne?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *