, ,

Økonomi i psykiatri

Psykiatrien er udsultet

Man siger altid “Psykiatrien er udsultet”, men hvad vil det egl. sige, og er det bare blevet til en floskel, som ingen tager notits af længere? “Åh ja den er udsultet, og hvad er der i fjernsynet i aften?”

Jeg er helt klar over, at mange af mine læsere og andre mener, at det ikke er interessant at tale økonomi i psykiatrien. Man kan ikke sætte kroner på mennesker og deres velfærd. Nej det kan man ikke! Der er bare det, at menneskerne ikke kan få det bedre, hvis man ikke tør tage de økonomiske drøftelser.

Jeg er gennem ca. 23 år “regnedreng”, så for mig er det er det naturligt at spørge “hvad koster det?” Men også at turde tage drøftelsen, hvis det nu koster for lidt, hvis patienterne har det for det dårligt under indlæggelsen, og antallet af sengedage derfor vokser ind i himlen.

I Glostrup har de formået at reducere andelen af “afrusere” fra 40 pct til x ved et tværfagligt samarbejde om patienter med dobbeltdiagnoser og et intenst samarbejde med kommunerne.

En politisk artikel

I mit eget tilfælde kan man/jeg håbe på, at mit recidiv vil være 0 eller i det mindste udskudt flere år. Med bipolar ved man aldrig, hvornår læsset vælter, men jeg håber og tror på den nye medicin, der er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem en læge, en farmaceut og mig, vil holde mig kørende i en del år.

Hvis jeg nu skulle skrive en (politisk) artikel til Kristineberg (hjemsted for RegionH), ville jeg lade mig inspirere af nedenstående stikord:

  1. Er det virkelig så svært at få styr på tallene? Mine egne oplevelser med at opgøre de 1,6 mio. Det tog nærmest fire mdr. – og til sidst kunne jeg mærke, at de ikke gad høre mere på mig – sikkert berettiget.
  2. Hvor stor var min egen andel i de samlede omkostninger på 1,6 mio.?  Psykolog og tandlæge: 115.000 af egen lomme. Det er ulighed i sundhed, for mange psykiatriske patienter har ikke de beløb, men de har dårlige tænder pga. mundtørhed.
  3. Mange har sikkert behov for en psykolog, idet tidlige traumer øger sårbarheden og er fx medvirkende til at udvikle fx bipolar og utvivlsomt mange andre diagnoser, dem ved jeg bare ikke noget om.
  4. Hvorfor er der ikke forskel i taksterne på lukket og åben? På lukket er der jo mange flere medarbejdere og dyre sikringsforanstaltninger.
  5. Vores tilgang til “reparation”af sjælen er meget kemisk både i Danmark og i de lande, vi normalt sammenligner os med. Et stort center som Psykiatrisk Center Hvidovre har en eller to psykologer… så udskriver vi nogle tabletter i stedet, og vil du have psykologbistand, må du selv betale kære ven.
  6. Vi har lige fået 100 mio kr. på finansloven, og det er jo dejligt, og det er ikke etårige satspuljemidler:  https://stegemueller.dk/finansloven-og-psykiatrien/  Men det, der er interessant, er i virkeligheden også, at vi stadig ligger under fx “Skats IT”, “Højskolefejring” og “kystsikringen”. Finansloven 2019 gør ikke, at psykiatrien ikke længere er udsultet. 100 mio. kr. forslår som en skrædder i helvede.
  7. Hvordan fastsættes bevillingerne til de enkelte afsnit? Det er ikke gået op for mig, selvom jeg har brugt mange kræfter på at prøve at forstå sundhedsøkonomien. Min tro er, at de får et eller andet beløb, som de skal klare sig for. Jamen hvad nu, hvis der kommer mange flere patienter? Er det så derfor, alting er så stresset på mange afsnit, at det kan opleves som en behandlingsfabrik. Medarbejderne er fantastiske, men ingen kan trylle, hvor gerne de end vil. De løber sindssyg stærkt. Der er altid stress på en afdeling, og det gør, at patienterne aldrig får rigtig ro. Det medfører flere sengedage. Det koster både for kontantkassen og for patienten.
  8. Det er da sært, at DPC ikke kan opgøre omkostningerne til mine 90 samtaler. Jamen hvordan fastsættes bevillingerne så? Arbitrært?
  9. På et tidspunkt var jeg “den ekstra” på en tresengsstue, og jeg var jo bare glad for, at de havde en plads til mig. Jeg delte stue med en yngre kvinde, der var fuldstændig overbevist om, at hendes hoved var ved at falde af. Så er det altså svært selv at få det bedre.
  10. Når man har fået den ekstra seng, er der ikke en natlampe endsige en en stikkontakt. Så er det, man må lægge iPadden i håndvasken, når den skal lades op.
Jeg håber ovenstående har vist, hvorfor vi bliver nødt til at tale økonomi i psykiatri . Jeg deltager gerne.
2 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Tak Jørgen

      Du er vist den af mine læsere, der har mindst “berøringsangst mht. til dette ret vigtige emne. Budskabet kan koges ned til: Hvis vi ikke vil tale økonomi, får patienterne det aldrig bedre – eller i hvert fald koster det flere sengedage.

      Det kunne være skønt, hvis jeg havde et par beslutningstagere på Kristineberg blandt mine læsere, men det har jeg nu næppe.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *