Nyhederne

Endelig sker der noget

Bloggen har desværre i dvale i længere tid, end jeg selv bryder mig om. Hvis den skal være interessant for mine læsere, skal der jævnlige opdateringer til. Jeg må tage mig sammen!

Malermester Fischer

Der er blevet så flot i entré og sovekammer. Alt er hvidt og rent. Malermester Sam Fischer var så behagelig at have gående og så uendelig hjælpsom med alt muligt også selvom det ikke lige stod i kontrakten. Han hørte høj musik dagen lang og var i det hele taget en glad gut, der snart skulle være far for første gang.

Så bor du i Københavnsområdet, og skal du en dag have frisket farverne op, giver jeg Sam min varmeste anbefaling. Det tog ham fem dage at løse opgaven og prisen var 12.500. Jeg synes, begge dele var rimeligt.

Planlagt indlæggelse

Jeg er indlagt igen (igen) denne gang dog planlagt. Formålet med indlæggelsen er at fjerne den parkinsonisme, der er opstået som følge af antipsykotisk medicin gennem mange år. Det gøres med ECT i et minimum fire uger langt forløb. Jeg skal være indlagt i hele perioden. Det er meget spændende, om det virker.

Et andet formål er medicingennemgang og -justering. Jeg syntes ellers selv, det fungerede udmærket lige bortset fra Abilify’en, der medførte parkinsonismen. Men når først Kasper (overlægen) og Christina (farmaceuten) ruller sig ud in felli, har jeg ikke noget at skulle have sagt, og det har jeg det helt fint med 🙂

Jeg har også et andet mål, og det er at få en naturlig søvn igen. Med det mener jeg søvn uden Benzodiazepiner. I nat lykkedes det at sove på 100 mg Seroquel, og det var dejligt at falde i søvn på den måde i stedet for ‘her har du en hammer i hovedet’-måden. Tænk at mærke søvnen indfinde sig lige så langsomt, og at glide ind og ud af den, til man til sidst sover rigtigt. Det har jeg ikke prøvet i mange år.

Udsigten

Når jeg kigger ud fra stue 22 på afsnit 74, ser jeg et fire eller fem meter højt hegn, der øverst buer indad, som om det var et fængsel, men det er det ikke. Afsnit 74 er naturligvis et åbent afsnit. Jeg skal ikke på et lukket afsnit nogensinde.

Afsnittet er for patienter med komplekse problemstillinger, hvilket mit må siges at være. Det er et fantastisk eksempel på, at man behandler den ene lidelse til patientens bedste, men som følge heraf kommer der en anden lidelse.

Interviewet

I aftes deltog jeg i et interview med to socialrådgiverstuderende, der blandt andet arbejdede med nomadebørn og misbrugte børn, som jeg har haft skrevet en del om.

De to kvinder var vældig godt forberedte, og det var tydeligt, at de havde læst mine 13 artikler på POV International grundigt, inden vi blev koblet sammen via Facetime. De stillede gode spørgsmål, og vi kom omkring alle tænkelige emner. De spurgte en del til den ikke-eksisterende kommunale indsats i mit tilfælde.

Her havde min ven, som tidligere har arbejdet med børnesager i en kommune, klædt mig lidt på ved fx at sige, at kommunen skal have en anledning til at rykke ud. Den kan fx ikke screene samtlige skoleelever og den ved ikke af sig selv, at der er problemer i et hjem. Der skal være noget, der indikerer det.

Det undrede mig, at de to studerende ikke ser ‘Ulven kommer’ som er DR1’s nye søndagsserie produceret af DR Drama. Jeg kan godt lide serien, der blandt andet viser, hvordan en kommune skal og bør arbejde i en børnesag. Min ven siger, at det er korrekt beskrevet.

 

 

2 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Tillykke med det nymalede! Jeg håber, at den lange indlæggelse fører til forbedringer for dig, så du rigtig kan nyde det nye, også nyde at du er røgfri. Det er klart, at dine problemstillinger er komplicerede, og ingen virkninger uden bivirkninger, så jo flere præparater, man får, jo flere bivirkninger. Jeg håber inderligt, at de gode doktorer vil være i stand til at fjerne nogle af de værste af bivirkningerne.

    Det er rigtigt, at det er bedre at sove uden sovepiller. Jeg tør slet ikke tage sovepiller mere, for de slog godt nok hjernen ud, men ikke kroppen. Jeg har præsteret ikke alene at gå i søvne, men også at lave mad i søvne, og man skal ikke have nogen særlig livlig fantasi for at forestille sig, hvilke ulykker det kan medføre. Jeg får en lille portion benzoer mod angst i perioder, hvor det er særlig slemt, men det er ikke nogen permanent ordning, og jeg har ikke afvænningsbesvær, når portionen er slut, så det bekymrer mig ikke noget særligt. Vi skal jo også være her, ikke sandt?

    Held og lykke med det hele!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Tak skal du have!

      Jeg er så glad for alt det hvide derhjemme. Tit har jeg ligget i en hospitalsseng og drømt om, at mine vægge havde samme farve. Nu er drømmen blevet til virkelighed. Jeg bruger næsten ikke nikotintyggegummi længere, for jeg kan godt klare mig uden. Jeg er så glad for mit nye røgfri liv, men jeg skulle åbenbart have sat stole for døren af en læge, før det kunne blive en realitet.

      Jeg stoler uendeligt meget på Kasper og Christina. Det burde egl. være sådan, at der altid var en farmaceut med, når en læge udskrev ny medicin til en patient. Lægerne er jo ikke altid lige opdaterede indenfor medicinen; de er dygtige til at være læger, så lad dem være det.

      Vi har haft de samme oplevelser med sovepiller! Jeg har også lavet mad i søvne og gået i søvne. Jo selvfølgelig skal vi være her, og er man ved at gå til af fx angst er en benzo en fin løsning. Det skal bare ikke være permanent. Jeg har brugt sovepiller i ca. seks år. Nu gider jeg ikke mere.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *