,

Nu med krykker!

Det er krykker, der rykker

Jeg er nu udstyret med et par krykker, og det er en stor behagelighed til færdsel udendørs og fra mandag med bussen – ellers bliver jeg da ruineret.

Lige så er jeg udstyret med et støttebind fra skadestuen – en fiks type man tager på som en strømpe, og som derfor er let at montere og demontere. Det betyder, at jeg ikke ser min elendige fod. Ved et tilfælde opdagede jeg, at der er lilla nuancer over 4. tå, og det fik mig til at tage støttebindet af og studere sagen lidt nærmere. Hold da op! Foden er sort, grøn og lilla og den må være blevet det i dagens løb, for jeg lagde da ikke mærke til det i morges. Jeg er glad for, at de på skadestuen advarede om, at dette kunne tage tid, for ellers var jeg blevet bekymret nu.

Jeg var ellers begyndt at tænke på, at dette da går forrygende, og at det måske var lidt noget pjat med de krykker – men det er det vist ikke.

Jeg skal lige brokke mig: alting er besværligt! Man sidder dårligt på en kontorstol, når det ene ben skal svinges op på en anden stol. Det er gået op for mig, hvor meget man i realiteten går selv om man synes, man har stillesiddende arbejde. Printeren står langt fra mit kontor (men det er mig, der har valgt at sidde afsides); der er langt op i kantinen, der er langt nede fra hovedindgangen osv. Men “ellers går det godt fru kammerherreinde” – og aldrig havde jeg troet, at en laptop skulle give så meget mening. Det er simpelthen genialt at sidde godt i en lænestol med computeren på skødet og benene på bordet.

Da misundelse er en grim ting, undlader jeg naturligvis at tænke på, hvor skønt det bliver for 46 kolleger at køre Tøserunden i morgen i den herligste danske sommer! Dette er et af de få år nogensinde, hvor det virkelig har været godt vejr på den dag. God tur de damer!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *