Nu er jeg gået i stå

8

Interview med mig selv

Der findes et skribenttrick, der går ud på, at man bare taler og taler om det, man vil skrive om, og  samtidig optager det man siger. Efterfølgende skriver man det ud og vupti, så har man et kapitel, der kan redigeres. Det gælder bare ikke for mig.

Jeg har prøvet tricket som en art interview med mig selv, men jeg kan ikke få det til at fungere. Jeg kan ikke frigøre mig fra det første udkast til artikel 10 om bipolar lidelse, der er blevet frygtelig klinisk, men det er der ikke noget at sige til, eftersom jeg stort set var mere indlagt end hjemme. Det handler om årene 2014-2015, hvor alt var kaos. Jeg ønsker dem ikke for min værste fjende. Når jeg sidder og læser udkastet, bliver jeg så glad over alt det, der er sket i årene derefter. Hvor godt jeg har fået det. Hvor er det dejligt at glæde sig over noget.

At jeg har fået det så godt skyldes i meget høj grad psykologen. Hun hjalp mig fri af fortiden og på fode igen.

Mit samarbejde med journalisten er forbilledligt. Hun er utrolig grundig og god til at give feedback. Jeg kunne ikke have fundet en bedre samarbejdspartner.

Summa summarum: Jeg er gået i stå med mine artikler. Nu gik det ellers lige så godt. Jeg må vente til næste Skypemøde med journalisten om en uge.

Måske vil noget lykkes for mig i mellemtiden?

 

8 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Mens du nu venter på inspiration til at få lidt farver på det berømte afsnit, kunne du måske skrive noget om, hvordan psykologen hjalp dig? Jeg fornemmer, at du føler glæde og er i positiv stemning, når du tænker på de processer. Desuden kan du anse det for en form for u-landshjælp, for der er stadig utroligt mange mennesker, der omfatter det at gå til “hjernevrider” med en masse mistro og fordomme. Hvis du kunne være med til at luge ud i disse ting, ville det absolut være af det gode.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg gjorde simpelthen det, at jeg startede med ‘det blanke papir’, og så skrev jeg løs på bare to sider udfra nogle stikord/spørgsmål, som en ven sendte til mig. Nu er artiklen i hvert fald ikke klinisk længere. Jeg har sendt den til journalisten som en alternativ version, og så må jeg vente på hendes dom til på tirsdag. Jeg glæder mig. Vi har gode møder via Skype. Det fungerer rigtig godt.

      Jeg har planlagt det sådan, at psykologen skal have sin helt egen artikel, altså ikke hende som sådan, men hvordan vi arbejdede, hvorfor hun kunne hjælpe mig, hvad vi havde oppe at vende, hvor langt forløbet var mv. Hun var helt fantastisk dygtig og passede lige til mig, fordi hun var analytisk i sin tilgang, og accepterede at jeg hverken ville male eller tegne mine følelser ud. Jeg ville tale.

      Svar
  2. Birgit
    Birgit says:

    Hvis du synes, det bliver for klinisk, er det måske fordi, du prøver at beskrive det for … klinisk. Måske skulle du prøve at tænke på, at du skal forklare det til en, der ikke på forhånd ved, hvad det drejer sig om.

    Svar
  3. Eric
    Eric says:

    Det er godt, at du læser og bliver glad. Det synes jeg er vigtigere end skriveblokeringen. Det sidste kan du måske kommer over ved at bruge et andet skribenttrick: pause.
    Få teksten på afstand en time, en dag eller måske en måned. Så ser du med friske øjne, og i mellemtiden vil din underbevidsthed have arbejdet med såvel form som indhold.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Det lyder som et godt trick. Jeg er bare så dårlig til pauser: Når målet er i sigte, skal det nås. Men nu har jeg automatisk en pause til på tirsdag, hvor jeg skal ‘mødes’ med journalisten igen. Så kan det være, der er dukket noget op.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *