,

Normeringer i daginstitutionerne

Det kan ikke være sandt

DR1 har i denne uge sat fokus på normeringerne i daginstitutionerne. Det falder fint i tråd med statsministerens nytårstale, hvor hun sagde følgende om børnene:

“Det er de tidlige år, der former Holger og andre små børn. De skal have en barndom med tryghed og nærvær. Med glæde og leg. Vi har valgt at sætte penge af til lidt flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Men vi er ikke færdige. Vi skal have bedre daginstitutioner og dagpleje, end vi har i dag. Børnene skal trives, lære og udvikle sig. Vi skal investere i vores fremtid. Det kan vi gøre, fordi det går bedre i Danmark.”

Nu har jeg lært noget smart af Eric, nemlig at man skal vurdere politikerne på hvad de har foretaget sig, ikke hvad de lover om fremtiden.

Regeringen har med virkning fra 2015 sat ekstra 250 mio. kr årligt af til børnene, således at det samlede årlige beløb er 750 mio. kr. pr. år. Og det er der sandelig også behov for!

DR har været på besøg hos institutionen Nordlyset i Svendborg, hvor lederen fortæller om hvordan hun er alene med 15-20 børn både ved dagens start og slutning. Skal hun skifte en ble, er alle de andre alene på stuen. Ude på legepladsen samles børn fra tre stuer, og så bliver de lige en 50 stykker. Dem er de én pædagog til at tage sig af. Det er ganske enkelt uforsvarligt. Det er også uforsvarligt, at forældre af og til bliver længere i institutionen, fordi de ikke vil efterlade poden til så dårlig en bemanding. Det er altså de færreste, der kan komme tre kvarter på arbejde særlig ofte.

Her er et link til DR’s faktaside, hvor de kommer med alle tal og en video.

Mandag den 5. januar 2015 havde TV-Avisen kl. 18:30 så et indslag med en top-et-eller-andet fra Kommunernes Landsforening. Efter min opfattelse var han urimeligt arrogant, da han skød problemerne ind under, at det handlede om dårlig arbejdstilrettelæggelse i den enkelt institution samt at man jo ikke kunne måle nogen tendenser ved blot at se på én institution. DR kunne så oplyse, at der var tale om en undersøgelse i ca. 400 institutioner lavet i samarbejde med BUPL, men lige lidt hjalp det. Det var topmålet af arrogance.

Der er risiko for, at de afsatte millioner aldrig når ud til institutionerne, fordi kommunerne bruger pengene til alt muligt andet. Enhedslisten foreslår så en øremærkning af pengene. Tænk sådan troede jeg at offentlige midler allerede var øremærkede. Alt andet er da en form for tyveri fra kommunernes side.

Apropos dette, så er der mere på DR’s hjemmeside: “Borgerlige politikere til kommuner: Penge til børn bruges ikke godt nok. Penge til flere pædagoger ender alt for ofte i kommunalt bureaukrati, lyder det fra flere partier. De fleste forældre er tilfredse, svarer KL-formanden.” Endnu en omgang arrogance fra KLs side! Her er endnu en interessant side om det med, hvor pengene reelt bliver af.

Der synes at være langt til statsministerens nytårs-visioner!

12 Svar
  1. Pia
    Pia siger:

    Som Jørgen bliver jeg så træt af at høre om både det ene og det andet, uden at der sket en dyt. Jeg hører sjældent statsministerens nytårstale og heller ikke Dronningens for den sags skyld.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Jeg synes bare, man bliver nødt til at forholde sig til det, der sker omkring en, ellers er der aldrig noget, der bliver anderledes.

  2. Eric
    Eric siger:

    Netop, døm ud fra, hvad de HAR gjort, og der kan man notere sig BUPL’s kommentar om, at der mangler 4000 pædagoger i forhold til normeringen i 2009. Man kan kynisk sige, at børnene lærer at klare sig selv.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Åh ja det er da det, de skal med al den læring på de alderstrin. 🙂
      4.000 er sørme mange, og det er interessant, at flere pædagoger siger, at de ikke ville aflevere egne børn sådanne steder!

  3. Jørgen
    Jørgen siger:

    Historien her indebærer at man kan blive noget så forskrækkeligt træt af at høre på øregas og andre bortforklaringer af alt muligt, at man får en vældig trang til at fjerne sig herfra og vade en stille tur op og ned ad et bjerg. Og bare være.
    Hvad mon det hele ender med? Vil besindelse opstå? Vil dem der bortforklarer kunne finde på medhør af og til. Ord skader ikke, handling kan.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg kunne ikke være mere enig, og derfor tager jeg kun sjældent politiske emner op på min blog, men i dette tilfælde gør jeg en undtagelse, fordi der er så stort et spring fra statsministerens nytårstale, til det de oplver på en almindelig hverdag i en almindelig institution.

      KL er vist ikke sådan lige at danse med, så de giver sig nok ikke, men det der virkelig harmer mig, er deres arrogance!

      Herudover synes jeg, det er beskæmmende at de oprindelige 500 mio. kr bliver brugt til at lappe andre huller i de kommunale kasser; det kaldes magtmisbrug!

  4. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Rasmine

    Nej jeg tror såmænd ikke, at hun mener, at de ikke trives og udvikler sig nu, nærmere at de to aspekter kunne der godt være noget mere af.

    Jeg tror faktisk, at der med “Lære” menes egentlig læring, så de kan blive parate til børnehaveklassen (som det vist ikke hedder længere, det er vist erstattet af det frygtelige “nulte”). Efter min mening skal vuggestue- og børnehavebørn have lov at lege så længe de overhovedet gider, for de får aldrig mere chancen for at lege.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Rasmine

      At pace er helt bestemt negativt, jeg er fuldstændig enig, men jeg tror (men har intet fagligt belæg for det), at der er nogle børn, der gerne vil lære, og det skal de naturligvis have lov til. Fra min egen barndom husker jeg bare, at jeg kunne både læse og regne (lidt), da jeg kom i skole, og at det derfor var temmelig kedeligt, at komme i skole, selvom jeg havde glædet mig meget, så det var ikke en fordel at være forud. Lad da for pokker de stakkels unger lege!

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.