,

Netværksmødet

Succesfuldt netværksmøde

Her hvor jeg p.t. befinder mig, føler jeg mig hørt, anerkendt og forstået. Et eksempel er, at de lytter til mig og min “drejebog”, selvom de aldrig har oplevet noget lignende. Intet ville være lettere end at slå det hen som pjat/fantasi.

I dag har vi holdt netværksmøde hvor Gud og hver mand var inviteret (kommunen, Psykiatrifonden, DPC, Lænken, Bodil, en af mine favoritkontaktpersoner, overlægen og psykologen). Desværre kunne Psykiatrifonden, DPC og Lænken ikke komme med så kort varsel, men det gik alligevel.

Bodil havde som altid lavet en rigtig fin dagsorden for vores del, og vores primære mål var at få kommunen banket på plads, så de ikke løb fra forlængst indgåede aftaler med Psykiatrifonden, som jeg har glædet mig til i lang tid. På mødet følte jeg virkelig, at Melita (overlægen) og Ditte (psykologen) var “på min side”, fx i forbindelse med mit ønske om at komme i gang så hurtigt som muligt. Om det nu er Psykitrifonden eller kommunen, der har forsøgt at trække i den anden retning kan jeg ikke greje, men pyt for det endte, som det skulle. Jeg får en uge til at rekreere mig efter udskrivelsen, og det må være nok. Jeg tror ikke på, at jeg får det bedre af at trille tommelfingre på Åstrupgårdsvej!

Vi talte også udskrivelse – den mere alvorlige del af festen. Melita og Ditte foreslog ultimo næste uge, altså ca. den 15/5 (så har jeg også været her to måneder). Umiddelbart er jeg ikke begejstret over at skulle hjem, så længe drejebogen kører. Jeg er bange for at få en eller anden impuls, der gør, at jeg gør drejebogen til virkelighed. Jeg kan ikke analysere mig frem til, hvad den impuls så kunne bestå i. Melitas argumentation var, at jeg på en eller anden måde bliver nødt til at tage tyren ved hornene, og afprøve det, mens jeg har 808 i baghånden. Jeg bliver nødt til at øve mig og face angsten for at handle på drejebogen. Der er jo også muligheden for, at Risperdalen på et tidspunkt tager bedre fat. Mona siger, det kan vare 14 dage. Ditte ville sågar prøve at kontakte hendes psykologkolleger i DPC, for at se, om der kunne graves en psykolog op derinde, når det nu ikke er muligt herude.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg savner mit hjem, og at jeg elsker mit hjem, og at jeg selv ser begge dele som sundhedstegn. Jeg er ikke blevet “institutionaliseret” eller vokset sammen med 808, og jeg vil faktisk gerne hjem og genoptage mine daglige gøremål.

Hende fra kommunen sagde et eller andet om, at deres udgangspunkt skulle være en tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked. Det kan hun altså godt glemme. I næste sætning sagde hun dog også, at det pegede mod fleksjob, da jeg lød kvik nok. Endnu engang måtte jeg argumentere med, at jeg altså ikke er blevet dum af at blive syg. Det synes jeg, jeg skal kæmpe en del for min ret til. Det er som om, der ikke må være ubeskadigede dele af hjernen! Bodil skrev efterfølgende så sødt til mig, at det, at jeg var ok på møder, let kunne misforstås af ukyndige.

Med mig fra 808 får jeg blandt andet et løfte om at måtte henvende mig her direkte, hvis det går i udu derhjemme i den første tid – ikke noget med 1813 eller skadestuen i Glostrup. Det er et fantastisk tilbud! Herudover laver vi konkrete aftaler om, at jeg kan kigge forbi et par gange i den uge, hvor jeg er hjemme, inden forløbet hos Psykitrifonden starter. En snak på 30/45 minutter med Mona/Hanne kan gøre underværker. Vi får aftalt en tid med Gitte i DPC, så jeg kommer ind i rumlen der igen. Præsten Mette Ladefoged har også tilbud, at vi kan fortsætte vores samtaler. Endelig har jeg min nye Mette i Lænken, som jeg dog vil vente med, for ellers bliver det vist for meget at overskue – men jeg er meget taknemmelig for denne “mandsopdækning”. Så må jeg da kunne klare mig – drejebog/film eller ej.

I morgen skal Mona og jeg lave “actioncards”: laminerede kort med konkrete handleanvisninger på, hvad jeg gør, før det går galt. Ideen er, at jeg altid har det i lommen, så jeg aldrig er i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Samtidig skal vi have lavet “Aktivitetsplaner” vist noget med, hvor meget og hvor lidt jeg skal være her og der. Jeg er bange for nætterne, men det må jo prøves.

Som rosinen i pølseenden: i eftermiddag kom der fax fra Radiologisk Sektion, afsnit 334 på Hvidovre Hospital. Scanningen bliver den 13/5. Det er en måned før forventet, og det er jeg meget glad for. Jo mere klarhed, der kan bringes hurtigt, jo gladere er jeg, og jo hurtigere kan jeg komme videre i det, der er tilbage af mit liv!

 

4 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Det lyder som et rigtig godt møde. Jeg håber, det kommer til at gå godt med udskrivelsen. Det er nok en rigtig god idé, at du har mulighed for mere direkte kontakt til afdelingen i en periode. Det må give en større tryhed.
    Ang. den kommunale sagsbehandler: Ikke for at regne på din parade, men kommunale sagsbehandlere plejer at skulle have de aftaler, de træffer med borgerne, godkendt i deres team efterfølgende. Det er sjældent, at den enkelte sagsbehandler er bemyndiget til at beslutte noget konkret på et møde med borgeren, så lad os håbe, hendes team ikke forkaster jeres aftale.
    Apropos jeres actioncards, så ved jeg ikke, om du kender app’en MINPLAN? Den kan nogle af de samme ting, som actioncards nok ville kunne. Her kan man skrive om sine symptomer på krise og anføre løsningsstrategier. Der er også vejledning i at finde nærmeste psykiatriske skadestue, hvilket du nok ikke behøver, men så kan man skrive kontaktoplysninger til relevante personer i sit netværk, og det kan jo være rart nok at have samlet på et sted så det ikke bare forsvinder i mængden i telefonbogen. Fås både til Android og Appleprodukter. 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jeg er meget glad for muligheden for let access til afdelingen for en tid! De laver lidt mandsopdækning, og det føler jeg mig ret tryg ved. Jeg er ret spændt på den tid, der kommer, og jeg må jo i gang med at tage tyren ved hornene. Som step et tager jeg hjem i morgen fra 9:30 – 16:00, og så ser vi, hvordan det går. Jeg føler mig ikke “smidt ud”. Går det ikke, må vi lægge en ny plan!

      MINPLAN er jo genial – tusind tak for dit hint. Jeg har straks downloaded, og vil udfylde den i aften og konferere med Mona, når jeg er færdig. Jow…. Jeg kan godt finde herud ?

      Den kommunale sagsbehandler har åbenbart fået et “go”, for hun har kontaktet Psykitrifonden, der vil gå i gang med at planlægge med udgangspunkt i at jeg skal starte straks efter pinse. Det lyder fint!

      Svar
  2. Jørgen
    Jørgen says:

    Det er godt at læse, at du ikke er blevet institutionaliseret. Og det er godt at læse, at der arbejdes på sagen.
    Måtte alt gå vel.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Tak for din kommentar!

      Du kan tro, jeg er glad for, at vide at jeg savner mit hjem. Det ville være et stort problem, hvis jeg hellere ville være her end derhjemme. Jeg skal bare lige lære det igen… Jeg er lidt spændt på de der “actioncards”. Opgaven til i dag er at komme med ideer til, hvad der skal stå på dem, men jeg er ideforladt. Mon ikke Mona kan…

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *