Netværksmøde
Indholdsfortegnelse
Melita vil gerne holde netværksmøde fredag den 4/11.
Jeg forstår ikke helt, hvad formålet er, når den eneste, der kan komme, er min kontaktperson Gitte fra Distriktspsykiatrien. Alt hvad hun skal vide, kan hun jo læse i journalen, der står på hendes skrivebord.
Det ville langt mere relevant at invitere fleksjobkonsulenten fra Hvidovre Kommune og erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden, da jeg først får ro, når der er kommet lidt styr på min relation til arbejdsmarkedet, som jo atter ligger i ruiner:
- Hvis kommunen kobler en “anden aktør” på, vil de være et til halvandet år om at finde et nyt fleksjob til mig. Jeg holder ikke til at gå rundt om mig selv derhjemme i så lang en periode, og så er det, 808 lige så godt kan reservere en seng til mig fra nytårsaften.
- Kommunen anbefaler, at jeg søger ordinære deltidsstillinger, men overtaler arbejdsgiveren til at omdanne det til et fleksjob med 15 timer om ugen. Det er jeg ganske enkelt ikke i stand til. Jeg kan/vil ikke manipulere med folk på den måde. Jeg har sendt en mail til Psykiatrifonden og kommunen, hvor jeg gør opmærksom på min manglende formåen, beder om deres hjælp, og beskriver konsekvenserne hvis de ikke går sammen og hjælper mig. Jeg har ikke hørt noget fra nogen af dem endnu, hvilket undrer mig.
To gode samtaler i dag
Jeg har haft to gode samtaler i dag: en med min præst. Og en med Mona, der er min favoritkontaktperson. Sjældent har jeg mødt så dedikeret en medarbejder. Hun går lige til biddet, og hun siger tingene lige ud. Det kan jeg virkelig godt lide, og det giver tryghed at tale om tingene, som de er.
Mona kalder “Drejebogen” for en psykose. Melita kalder det for hallucinationer. For mig betyder det ikke så meget, hvad de kalder den; det vigtigste er, at de forstår, hvad jeg siger. Og det gør de.
Bivirkninger
Jeg har bedt om aktindsigt i min journal og har fået det. Det, der undrer mig mest, er, at Melita skriver, at jeg ikke har bivirkninger. Det forstår jeg simpelthen ikke, for efter min egen opfattelse har jeg:
- Restless legs – pokkers smertefuld lidelse.
- Forhøjet kolesterol – bragt under kontrol med medikament fra egen læge.
- Forhøjet stofskifte – har indtil videre medført “Knudestruma”; er ikke færdigudredt.
Der er selvfølgelig ikke noget af ovenstående, der er farligt, det hele kan vel klares med nogle flere piller.
Jeg hælder medicin op i doseringsæsker en gang om ugen, for ellers mister jeg overblikket. Når jeg skal hente det alt sammen ude i badeværelset, skal jeg gå to gange, for jeg kan ikke have det af en gang. Og lige p.t. spørger jeg mig selv, om det overhovedet virker?
Jeg ønsker dig en god aften.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Hanne, hvis jeg har forstået dig rigtigt, så skal det fleksjob kompensere for den familie og omgangskreds, som du ikke har, og derfor er fleksjobbet den identitet, du får, i form af kolleger og kollegialt samvær med andre nogle timer pr. uge?
Det kan jeg i hvert fald sætte mig ind i og forstå, for meningen med livet er jo ikke kun opgaver foran en skærm.
Selvom du er glad for din lejlighed, kunne bofællesskab med ligesindede fremover, måske være en mulighed.
Samt evt. noget frivilligt arbejde f.eks. som foredragsholder og lign., hvor du kommer ud blandt andre mennesker?!
@ Madonna
Næh fleksjobbet skal ikke kompensere for manglende netværk og familie. Jeg vil bare gerne – lige som alle andre mennesker – skabe resultater og passe et job. En dejlig sideeffekt er selvfølgelig kollegerne.
For mange år siden tænkte jeg også på bofællesskab, men nu er jeg vist blevet for sær, og jeg har også brug for at kunne være alene. Herudover er det vist også enormt dyrt.
Jeg har for laaaang tid siden meldt mig til det, der hedder “En af os”, hvor psykisk syge er ambassadører, der holder foredrag om psykisk sygdom. Nu er jeg jo efterhånden en dreven psykiatribruger, og i mit arbejdsliv har jeg hold mange foredrag, så det er måske en færdighed, jeg kan træne op igen. Jeg har rykket dem og spurgt, hvornår der skete noget, men det kunne jeg ikke få svar på. En af sygeplejerskerne kom lige med en idé: hjælpe ældre, der har svært ved at bruge iPhone, iPad, pc og lignende. Det er en kanon-idé, som jeg vil prøve at arbejde med.
Uha, hvor jeg genkender din rutine med medicinoptællingen. Jeg har min medicin i en æske, jeg en gang fik et par støvler i. Støvlerne er for længst gået heden, men æsken var åbenbart af god kvalitet …
Jeg synes, du virker meget fastlåst i din opfattelse af din situation. Der er jo ingen, der siger, at du skal forsøge at manipulere med evt. fremtidige arbejdsgivere. Det kommer man jo heller ikke særlig langt med! Du gentager mange gange, at dit liv ikke er syv sure sild værd, hvis du ikke har et arbejde, men det behøver jo ikke være sådan! Det er faktisk et valg, du foretager.
Et hvert menneske har indbygget stor værdi, hvad enten det har arbejde eller ej! Tænk også evt. godt 10 år frem i tiden, hvor du alligevel skal trække dig tilbage fra arbejdslivet, hvad så?
Du har mange ting, du kan gøre som arbejdsløs, hvis det er det, der bliver resultatet. Du kan arbejde med din slægtsforskning, med dit katalog over forbrydere fra forne tider, med dine guides til folk, der ikke rigtig kan fatte det med computere. Den sidste skare er i øvrigt stor, og uvidenheden nærmest uendelig, så det vil du sagtens kunne få tiden til at gå med.
Endelig er det stadig yderst tænkeligt, at en arbejdsgiver gerne vil have dig som fleksjobber, og at du ikke skal vente hele og halve år på det.
@ Henny
Det kunne være, jeg også skulle købe et par støvler? ?
Fastlåst? Tja måske, men det er min måde at bruge min hjerne, at træffe andre mennesker nogle dage pr. uge, at sige god dag og farvel, spise frokost med nogen osv. Jeg kan godt lide at skabe resultater på en arbejdsplads.
Beskeden fra kommunen er altså direkte, at jeg skal søge ordinære deltidsjobs og få dem omdannet til 15 timers fleksjob. Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg skal bære mig ad med det. Jeg skal altså overbevise arbejdsgiver om, at han skal tage noget andet, end han søgte. Den slags kompetencer er jeg ikke i besiddelse af.
Uha uha jeg har ofte tænkt 10 år frem, og det er et skræmmende scenarie, slet ikke noget for mig. Jeg er simpelthen ikke særlig god til at beskæftige mig selv.
Derhjemme har jeg en lille database med lister over softwareguides, der skal laves; jeg tror, der er ca. 50 programmer på listen. Dem tager jeg fat på, når jeg kommer hjem igen, og det ser jeg frem til. Endvidere har jeg ca. 10 mails med anmodninger om revisioner af allerede eksisterende guides. Dem tager jeg først. Herudover har jeg kigget lidt på SEO, mens jeg har ligget her. Jeg har fundet et par firmaer, der ser interessante ud, idet de ikke udfører opgaven, men lærer folk, hvordan de skal gøre. Jeg har Yoast i Pro-udgaven, men jeg er ikke dygtig nok til at få maksimalt ud af det. Det vil jeg gerne bruge tid på at lære.
Af en eller anden grund mistede jeg fuldstændig interessen for slægtsforskning og kriminalhistorie for et års tid siden. Jeg har ind imellem prøvet at tage det frem igen, men det siger mig intet, selvom jeg har været mere eller mindre fuldtidsbeskæftiget med det i 12 år. Jeg siger til mig selv, at jeg holder pause.
Det er fleksjobkonsulenten, der siger det med et til halvandet år, og det må han vel have forstand på. Alle siger som dig, og det er selvfølgelig rigtig venligt, så tak for det!