Nede

Min hjemmeside og ind i mellem bare bloggen har været nede. Ind i mellem var der kun lukket for mig men ikke for mine læsere. Efter evigheder fik jeg en fejlmelding nr. 508, der handler om, at jeg nærmede mig grænserne for alt muligt (CPU mv.). Min første henvendelse til min udbyder resulterede i spørgsmål om, hvor vidt jeg havde sat nye Cron-jobs op, installeret nye PHP-scripts m.v. Det kunne jeg ret klart afvise, da jeg jo altså har været indlagt, og i øvrigt har jeg ikke rigtig forstand på den slags. Jeg fik min ven Per til at kigge lidt på det, og han fandt da også nogle ting, der var galt. Han lavede en mail, jeg kunne videresende til min udbyder. Nu har de så kigget på sagen igen og givet mig nogle flere ressourcer at gøre godt med, og lige nu virker det, men gad vide, hvor længe det varer? Jeg har taget imod min udbyders tilbud om at flytte til en ny og kraftigere/hurtigere server, men der er op til to ugers ventetid på det, og så længe kan jeg ikke undvære bloggen.

Jeg vil virkelig sætte pris på, om den nuværende opsætning kan holde de par uger, for jeg har virkelig savnet min blog, som jeg bruger som en slags “selvterapi”. På mig hjælper det at skrive, og jeg sætter stor pris på den feed back, jeg får fra mine læsere.

Jeg har også selv været lidt nede og har haft overvejet, om jeg var kommet for tidligt hjem, på den anden side hvad skulle de så yderligere kunne gøre for mig? Jeg er fuldstændig energiforladt og får ikke rigtig lavet noget. Fx har jeg et par artikler, jeg har lovet at skrive, men jeg kommer bare ikke i gang. Jeg kan ellers godt lide at skrive, og de skal begge have forbindelse til slægtsforskning, som jo ellers er mit hjertebarn. Jeg er så langt, at jeg har set nogle videoer på YouTube for at finde noget inspiration, men ikke et ord har jeg fået ned på papiret. I dag har jeg fx sovet halvdelen af dagen væk. Det er ikke et sundhedstegn. Jeg kæmper mod “de dårlige tanker”, de skal bare ikke få overtaget.

Torsdag havde jeg en rigtig god snak med min erhvervspsykolog Anette Friis i Psykiatrifonden. Jo mere jeg lærer hende at kende, jo bedre kan jeg lide hende. Hun spurgte, hvordan jeg havde det, og så sad jeg bare der og tudede – men det gjorde godt. Hun sagde bl.a., at ECT jo er en voldsom behandling, og at det er naturligt, at man lige skal komme sig over det.

Vi talte også om den kommende virksomhedspraktik, som jeg meget gerne vil, og som skal starte stille og roligt med fx 3 * 3 timer pr. uge. Det er ikke ret meget, men der kan jo altid lægges på, hvis det går godt. Jeg har brug for nogle succesoplevelser.

Apropos ECT: Når nu eftervirkningerne på hukommelsen fortager sig på tre måneder, hvad så med vedligehold hver 4. uge? Så når jeg jo aldrig hen til de tre måneder. Hvad betyder det for hukommelsen? I forvejen er det min fornemmelse, at jeg gentager mig selv meget, og hvem gider være sådan en? På den anden side: Vi har prøvet så meget forskelligt af medicinsk vej, så det har jeg mistet troen på, og så er der kun ECT tilbage, og jeg plejer jo at respondere fint på det.

13 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Nu kom jeg igennem på bloggen – nok mere til din orientering … jeg har prøvet dagligt siden du udgav dette indlæg, men er først blevet lukket ind i dag, så det er to uger nu. Underligt …

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Tak for din kommentar. Jeg kan selv kun komme ind på iPad og iPhone, hvis jeg logger ind. Hvis jeg bare tilgår siden som alle andre, får jeg en 404-side op, altså siden kan ikke tilgås. Jeg er i dialog med min udbyder, men de vil gerne have et screendump, da de ikke kan genskabe fejlen hos dem selv. Og da jeg ikke lige er hjemme p.t. (Er indlagt), så har det haft lidt lange udsigtigter med det dump, men måske i morgen.

      Svar
  2. Donald
    Donald says:

    Jeg ville have skrevet til dig via mail om at jeg havde problemer, men jeg regnede med at det var udbyderen eller “hotellet” og at det ville komme i orden den følgende dag, og så glemte jeg alt om det – undskyld. Aj måske var det meget godt jeg glemte det, så blev du da ikke mere urolig på grund af det.

    Jeg benytter også bloggen som en slags “selvterapi” eller dagbog, men er jo lidt mere tilbageholdende med personlige oplysninger, jeg holder mig til små positive bemærkninger og noterer mig med glæde at du også skriver positive bemærkninger og kommentarer!

    Men jeg havde skrevet en kommentar hvor jeg prøvede – forsigtigt – at spørge om ikke en del af de sorte tanker kommer af at forsørgelsen kan blive et problem? Hvis du tænker det flere gange om dagen, må du finde et modspil, en positiv erindring eller en tanke om at du stadig er et godt menneske og med lidt hjælp kan mange ting.

    Dog, det er ikke ligetil – det ved jeg jo godt, og derfor siger jeg at “der er en elefant i stuen”, nemlig livssituationen, og den må vi hellere se at få talt om så du ikke går og bekymrer dig om de store vanskelige ting.

    Jeg tror din bisidder har fat i de ting, som kan hjælpe dig og du kan godt være bekendt at spørge hende om udsigterne. Her i byen har borgmesteren for nogle år siden sørget for en af de virkelig hårdt ramte – en vanskelig person for at sige det mildt – og skaffet ham et lille rækkehus hvor han bor ganske godt. Det må have været en “kommando” til socialkontoret om at finde en løsning.

    Der må også være en vej for dig. Og når du er kommet dig af ECT – som damen sagde, det er en skrap omgang, og jeg siger overvej det igen – så kan du endnu mere.

    Der er en balance mellem at erindre og se fremad, som du åbenbart skal lære; måske skal vi alle lære det, det er nogle meget grundlæggende psykologiske mekanismer, som er i spil her: Registrering af fare ud fra erindringer og planlægning af aktiviteter for at løse behov. Men jeg tror nu at du har flere problemer med erindringerne end de fleste, det hører til det at have en høj intelligens at man har husket en masse ting – og de dårlige ting kommer tilbage og slår.

    En af mine onkler fik en psykiatrisk behandling engang – og ECT. Han havde drukket for meget, men han ville noget selv, han skabte sig et liv som skatterevisor/regnskabsmand (i USA efter at være rejst fra Irans muslimske ayatollah-styre).

    Jeg håber den historie kan være en opmuntring.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Mange tak for din lange gode kommentar. Jeg vil bestræbe mig på et ligeså fyldigt svar, for det fortjener du:

      Bloggen nede: Jeg abonnerer på en webtjeneste, der hedder Pingdom, som allerede i gratis version kan advare om nede-tid. Jeg fik ca. 100 mails pr. dag. Du kunne ikke have gjort mig mere urolig. Heldigvis er der kommet styr på sagerne – jeg håber, det varer ved. Meebox har tilbudt mig at flytte over på en ny server, der skulle være noget hurtigere. Det er jeg spændt på om jeg og jer læsere kan mærke forskel.

      Selvterapien: Af og til tænker jeg på, om mine indlæg er for personlige og afslører for meget; men hvis jeg ikke skriver personligt, har jeg ikke rigtig noget at skrive om. I det daglige har jeg ikke rigtig nogen at tale med, og så taler jeg bare i stedet via bloggen, og det er også her, jeg får den bedste feed back. Jeg har ikke så mange venner at dele tanker og følelser med, og så udgør bloggen en slags pusterum.

      Forsørgelsen: Den er en klar kilde til angst og frygt for, hvordan det hele skal gå, nu hvor jeg ikke længere kan arbejde på fuld tid. Jeg prøver at skære elefanten i stuen i småstykker og at tage en ting ad gangen. Nu skal forløbet hos Psykiatrifonden inkl. virksomhedspraktikken gøres færdigt. Heraf vil det fremgå, hvor meget jeg kan arbejde og det vil vel blive klart, hvilke skånebehov, der er behov for.

      “eller en tanke om at du stadig er et godt menneske og med lidt hjælp kan mange ting.” Mange tak – det er sødt af dig at skrive sådan!

      Min bisidder: Bodil siger også, så vidt jeg husker, at hun synes, det peger i retning af et fleksjob. Hende er jeg så glad for. Hun tager sig stort set af alt papirarbejdet, som jeg ikke lige selv har overskud til.

      ECT: Da der kun var fem uger mellem de to seneste indlæggelser er det nødvendigt at gøre noget andet end bare at indtage en masse medicin, som jeg snart ikke ved, om jeg har tillid til længere. Jeg har Melitas (overlægens) ord for, at ECT er den bedste behandling af depressioner. Og da jeg responderer godt på det, skal det have en chance, for det er ikke til at holde ud at sidde i det sorte hul med alle de “dårlige tanker”.

      Høj intelligens: Tak skal du have. Jeg er ganske vist medlem af Mensa Danmark, men jeg føler mig langt fra overbevist om, at jeg kunne gå til deres optagelsesprøve igen – eller gå kunne jeg selvfølgelig nok, men chancen for at blive lukket ind ville nok være lille.

      Svar
      • Donald
        Donald says:

        Tak for dit rare svar! Denne “samtale” betyder meget for mig (det tror jeg du ved).

        Jeg ved godt at du ikke lige nu vil ryge ind i Mensa – det var ikke det, jeg mente. Det med den høje intelligens står i forbindelse med at kunne huske og se.

        Men det betyder også at man kan få en masse flash-back (ufrivillige erindringer) – det var det, jeg mente!

        Det, jeg tror, er at hvis du kan den form for tankevirksomhed hvor man iagttager sig selv – og det er jo det du gør i bloggen! – så kan man (i rolige situationer) se sine indre billeder, man kan jo ikke stoppe tankerne og tænke på ingenting.

        Men altså: man ser disse indre billeder strømme forbi – nogle gange umuligt hurtigt – og så kan man “skubbe” dem ud til højre.

        Derefter dukker der straks et andet billede op. Det er på den måde tanke-viljen fungerer.

        Hvis man er (eller har været) meget intelligent, så strømmer billederne så hurtigt at man somme tider bliver overvældet.

        Men desuden skal man så bearbejde de problemer man har ved at spørge sig selv: hvad er det vigtigste? og spørge ind til, hvordan man vil løse problemerne. Plan A, plan B. etc.

        C.G.Jung beskrev i sin erindringsbog en studiekammerat der var flittig og meget dygtig, scorede de højeste karakterer, men måneder efter eksamen blev han syg, det var mani eller lign. jeg købte bogen, fordi den er god. Men Jungs studiekammerat er ikke det eneste beskrevne tilfælde af en person, der har måttet lide under sådan et forløb.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Donald

          Jeg takker også for dine rare svar. Jeg elsker de muligheder nettet giver. Nogle siger, at nettet skaber afstand mellem mennesker, jeg mener, det er lige omvendt. Uden nettet havde vi to aldrig haft denne “samtale”.

          Jeg tror, jeg er god nok til at danne indre billeder, men det ville jeg i realiteten helst være fri for, for det er ikke rare billeder jeg se ser. Jeg har jo stadig “filmen” med min egen død og begravelse til at køre på de nederste 25 pct. af mit indre skærmbillede. Jeg har fået en tid i DPC (Distriktspsykiatrien) hos en psykolog engang i august måned, og jeg håber, at en håndfuld besøg hos hende kan tage livet af filmen – og ikke af mig 🙂 Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre mig selv tanketom, for der er dage, hvor jeg slet ikke kan udholde filmen mere.

          Lige p.t. har jeg opgivet at overskue mine problemer og tager bare en dag ad gangen. Jeg lægger lidt mit liv i de professionelles hænder, fx Anette Friis fra Psykiatrifonden, da hun forekommer mig at være meget kompetent. Under alle omstændigheder gør det godt at tale med hende.

          Svar
          • Donald
            Donald says:

            Ja, bloggen har været nede i længere tid igen. Jeg håber den er stabil nu.
            Jeg kan godt forstå din skræk for døden, jeg er ikke klar til at dø og kan være bekymret over hvad der vil ske. Jeg længes ikke efter døden, det er ligesom selvforstærkende, at man synes livet er dejligt og går en lille tur og opdager smukke ting! 🙂

  3. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Ja, lige nu fungerer det jo i hvert fald. Lad os håbe, det fortsætter.
    Hvis du nu får udfald igen, så kunne du jo skrive på nogle tekstfiler, som du så kan udgive, når det kører igen.

    Jeg tænker lidt, at du er hård ved dig selv. Det er jo faktisk en meget hård omgang, du har været igennem. Det er sq da ikke så mærkeligt, at du er træt. For det første bliver man meget træt af depressionen, det kan og skal forstås på to måder, for det andet er ECT jo heller ikke nogen skovtur. Jeg hører dig godt, når du siger, at du gerne vil videre, men ting tager nu en gang den tid, de tager. Giv dig nu lige lov til et pusterum. Forhåbentlig bliver vejret snart noget bedre (det gør det helt sikkert fra næste uge, for da er min sommerferie forbi!), så du kan gå nogle lange ture. Det er godt for både det fysiske og det psykiske helbred. Det sidste her skriver jeg lige så meget til mig selv som til dig, for jeg er lidt tilbøjelig til at glemme det.

    Hvis du kan starte med 3×3 timers praktik, så er det det, du gør. Så er der plads til forbedring, lige så snart du orker det. Det er fordelen ved at have et beskedent udgangspunkt.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Tak for dine søde ord! De gør mig glad og varmer mig om hjertet.

      Det med tekstfilerne havde jeg også tænkt på.

      Du er helt på linje med Anette Friis. Det er ikke nogen skovtur, og jeg er nok for utålmodig med mig selv. Jeg vil bare så gerne ud af det dødvande, jeg føler, jeg er i. Jeg er så træt af al uvisheden, og derfor har jeg lyst til at hoppe ud i et eller andet. Men hvis jeg så tænker mig ind bag et eller andet skrivebord på en eller anden arbejdsplads, så går tankerne i stå, og jeg tænker, at det kan jeg ikke klare.

      Jeg tror, det vil være godt at gå ture, og jeg vil gøre mit bedste for at finde energien til det. Alle siger jo, at motion er godt!

      Jeg vælger at lytte meget til Psykiatrifonden mht. antal timer, for det er de jo eksperter i, og de virker meget professionelle på mig.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *