, ,

Når noget lykkes

Det er så dejligt, når det lykkes

Jeg har i mange år ønsket mig at kunne prøve mine hjemmesider af hjemme på min egen computer, inden jeg lagde det på nettet. Det vil fx bevirke, at jeg kan teste opgraderinger – som forleden dag – af uden at gå i panik, hvis det går galt. Virker skidtet ikke, kan man bare prøve igen.

Der er flere forskellige servere, man kan installere på sin computer til formålet. Først prøvede jeg WampServer, men den kunne jeg ikke få til at køre. Dernæst prøvede jeg XAMPP og det kørte bare med det samme efter at jeg havde fulgt en installationsvejledning på nettet (jeg huskede at bruge Gooogle 🙂 ). Opdatering: Installationsvejledningen til XAMPP finder du her: http://drupal.org/node/841022#comment-4620744 Jeg sprang punkt 4 over uden problemer.

Det eneste jeg var var i tvivl om, var hvor jeg skulle placere mine filer. Jeg lagde et spørgsmål på Eksperten og fik at vide, at filerne skulle lægges i biblioteket, der hedder “htdocs”. Hvor i alverden skulle man dog vide det fra og det undrer mig at en så vigtig detalje ikke er beskrevet med flammeskrift et eller andet sted i forbindelse med installationen. Det kan da ikke kun være mig, der ikke ved det?

Jeg oprettede herefter en testinstallation af TNG på bare fem minutter efter at have set Finn Holbeks video om hvordan det kan gøres. Opdatering: Finns video finder du her: http://mapper.finnholbek.dk/tng.avi Download filen, gem og åbn og se den fx med Windows Mediaplayer.

Helt fantastisk – jeg kunne dårligt få armene ned. Det er bare så tilfredsstillende, når noget lykkes. Resten af eftermiddagen er gået med at afprøve forskellige ting på min egen computer og herefter at gentage dem på nettet. Blandt andet har jeg oprettet flere forskellige rapporter, der præsenterer mine slægtsdata på andre måder, det er en funktion jeg altid har haft lyst til at eksperimentere med, men aldrig har vidst hvordan virkede. Så nu er der dømt fri leg 🙂

8 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Fruen i Midten

    Jeg er i en nørdet periode, og det bærer mine indlæg selvfølgelig præg af, men bare rolig, det går sikkert snart over – ved jeg af erfaring 🙂

    Jeg kan helt følge dig i, at skidtet bare skal virke. Når det ikke gør det, bliver jeg imidlertid så stædig, at det ender med at komme til at virke. Jeg har den grundlæggende tanke, at når det kan virke for andre mennesker, må det også kunne komme til at virke for mig.

    Det er nyt for mig at få ting til at fungere selv, før i tiden ville jeg have bedt en ven om at komme og installere for mig. Men jeg hader at være afhængig, og jeg vil kunne selv. Jeg nægter at acceptere, at jeg skulle være dummere end de andre.

    Jeg danse lige netop en lille hurra-dans, da jeg fik skidtet til at virke i går. Det er bare så tilfredsstillende og så lærerigt. Det er måske i virkeligheden læringen jeg lægger mest vægt på. Jeg håber så bare at jeg kan huske det jeg har lært til jeg næste gang skal installere et program på min hjemmeside 🙂

    Svar
  2. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Det er godt nok nogen nørdede indlæg, du kommer med lige pt 😉 Jeg har absolut nul indsigt i det, du fortæller om. Men selv om jeg altså hører til kategorien, der bare tænder computeren og siger ‘virk så!’, kan jeg sagtens følge din glæde over at få skidtet til at virke. Det er da præcis til at danse en lille hurra-dans over 🙂

    Svar
  3. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Jørgen

    Ja jeg kan vist snart starte en blog om bekymringer og løsninger. Det er bare så skønt, når det lykkes.

    Jeg bruger Legacy til at slægtsforske i på min egen computer. Det er der jeg har alle mine data og arbejder med dem. Når jeg vil vise mine data på nettet eksporterer jeg min datafil ind i TNG. TNG er således udelukkende til at vise slægtsdata på nettet.

    TNG er i øvrigt et fantastisk program, der har rigtig mange muligheder. I årevis har jeg bare importeret min datafil, men nu har jeg fået lyst til at udforske programmet yderligere.

    Svar
  4. Jørgen
    Jørgen says:

    Det har sandelig været spændende at følge med i genvordigheder og løsninger de sidste dage. Jeg sagtens se behovet for at afprøve, men da jeg stort set kun bruger WP er det vist ikke nødvendigt, men skulle behovet opstå siden, er din blog da vist en glimrende kilde til inspiration.
    Jeg tænkt på at Legacy bruges til slægtsforskning for sig selv medens TNG anvendes når internettet skal anvendes. Er det ret forstået?

    Svar
  5. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Eric

    Tak for din kommentar. Jeg var helt bange for at indlægget blev for nørdet.

    Jeg er simpelthen så glad for at det lykkedes for mig og at det gik så smertefrit. Man kan selvfølgelig dryppe malurt i bægeret og sige at jeg også øvede mig hele natten forleden. Jeg foretrækker at se det som læring, og jeg håber jeg kan huske det, når der atter skal installeres en ny version af TNG. Jeg kan selvfølgelig også bruge mit testmiljø til alt mulig andet, men umiddelbart tror jeg, at jeg har de installationer, jeg har behov for.

    Jeg har læst meget om Drupal og har været tiltalt af at prøve det bare for sjov, men det blev ved tanken, fordi jeg syntes, det så for svært ud. Det ville da være ideelt for dig, at få det hele smeltet sammen. Derved kunne du også få en større synlighed af dine rejsesider. De lever et lidt stille liv sammenlignet med din blog.

    Jeg har aldrig tænkt på, at Wordpres er langsomt, jeg synes da det kører upåklageligt.

    Svar
  6. Eric
    Eric says:

    Ja, vel er det herligt, når tingene lykkes! For et par år siden installerede jeg også sådan et serverprogram, så jeg kunne lege med PHP lokalt, og det fungerede upåklageligt rent teknisk.

    Jeg havde en idé om at sammensmelte blog, rejsesider og hvad der ellers er, ved at bruge CMS-systemet Drupal, men droppede det igen, da det gik op for mig, hvor langsomme siderne blev sammenlignet med god gammeldags og håndstrikket html. WordPress er også langsom sammenlignet med html, men det må man leve med.

    Sagen er selvfølgelig en ganske anden med dine databaser til slægtsforskningen. Der er det en fremragende facilitet at kunne lave generalprøve hjemme.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *