Moster Margith
I min familie har det altid været kendt, at der var en moster, som vi ikke rigtig kendte. Det var mormor Marys første – uægte – barn med Commis Niels Ove Aksel Larsen, Egebjerg. Min mormor fik to uægte børn, før hun i 1933 giftede sig med min morfar, og fik min mor Jytte i ægteskabet. Mormor var kun 18 år, da hun fødte Margith. Før fødslen og på tidspunktet, da hun blev gravid, havde hun plads i Nygaard Bageri i Højby Sogn. Jeg har tidligere arbejdet med sagen om alimentationsbidraget, og det fremgår, at hun har kendt Asel Larsen i en periode på 1½ år og at de jævnligt har haft samleje, når de mødtes. Der er ingen tvivl om, at det er Aksel Larsen, der er faderen, da hun ikke har haft samleje med andre.
Fra min kusine Winnie har jeg fået fortalt, at mormor, da plejeforældrene hentede Margith, løb grædende op ad markvejen efter bilen. Jeg ved ikke, om det er sandt, men det er en god historie.
Laila Nielsen, der er efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen, fortæller: “Margith kom til en lille gård ved Jyderup Skov ved Vig. Jeg ved ikke hvornår, men efter et brev må det være i hendes første leveår. Udover Margith var der min far Erling B. Nielsen født i 1923 og Egon Nielsen født i 1939. Margith har arbejdet på en træskofabrik i Højby og i en sen alder (efter bedstefar og bedstemor ikke var der mere) gjorde hun rent for flere forskellige. Ellers tror jeg, hun har passet huset og mine bedsteforældre på deres ældre dage. Min far har fortalt, at hun fandt en ven, men det var vist ikke velset. Margith har altid været en slider. Når der var runde fødselsdage, tapetserede hun hele stuen dagen inden, og et flot bord var dækket op. Der var gammelt komfur til brænde og tøjet blev vasket i hånden. På gården var der flere heste og et par tyre, høns, duer og kaniner. Som sagt er der aldrig snakket om, at Margith var adopteret, og jeg var overrasket over at Mary har holdt kontakten. Da Margith døde, blev vi også overraskede over navnet: Anna Grethe Margith Christensen, for os har hun altid været Søster Margith og vi troede, hun hed Nielsen.”
Brevene fra mormor
Fra Laila Nielsen har jeg fået kopier af en række breve fra mormor til Margiths plejeforældre – brevene er guld værd for mig. I første omgang var Maren Marthine Jensen og Johannes Aksel Nielsen plejeforældre til Margith, senere adopterede de hende. Brevene fra mormor dækker perioden fra den 29. november 1928 til den 14 november 1933, og er fyldt med tekster om ‘min kære lille Pige’ og ‘min lille Skat’. Der er ingen tvivl om, at mormor savner sit barn. Hun sender legetøj til hende og forskelligt tøj, som hun selv strikker, når hun har tid fra sin plads hos ‘Præst’ i Holbæk. En af de ting, der er karakteristisk ved brevene er, at mormor altid skriver, at hun håber at alle er raske og hun følger nøje med i Margiths udvikling, fx da hun begynder at få tænder.
Brevet fra 14. november 1933 er særligt spændende, fordi det blandt andet rummer en beskrivelse af bryllupsgaverne ved Carl og Marys bryllup den 5. november 1933. De fik knive fra Marthine og Johannes, seks rustfrie knive fra Elly og Svend, seks sølvgafler af mor og far, seks sølvskeer af Ahlman. Fra morfars søstre fik de henholdsvis 25 kroner, 5 kroner og en masse mad. Fra morfars søsters børn fik de et maleri, seks slebne ølglas, en fin vase og et lagkagefad. Byens borgere havde indsamlet 119 kroner, og for dem ‘har vi købt hvad vi mest trængte til der skal jo mange Ting til naar vi saadan lige begynder og sætte bo.’.
Kilder:
Breve fra mormor dateret den 29-11-1928, 13-12-1928, 4-2-1929, 5-3-1929, 25-2-1930, 22-2-1930, 18-6-1931 og 14-11-1933
Laila Nielsen efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen
Moster Margith
I min familie har det altid været kendt, at der var en moster, som vi ikke rigtig kendte. Det var mormor Marys første – uægte – barn med Commis Niels Ove Aksel Larsen, Egebjerg. Min mormor fik to uægte børn, før hun i 1933 giftede sig med min morfar, og fik min mor Jytte i ægteskabet. Mormor var kun 18 år, da hun fødte Margith. Før fødslen og på tidspunktet, da hun blev gravid, havde hun plads i Nygaard Bageri i Højby Sogn. Jeg har tidligere arbejdet med sagen om alimentationsbidraget, og det fremgår, at hun har kendt Asel Larsen i en periode på 1½ år og at de jævnligt har haft samleje, når de mødtes. Der er ingen tvivl om, at det er Aksel Larsen, der er faderen, da hun ikke har haft samleje med andre.
Fra min kusine Winnie har jeg fået fortalt, at mormor, da plejeforældrene hentede Margith, løb grædende op ad markvejen efter bilen. Jeg ved ikke, om det er sandt, men det er en god historie.
Laila Nielsen, der er efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen, fortæller: “Margith kom til en lille gård ved Jyderup Skov ved Vig. Jeg ved ikke hvornår, men efter et brev må det være i hendes første leveår. Udover Margith var der min far Erling B. Nielsen født i 1923 og Egon Nielsen født i 1939. Margith har arbejdet på en træskofabrik i Højby og i en sen alder (efter bedstefar og bedstemor ikke var der mere) gjorde hun rent for flere forskellige. Ellers tror jeg, hun har passet huset og mine bedsteforældre på deres ældre dage. Min far har fortalt, at hun fandt en ven, men det var vist ikke velset. Margith har altid været en slider. Når der var runde fødselsdage, tapetserede hun hele stuen dagen inden, og et flot bord var dækket op. Der var gammelt komfur til brænde og tøjet blev vasket i hånden. På gården var der flere heste og et par tyre, høns, duer og kaniner. Som sagt er der aldrig snakket om, at Margith var adopteret, og jeg var overrasket over at Mary har holdt kontakten. Da Margith døde, blev vi også overraskede over navnet: Anna Grethe Margith Christensen, for os har hun altid været Søster Margith og vi troede, hun hed Nielsen.”
Brevene fra mormor
Fra Laila Nielsen har jeg fået kopier af en række breve fra mormor til Margiths plejeforældre – brevene er guld værd for mig. I første omgang var Maren Marthine Jensen og Johannes Aksel Nielsen plejeforældre til Margith, senere adopterede de hende. Brevene fra mormor dækker perioden fra den 29. november 1928 til den 18 juni 1931, og er fyldt med tekster om ‘min kære lille Pige’ og ‘min lille Skat’. Der er ingen tvivl om, at mormor savner sit barn. Hun sender legetøj til hende og forskelligt tøj, som hun selv strikker, når hun har tid fra sin plads hos ‘Præst’ i Holbæk. En af de ting, der er karakteristisk ved brevene er, at mormor altid skriver, at hun håber at alle er raske og hun følger nøje med i Margiths udvikling, fx da hun begynder at få tænder.
Brevet fra 14. november 1933 er særligt spændende, fordi det blandt andet rummer en beskrivelse af bryllupsgaverne ved Carl og Marys bryllup den 5. november 1933. De fik knive fra Marthine og Johannes, seks rustfrie knive fra Elly og Svend, seks sølvgafler af mor og far, seks sølvskeer af Ahlman. Fra morfars søstre fik de henholdsvis 25 kroner, 5 kroner og en masse mad. Fra morfars søsters børn fik de et maleri, seks slebne ølglas, en fin vase og et lagkagefad. Byens borgere havde indsamlet 119 kroner, og for dem ‘har vi købt hvad vi mest trængte til der skal jo mange Ting til naar vi saadan lige begynder og sætte bo.’.
Kilder:
Breve fra mormor dateret den 29-11-1928, 13-12-1928, 4-2-1929, 5-3-1929, 25-2-1930, 22-2-1930, 18-6-1931 og 14-11-1933
Laila Nielsen efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen
Moster Margith
I min familie har det altid været kendt, at der var en moster, som vi ikke rigtig kendte. Det var mormor Marys første – uægte – barn med Commis Niels Ove Aksel Larsen, Egebjerg. Min mormor fik to uægte børn, før hun i 1933 giftede sig med min morfar, og fik min mor Jytte i ægteskabet. Mormor var kun 18 år, da hun fødte Margith. Før fødslen og på tidspunktet, da hun blev gravid, havde hun plads i Nygaard Bageri i Højby Sogn. Jeg har tidligere arbejdet med sagen om alimentationsbidraget, og det fremgår, at hun har kendt Asel Larsen i en periode på 1½ år og at de jævnligt har haft samleje, når de mødtes. Der er ingen tvivl om, at det er Aksel Larsen, der er faderen, da hun ikke har haft samleje med andre.
Fra min kusine Winnie har jeg fået fortalt, at mormor, da plejeforældrene hentede Margith, løb grædende op ad markvejen efter bilen. Jeg ved ikke, om det er sandt, men det er en god historie.
Laila Nielsen, der er efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen, fortæller: “Margith kom til en lille gård ved Jyderup Skov ved Vig. Jeg ved ikke hvornår, men efter et brev må det være i hendes første leveår. Udover Margith var der min far Erling B. Nielsen født i 1923 og Egon Nielsen født i 1939. Margith har arbejdet på en træskofabrik i Højby og i en sen alder (efter bedstefar og bedstemor ikke var der mere) gjorde hun rent for flere forskellige. Ellers tror jeg, hun har passet huset og mine bedsteforældre på deres ældre dage. Min far har fortalt, at hun fandt en ven, men det var vist ikke velset. Margith har altid været en slider. Når der var runde fødselsdage, tapetserede hun hele stuen dagen inden, og et flot bord var dækket op. Der var gammelt komfur til brænde og tøjet blev vasket i hånden. På gården var der flere heste og et par tyre, høns, duer og kaniner. Som sagt er der aldrig snakket om, at Margith var adopteret, og jeg var overrasket over at Mary har holdt kontakten. Da Margith døde, blev vi også overraskede over navnet: Anna Grethe Margith Christensen, for os har hun altid været Søster Margith og vi troede, hun hed Nielsen.”
Brevene fra mormor
Fra Laila Nielsen har jeg fået kopier af en række breve fra mormor til Margiths plejeforældre – brevene er guld værd for mig. I første omgang var Maren Marthine Jensen og Johannes Aksel Nielsen plejeforældre til Margith, senere adopterede de hende. Brevene fra mormor dækker perioden fra den 29. november 1928 til den 18 juni 1931, og er fyldt med tekster om ‘min kære lille Pige’ og ‘min lille Skat’. Der er ingen tvivl om, at mormor savner sit barn. Hun sender legetøj til hende og forskelligt tøj, som hun selv strikker, når hun har tid fra sin plads hos ‘Præst’ i Holbæk. En af de ting, der er karakteristisk ved brevene er, at mormor altid skriver, at hun håber at alle er raske og hun følger nøje med i Margiths udvikling, fx da hun begynder at få tænder.
Brevet fra 14. november 1933 er særligt spændende, fordi det blandt andet rummer en beskrivelse af bryllupsgaverne ved Carl og Marys bryllup den 5. november 1933. De fik knive fra Marthine og Johannes, seks rustfrie knive fra Elly og Svend, seks sølvgafler af mor og far, seks sølvskeer af Ahlman. Fra morfars søstre fik de henholdsvis 25 kroner, 5 kroner og en masse mad. Fra morfars søsters børn fik de et maleri, seks slebne ølglas, en fin vase og et lagkagefad. Byens borgere havde indsamlet 119 kroner, og for dem ‘har vi købt hvad vi mest trængte til der skal jo mange Ting til naar vi saadan lige begynder og sætte bo.’.
Kilder:
Breve fra mormor dateret den 29-11-1928, 13-12-1928, 4-2-1929, 5-3-1929, 25-2-1930, 22-2-1930, 18-6-1931 og 14-11-1933
Laila Nielsen efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen
Moster Margith
I min familie har det altid været kendt, at der var en moster, som vi ikke rigtig kendte. Det var mormor Marys første – uægte – barn med Commis Niels Ove Aksel Larsen, Egebjerg. Min mormor fik to uægte børn, før hun i 1933 giftede sig med min morfar, og fik min mor Jytte i ægteskabet. Mormor var kun 18 år, da hun fødte Margith. Før fødslen og på tidspunktet, da hun blev gravid, havde hun plads i Nygaard Bageri i Højby Sogn. Jeg har tidligere arbejdet med sagen om alimentationsbidraget, og det fremgår, at hun har kendt Asel Larsen i en periode på 1½ år og at de jævnligt har haft samleje, når de mødtes. Der er ingen tvivl om, at det er Aksel Larsen, der er faderen, da hun ikke har haft samleje med andre.
Fra min kusine Winnie har jeg fået fortalt, at mormor, da plejeforældrene hentede Margith, løb grædende op ad markvejen efter bilen. Jeg ved ikke, om det er sandt, men det er en god historie.
Laila Nielsen, der er efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen, fortæller: “Margith kom til en lille gård ved Jyderup Skov ved Vig. Jeg ved ikke hvornår, men efter et brev må det være i hendes første leveår. Udover Margith var der min far Erling B. Nielsen født i 1923 og Egon Nielsen født i 1939. Margith har arbejdet på en træskofabrik i Højby og i en sen alder (efter bedstefar og bedstemor ikke var der mere) gjorde hun rent for flere forskellige. Ellers tror jeg, hun har passet huset og mine bedsteforældre på deres ældre dage. Min far har fortalt, at hun fandt en ven, men det var vist ikke velset. Margith har altid været en slider. Når der var runde fødselsdage, tapetserede hun hele stuen dagen inden, og et flot bord var dækket op. Der var gammelt komfur til brænde og tøjet blev vasket i hånden. På gården var der flere heste og et par tyre, høns, duer og kaniner. Som sagt er der aldrig snakket om, at Margith var adopteret, og jeg var overrasket over at Mary har holdt kontakten. Da Margith døde, blev vi også overraskede over navnet: Anna Grethe Margith Christensen, for os har hun altid været Søster Margith og vi troede, hun hed Nielsen.”
Brevene fra mormor
Fra Laila Nielsen har jeg fået kopier af en række breve fra mormor til Margiths plejeforældre – brevene er guld værd for mig. I første omgang var Maren Marthine Jensen og Johannes Aksel Nielsen plejeforældre til Margith, senere adopterede de hende. Brevene fra mormor dækker perioden fra den 29. november 1928 til den 18 juni 1931, og er fyldt med tekster om ‘min kære lille Pige’ og ‘min lille Skat’. Der er ingen tvivl om, at mormor savner sit barn. Hun sender legetøj til hende og forskelligt tøj, som hun selv strikker, når hun har tid fra sin plads hos ‘Præst’ i Holbæk. En af de ting, der er karakteristisk ved brevene er, at mormor altid skriver, at hun håber at alle er raske og hun følger nøje med i Margiths udvikling, fx da hun begynder at få tænder.
Brevet fra 14. november 1933 er særligt spændende, fordi det blandt andet rummer en beskrivelse af bryllupsgaverne ved Carl og Marys bryllup den 5. november 1933. De fik knive fra Marthine og Johannes, seks rustfrie knive fra Elly og Svend, seks sølvgafler af mor og far, seks sølvskeer af Ahlman. Fra morfars søstre fik de henholdsvis 25 kroner, 5 kroner og en masse mad. Fra morfars søsters børn fik de et maleri, seks slebne ølglas, en fin vase og et lagkagefad. Byens borgere havde indsamlet 119 kroner, og for dem ‘har vi købt hvad vi mest trængte til der skal jo mange Ting til naar vi saadan lige begynder og sætte bo.’.
Kilder:
Breve fra mormor dateret den 29-11-1928, 13-12-1928, 4-2-1929, 5-3-1929, 25-2-1930, 22-2-1930, 18-6-1931 og 14-11-1933
Laila Nielsen efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen
Moster Margith
I min familie har det altid været kendt, at der var en moster, som vi ikke rigtig kendte. Det var mormor Marys første – uægte – barn med Commis Niels Ove Aksel Larsen, Egebjerg. Min mormor fik to uægte børn, før hun i 1933 giftede sig med min morfar, og fik min mor Jytte i ægteskabet. Mormor var kun 18 år, da hun fødte Margith. Før fødslen og på tidspunktet, da hun blev gravid, havde hun plads i Nygaard Bageri i Højby Sogn. Jeg har tidligere arbejdet med sagen om alimentationsbidraget, og det fremgår, at hun har kendt Asel Larsen i en periode på 1½ år og at de jævnligt har haft samleje, når de mødtes. Der er ingen tvivl om, at det er Aksel Larsen, der er faderen, da hun ikke har haft samleje med andre.
Fra min kusine Winnie har jeg fået fortalt, at mormor, da plejeforældrene hentede Margith, løb grædende op ad markvejen efter bilen. Jeg ved ikke, om det er sandt, men det er en god historie.
Laila Nielsen, der er efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen, fortæller: “Margith kom til en lille gård ved Jyderup Skov ved Vig. Jeg ved ikke hvornår, men efter et brev må det være i hendes første leveår. Udover Margith var der min far Erling B. Nielsen født i 1923 og Egon Nielsen født i 1939. Margith har arbejdet på en træskofabrik i Højby og i en sen alder (efter bedstefar og bedstemor ikke var der mere) gjorde hun rent for flere forskellige. Ellers tror jeg, hun har passet huset og mine bedsteforældre på deres ældre dage. Min far har fortalt, at hun fandt en ven, men det var vist ikke velset. Margith har altid været en slider. Når der var runde fødselsdage, tapetserede hun hele stuen dagen inden, og et flot bord var dækket op. Der var gammelt komfur til brænde og tøjet blev vasket i hånden. På gården var der flere heste og et par tyre, høns, duer og kaniner. Som sagt er der aldrig snakket om, at Margith var adopteret, og jeg var overrasket over at Mary har holdt kontakten. Da Margith døde, blev vi også overraskede over navnet: Anna Grethe Margith Christensen, for os har hun altid været Søster Margith og vi troede, hun hed Nielsen.”
Brevene fra mormor
Fra Laila Nielsen har jeg fået kopier af en række breve fra mormor til Margiths plejeforældre – brevene er guld værd for mig. I første omgang var Maren Marthine Jensen og Johannes Aksel Nielsen plejeforældre til Margith, senere adopterede de hende. Brevene fra mormor dækker perioden fra den 29. november 1928 til den 18 juni 1931, og er fyldt med tekster om ‘min kære lille Pige’ og ‘min lille Skat’. Der er ingen tvivl om, at mormor savner sit barn. Hun sender legetøj til hende og forskelligt tøj, som hun selv strikker, når hun har tid fra sin plads hos ‘Præst’ i Holbæk. En af de ting, der er karakteristisk ved brevene er, at mormor altid skriver, at hun håber at alle er raske og hun følger nøje med i Margiths udvikling, fx da hun begynder at få tænder.
Brevet fra 14. november 1933 er særligt spændende, fordi det blandt andet rummer en beskrivelse af bryllupsgaverne ved Carl og Marys bryllup den 5. november 1933. De fik knive fra Marthine og Johannes, seks rustfrie knive fra Elly og Svend, seks sølvgafler af mor og far, seks sølvskeer af Ahlman. Fra morfars søstre fik de henholdsvis 25 kroner, 5 kroner og en masse mad. Fra morfars søsters børn fik de et maleri, seks slebne ølglas, en fin vase og et lagkagefad. Byens borgere havde indsamlet 119 kroner, og for dem ‘har vi købt hvad vi mest trængte til der skal jo mange Ting til naar vi saadan lige begynder og sætte bo.’.
Kilder:
Breve fra mormor dateret den 29-11-1928, 13-12-1928, 4-2-1929, 5-3-1929, 25-2-1930, 22-2-1930, 18-6-1931 og 14-11-1933
Laila Nielsen efterkommer af Poul Erling Brorman Nielsen
Nyeste kommentarer