En storstilet eftersøgning er lykkedes

Billede af champagneprop Mortens fødested var i Brande. Gennem tre år har jeg ledt efter Morten Pedersens (AKA Morten Toustrup og AKA Morten Tømmermand) oprindelse. Mange har prøvet før mig, også mange af de slægtsforskere, som jeg ser op til, fordi de er dygtige og har langt mere erfaring end jeg. Men ingen havde fundet Morten. Jeg startede en efterlysning på DIS-Danmark den 3. februar 2006 og tænkte, at det sikkert ville gå som med mine øvrige efterlysninger – nemlig det ville løbe ud i sandet, og ingen ville kunne bidrage.

Den 29. marts kl. 17:14 kom en mail fra Christian Tirsgaard, der var “faldet over” (vanlig jysk underdrivelse) et par sætninger i Ejnar Bjerres gårdhistorie om Matrikelnummer 6 Sejrup, Østergaard. I de par sætninger var løsningen på mysteriet om Mortens oprindelse, og jeg – og mange andre – har fået koblet lidt flere generationer på slægtstræet. Jeg ved godt, at det ikke er comme il faut, men jeg har altså sendt Christian en ordentlig buket!

De centrale sætninger

“Mads Pedersen blev straks efter gift med enke Anne Mortensdatter, der var født i Hesselbjerge i 1707, datter af Sidsel og Morten Christensen. Hun havde været gift med Peder Madsen i Brande, der var død omkring 1750, og med til Sejrup havde hun en lille søn Morten på 4 år, han blev derved stavnsbundet under Hastrup. Da han blev voksen, blev han uddannet som snedker og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas fra Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret, fordi Morten Pedersen for en sikkerheds skyld lod det tinglyse. Han boede senere hos sin svoger Troels Jørgensen i Store Sandfeld, men blev så gårdfæster i Ejstrup. Anne Mortensdatters søster Mette var gift med Jens Hansen Borup i Thyregodlund, Thyregod-slægtens stamfar. Hendes datter Zidsel var gift med Jens Christensen, Haurballegård i Lindet, og den anden datter Mette var gift med Troels Jørgensen.”

Kort fra 1872, der viser Brandes og Sejrups indbyrdes placering, udarbejdet af Topgraph L. Both

Forud for dette er vi mange, der har fortaget adskillige resultatløse undersøgelser. Men det har været lærerigt, og bragte mig i gang med nye kilder: Lavsprotokollerne på Københavns Stadsarkiv. Og hvorfor nu kigge der, når vi leder efter en mand død i Snejbjerg? Fordi ved begravelsen i november 1810 skriver præsten i 1810:

“Løverdagen den 10de November blev Gaardmand Morten Pedersen i Kiergaard begravet gl: 68 Aar. En meget sindig, forstandig og retskaffen Mand. I adskillige Aar havde han været i Kiøbenhavn, hvor han lærte Snedker Professionen, den han dog icke siden giorde til Næringsvej.”

Jeg fandt ham ikke blandt de indtegnede læredrenge i København i “Svendenes regnskabsbøger 1704-1801”, mere specifikt Snedkerlavet 1755-1780, fordi han allerede var udlært, men videreuddannede sig i København. Det fremgår af det tinglyste fripas fra Anders Bagger på Hastrup, som Christian også sendte:

Fripasset fra Hastrup:

Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:
“No. 20, C 7tinus, 24 skl. – Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.

Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.

I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.

Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.”

Processen

Johan C. Sulkjærs gravsted Dette er vist et skoleeksempel på, at i slægtsforskning er processen det mest interessante. Om kort tid vil der i adskillige databaser stå, at Morten var fra Brande, og at han videreuddannede sig i København, hvilket han fik mulighed for, da Anders Bagger gav ham fripas fra Hastrup. “Ja – og?” vil læseren måske tænke, for vedkommende vil ikke vide, hvilke anstrengelser, glæder og sorger, der er er gået forud for den lidt lakoniske oplysning “Født i Brande omkring 1748”. Mortens hustru Anne Jensdatters endeligt efter hans død i 1810, er allerede beskrevet. Det hele startede faktisk med et par sætninger på henholdsvis side 53 og 71 i Johan C. Sulkjærs “Snejbjerg Sogn” (bind 2) og så folketællingerne 1787 og 1801. I 1787 er Morten anført som “Herredsretsskriver?” – det skulle retteligt være “Haandværker” ved vi nu.

Teksten er af Ejnar Bjerre

Billede af Ejnar Bjerre

I min barndoms radioudsendelser sagde speakeren altid at “teksten var af PH, Kai Normann Andersen, Sven Gylmark eller Aage Stentoft”. Her er teksten af Ejnar Bjerre, og selv spiller jeg underlægningsmusikken. Jeg bringer hele afsnittet, fordi det rummer meget information, som mange kan bruge nu eller senere, og fordi det overblik over et matrikelnummer og dets beboere gennem tiderne ikke må forsvinde dybt ned i diverse slægtsdatabaser. Det skal frem og stå selv.

Matr. nr. 6 Sejrup, Østergaard – Thyregod Gårdhistorie:

Man hører første gang om Østergård d. 3. febr. 1649, da Marie Below på Hastrup pantsatte gården sammen med 2 andre, fæsteren hed Niels Thomsen. Et par år efter, da Marie Below solgte Hastrup til oberst Jørgen Kaas, kaldes fæsteren Jens Thomsen, måske har 2 brødre fæstet gården, begge navne bruges også senere, men ikke samtidigt. I Hastrups jordebog fra 1661 står der igen Jens Thomsen, gårdens hartkorn var 5 tdr. 2 skp. 2 fkr., og den årlige landgilde opgives til 1 td. rug, 1 fjerding smør, 1 svin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns. Gården hørte under Hastrup i de 150 år, den kan følges som fæstegård, og der er ingen vanskelighed i at følge den fra 1649 til nu.

I matriklen fra 1662-64 er det igen Niels Thomsen, der står som fæster. Htk. var ændret til 5 tdr. 3 skp. 2 alb., og der skulle ydes 1 rd. gæsteri. Der kunne sås 1½ td. rug og ½ td. byg, og der avledes 6 læs hø. I matriklen er der indføjet navne på 2 nye fæstere efter Niels Thomsen, nemlig Anders Andersen og Peder Andersen, der kunne være brødre. Kirkebogen giver ingen oplysninger om dem, den begyndte først i 1713. Anders Andersen er nok den samme som Anders Tornvig, der er nævnt i Hans Kaases pantebrev af 3. apr. 1672 til forvalter Peder Hansen på Palsgård. Som navnet viser må han være hentet udefra, men Hastrup havde fæstere vidt omkring. Ejerlavet kaldes Øster Sejrup, da Vester Sejrup stadig brugtes om Dørken.

Jørgen Grubbe Kaas må have haft part i gården, da den også nævnes i et af hans pantebreve. I 1683, da den ny matrikel blev forberedt, var Anders Andersen stadig fæster. Hartkornet blev omvurderet til 3 tdr. 6 skp. 1 alb. 1 penning. Jorden kaldes skarp, der avledes 6 læs mosefoder, og der var græsning til 2 høveder. I den endelige matrikel, der blev færdig i 1688 blev hartkornet fastsat til 4 tdr., der var det største htk. i Sejrup. Anders Andersen står i matriklen, men i en skatteliste fra 1687 er Christen Pedersen fæster, han er nok den rigtige. Han opgav sin besætning til 1 fole under 3 år. Der var en Christen Pedersen mere i Sejrup, men han brugte tilnavnet Naldal.

Da amtmand Knud Gedde havde købt Hastrup på auktion i 1697, udstedte han et pantebrev, dateret 18. marts 1697, og der står Anders Thornvig og Christen Nielsen som fæstere på Østergård. Det må være forældede navne, for en jordebog fra samme år havde stadig Christen Pedersen, men Chr. Nielsen har altså været fæster sammen med A. Tornvig. På en af de andre gårde var der en Lille Christen Nielsen.

Omkring 1700 var der en fæster, der hed Rasmus Sørensen, men han var der kun i få år. I 1705 eller måske et par år før kom Peder Jensen, også kaldt Peder Skærhoved, og han var en kendt mand. Han har nok været født omkring 1650, da han kort efter 1687 blev birkedommer ved Hastrup birk. Den stilling beholdt han, efter at han blev fæster på Østergård. Han optrådte også som stokkemand ved herredstinget i Givskud og som vidne ved handler og andre forretninger. Hans medarbejder ved birket birkeskriveren Christen Graversen var også blevet gårdfæster i Sejrup, så hele retsvæsenet var samlet der.

Peder Jensen var gift med Karen Madsdatter, der var født i 1660, hun var muligvis fra Sejrup, siden præsten vidste så god besked med hendes alder. Da Peder Jensen døde i 1722 og blev begravet d. 2. april, står der ikke noget om hans alder, og ikke en gang hans navn er nævnt, det skal findes i andre kilder. Der er nok ingen tvivl om, at han var søn af Jens Nielsen, der var fæster i Skærhoved, Give sogn, i sidste halvdel af 1600-årene. Karen Madsdatter overtog fæstet, og hun stod som fæster til 1733, så blev det overtaget af hendes søn Mads Pedersen, kaldt Mads Østergaard, der var født i 1701. Antagelig er han samme år blevet gift med Maren Lassdatter fra Ejstrup, hvor der ikke findes kirkebøger fra den tid, men hun var helt sikkert datter af gårdfæster Lass Andersen i Hedegård. De fik 10 børn, men i 1751 døde Maren Lassdatter, da hun fik det sidste, hun blev begravet d. 16. dec. 41½ år gl.

Mads Pedersen blev straks efter gift med enke Anne Mortensdatter, der var født i Hesselbjerge i 1707, datter af Sidsel og Morten Christensen. Hun havde været gift med Peder Madsen i Brande, der var død omkring 1750, og med til Sejrup havde hun en lille søn Morten på 4 år, han blev derved stavnsbundet under Hastrup. Da han blev voksen, blev han uddannet som snedker og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas fra Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret, fordi Morten Pedersen for en sikkerheds skyld lod det tinglyse. Han boede senere hos sin svoger Troels Jørgensen i Store Sandfeld, men blev så gårdfæster i Ejstrup. Anne Mortensdatters søster Mette var gift med Jens Hansen Borup i Thyregodlund, Thyregod-slægtens stamfar. Hendes datter Zidsel var gift med Jens Christensen, Haurballegård i Lindet, og den anden datter Mette var gift med Troels Jørgensen.

Kort fra 1844, matr. 6 i Sejrup

Peder Jensens enke Karen Madsdatter døde i 1739 og blev begravet d. 15. marts. Mads Pedersen havde en søn Peder, der var født i 1734 og døbt d. 26. apr. Han blev gift med Lene Mathiasdatter fra Dørken d. 11. okt. 1761, hun var født i 1743 og døbt d. 30. juni, datter af Mathias Frandsen. Peder Madsen blev fæster sammen med faderen i 1761. Mads Pedersens datter Anne døde hos familien i Hedegård i 1762, i kirkebogen er hun indført som Peder Madsens datter, men det var hans søster. En anden søster var død året før, deres alder i kirkebogen passer ikke. Anne Mortensdatter døde i 1770 og blev begravet d. 12. dec. Mads Pedersen døde i 1772 og blev begravet d. 25. okt. Der boede en husmand Peder Madsen i Sejrup fra ca. 1762, det ser ud til, at han havde nogle agre fra Søndergård, han må ikke forveksles med manden på Østergård, men det ser ud til, at han er rejst før 1770.

Østergård måtte afgive 4 skp. htk. til de andre gårde, da de blev gjort lige store efter 1760, fra den tid havde den 3 tdr. 4 skp. htk. som de andre. Lene eller Malene Mathiasdatter døde i 1773 og blev begravet d. 31. jan. 29½ år gl. D. 19. marts 1773 blev Peder Madsen trolovet med Kirsten Pedersdatter Fuglsang, der tjente i Hastrup mølle ved Johan Raun Bering. Hun var født i Kokborg i 1729 og døbt d. 11. dec., datter af Peder Pedersen Hole den yngre. Inden vielsen døde Peder Madsen og blev begravet d. 26. maj 1773, som før nævnt var der ualmindelig mange dødsfald det år. Trolovelsen var retsgyldig, og Kirsten blev på gården, det blev senere hendes søn Peder, som hun havde før trolovelsen, der kom til at overtage gården.

D. 30. juni 1773 blev Kirsten trolovet med Peder Sørensen, født i 1744, døbt d. 22. nov., søn af Søren Pedersen i Ålbæk. De blev gift d. 24. okt. 1773. Peder Sørensen overtog fæstet af Østergård. De 4 andre gårde i Sejrup gjorde halv hoveri og betalte 3 rd. 2 mk. i landgilde. Ved Østergård nævnes ægt og arbejde, men landgilden var 6 rd. Under Anders Baggers tid på Hastrup blev landgilden for alle 5 gårde sat op til 7 rd. 2 mk. Indfæstningen eller stedsmål var 32 rd., når der kom en ny fæster.

I 1792 fik Sejrup sin jord udskiftet, alle gårdene var lige i hartkorn, men det betød ikke, at de var lige store i areal. Jorden blev vurderet i alle fald eller åse i en skala fra 1 til 24, hvis en gård fik for lidt i ager og eng, fik den et større areal i hede og krat. Vurderingen blev foretaget af udenbys, upartiske bønder, opmålingen blev foretaget af Hans Christensen, Fløjstrup, og for selve udskiftningen stod stiftslandinspektør Haar fra Århus.

Billede af Østergaard 1914 Matrikel 6, Sejrup, Østergaard, 1914

Udskiftningen blev tilendebragt, men dokumenterne blev væk, muligvis på Hastrup, og det var meningen, at der skulle ske en ny udskiftning. Alle bønderne i Sejrup, også den ene selvejer, skrev under på en erklæring, hvor de frabad sig en ændring, da de var tilfredse med de lodder, de havde fået tildelt. Erklæringen blev tinglyst og taget til følge i 1796. Østergård fik sin lod fra byen mod øst og sydøst til Ø. Nykirke skel. Ved matrikuleringen, der blev afsluttet d. 1. jan. 1844, fik gården matr. nr. 6. Den første parcel, der blev frasolgt, fik selvstændigt matr. nr. 12.

D. 14. juni 1798, skøde fra Jens Schoutrup på Hastrup til fæster Peder Sørensen på hans iboende fæstegård i Sejrup med htk. 3 tdr. 4 skp., som den nu var udskiftet af fællesskabet. Købesum 370 rd. Samme dag udstedte Peder Sørensen en obligation på 298 rd. til justitsråd de Thygeson på Mattrup. Der gik 27 år, inden skødet blev tinglæst.

D. 26. apr. 1800, skøde fra Peder Sørensen til Peder Pedersen, som han kalder sin søn, på sin ejendomsgård i Sejrup, købesum 298 rd. Det blev påtalt, at det tidligere skøde endnu ikke var tinglæst. Peder Pedersen var født på anneksgården i Vester i 1759 og døbt d. 11. maj., søn af Kirsten Pedersdatter, men blev altså betragtet som søn af Peder Sørensen. Han blev d. 20. sept. 1788 trolovet med Maren, der var født i 1764, døbt d. 22. juli, datter af Christen Vorgod Iversen, Vestergård i Thyregod. De blev gift d. 9. nov., og i en del år var de fæstere på den gård i Thyregod by, der senere gik under navnet “Ths. Grynderups Gaard” efter en velstående mand, der ejede den. D. 25. juni 1806 lånte Peder Pedersen 75 rd. af farver Christian Brandt i Horsens. Da var hans eget skøde ikke tinglæst endnu. Han havde d. 13. juni 1803 købt gårdens tiender af nævnte Thomas Grynderup, der havde købt hele Thyregod sogns tiender af Jens Schoutrup. Peder Pedersen måtte betale 200 rd. for sine tiender. Peder Sørensen døde som aftægtsmand i 1808 og blev begravet d. 7. febr. Kirsten Pedersdatter døde i 1813 og blev begravet d. 26. aug.

Peder Pedersen døde d. 21. marts 1819, og Maren Christensdatter overtog gården ved skiftet. D. 3. maj 1823 fik hun bevilling fra rentekammeret til at udstykke gården. D. 6. juli 1825 solgte hun parcel nr. 2 til sin søn Peder Pedersen med htk. 1 td. Købesum 50 rbd. sedler. Der var endda bygninger på parcellen, der blev til matr. nr. 12 Sejrup. Der manglede attest fra skifteretten, så man kunne se, at hun havde ret til at sælge parcellen.

D. 11. juli 1825, skøde fra Maren Christensdatter til søn Johan Pedersen på hovedparcellen med htk. 2 tdr. 4 skp. Købesum 175 rbd. sedler. Aftægtskontrakt blev oprettet samtidigt. Begge skøder blev skrevet med hendes lavværge pastor Rahbeks samtykke, og Anders Nielsen Kartborg skrev dem, og Marens bror Morten Christensen i Kokborghuse var vidne. Johan Pedersen var født i 1793 og døbt d. 22. sept., han var gift med Ane Marie, født i 1802 og døbt d. 29. aug., datter af Thomas Laursen og Ane Nielsdatter på Anesminde. De blev gift d. 15. jan. 1822.

D. 9. juli 1823 kvitterede Johan Pedersen for arv 205 rbd., der var tilfaldet hans kone efter hendes forældre og hendes morfar Niels Pedersen på Anesminde. Aftægtskone Maren Christensdatter døde d. 25. maj 1831, 67 år gl. Ane Marie Thomasdatter døde d. 24. sept. 1845, men først d. 23. juli 1853 var der skifte efter hende. Johan Pedersen blev i 1853 gift med Mette Marie Pedersdatter fra Lønå. Hans umyndige børn Marius Christian og Laurs Ingo fik hver tillagt 300 rbd. i arv, og deres morbror Niels Peter Thomsen i Hornborg blev beskikket som værge for dem.

D. 23. dec. 1853 skødede Johan Pedersen hovedparcellen matr. nr. 6a til sin søn Peder Johansen, htk. 2 tdr. 1 fkr. 2½ alb. Købesum 1200 rbd. D. 5. jan. 1854 lånte Peder Johansen 600 rbd. i overformynderiet. Johan Pedersen havde frataget parcel matr. nr. 6b, og der byggede han.

Peder Johansen var født d. 2. marts 1826, og d. 18. sept. 1852 var han blevet gift med Ane Marie, født d. 13. febr. 1828 og datter af gmd. Jens Peter Thomsen i Lindet. Der var 9 børn i ægteskabet: Jens Peter, født d. 6. febr. 1853. Johan, født d. 23. febr. 1857. Cæcilius, født d. 21. marts 1859. Thomas Peder, født d. 31. dec. 1866. Marie Kirstine, født d. 25. febr. 1861. Thomasine, født d. 19. jan. 1863. Petrea Marie, født d. 12. maj 1864. Ane Marie, født d. 13. aug. 1869. Mette Marie, født d. 13. jan. 1872. Ane Marie Jensen døde d. 1. nov. 1876. Derefter klarede Peder Johansen sig med sønnen Cæcilius og en pige, men de yngste børn var også hjemme.

D. 30. aug. 1889, skøde fra Peder Johansen til søn Thomas Peder Pedersen, der i 1892 blev gift med Anne Jensen, født d. 28. juni 1866 i Grædstrup, Ring sogn. Foruden deres egne børn havde de plejesønnen Jens Jensen Veng, der blev udlært som snedker. Deres eneste søn Peder Johannes Pedersen, der var født d. 5. sept. 1904, døde som ung.

Billede af Østergaard April 2006Matrikel 6, Sejrup, Østergaard, april 2006
D. 17. apr. 1929, skøde fra Thomas Peder Pedersen til svigersøn Hans Larsen Hansen, gift med Kathrine Marie Pedersen, født d. 20. jan. 1899. Den næste ejer var deres svigersøn Henning Andersen. 1993: ejer Søren B. Holm, Kollemortenvej 63, Sejrup.

Kilder:
Kirkebog, Snejbjerg, C 519-2-2, Kort 2 af 4
Ejnar Bjerre Jørgensens “Thyregod Gårdhistorie” (Ejnar Bjerre Jørgensen 1920 – 1999 i Thyregod)
Johan C. Sulkjær: “Snejbjerg Sogn”, udgivet i Herning 1927