,

Mormor, Ruth og Jimmy

Fordele ved “lig i lasten”

Der er trods alt også nogle (få) fordele ved lig i lasten og skeletter i skabene, og det er, at når man får dem lagt i nye kister og strittet ud, og der så derefter kan åbnes for gode minder. Herom handler dette indlæg. Mennesker jeg ikke har tænkt på i årevis, men som har repræsenteret det gode og det kærlige. Først og fremmest mormor men også Ruth og Jimmy i Svendborg.

Flere gange skriver jeg “vist nok”, “tror nok”, “måske” og i den dur om forskellige detaljer, men hovedbudskabet om kærlighed og varme er der ingen tvivl om.

Mary Christensen 1910 – 1994

Jeg har haft verdens dejligste mormor! Hun repræsenterede kærlighed og stabilitet. Selvom min familie flyttede konstant, evnede hun på en eller anden måde altid være det samme sted. Jeg har aldrig forstået, hvordan det lod sig gøre. Jeg nød det bare.

Hun var fra små kår ude på Ellinge Lyng i Højby Sogn, Ods Herred. Hun fik tre børn, hvoraf min mor var det yngste (født 1935), og min mor var også den eneste født i ægteskab. Det er lidt mærkeligt at tænke den slags “voksenting” om sin mormor, som jeg ellers kun har et barns billeder af .

Når man slægtsforsker, finder man tit overraskelser. Jeg synes aldrig, jeg har hørt om “Moster Margith” (1928 – 2006), men jeg stødte ind i en anden slægtsforsker, der skrev følgende:

“Margith kom til en lille gård ved Jyderup skov ved Vig. Jeg ved ikke hvornår, men efter et brev må det være i hendes første leveår. Udover Margith var der min far Erling B. Nielsen født i 1923 og Egon Nielsen. Margith har arbejdet på en træskofabrik i Højby og i en sen alder (efter bedstefar og mor ikke var der mere) gjorde hun rent for flere forskellige. Ellers tror jeg, hun har passet huset og mine bedsteforældre på deres ældre dage. Min far har fortalt, at hun fandt en ven, men det var vist ikke velset. Margith har altid været en slider. Når der var runde fødselsdage, tapetserede hun hele stuen dagen inden, og et flot bord var dækket op. Der var gammelt komfur til brænde og tøjet blev vasket i hånden. På gården var der flere heste og et par tyre, høns, duer og kaniner. Som sagt er der aldrig snakket om, at Margith var adopteret og jeg var overrasket over at Mary har holdt kontakten. Da Margith døde, blev vi også overraskede over navnet: Anna Grethe Margith Christensen, for os har hun altid været Søster Margith og vi troede, hun hed Nielsen.”

Jeg har i 2006 skrevet en lille historie om mormor ud fra alimentationssagerne.

Billedet oppe til højre er desværre, det bedste jeg har. Jeg har ingen, som jeg husker hende. Jeg har kun de billeder af slægten, som jeg har kunnet finde via arkiverne.

Da vi boede i Brande i Vestjylland, og verden endnu var i orden, hentede mormor mig meget ofte fra skole om fredagen – jeg har gået i 1. og 2. klasse – og  så spadserede vi hjem til hende på Dalgasvej, vist nr. 4, hvor hun havde et lille hus. Henne i det store vejkryds på hjørnet lå Bager Franck, hvor hun vist nok arbejdede nogle dage om ugen, men det er jeg ikke helt sikker på.

Der var ingen luksus, men hun var det udtrykte billede på talemåden “Hvor der er hjerterum, er der husrum”. Faktisk tror jeg, hun sad lidt hårdt i det, men der var altid lakridskonfekt, og jeg havde også mit eget værelse nede hos hende. Alt dette foregår jo før tiden med “legeaftaler” og børnefjernsyn den halve eftermiddag og aften, men vi kunne noget andet:

Mormor havde været i købmandsbutik i Nykøbing Sjælland – købmand Gregersen – og på en eller anden måde havde hun forskellige ting med derfra – blandt andet en vægt af den type, hvor man satte varerne på den ene vægtskål, og på den anden stablede man lodder op, så viseren udviste balance. Hun havde også mængder af kaffeposer af den type, hvor der er en form for clips i, og som man lukkede ved at rulle clipsen et par omgange (Irma har dem såmænd stadig). Med de “ingredienser” solgte jeg hende hundredvis af poser med sand og sten, som vi legede var kaffe. Hun var en god og trofast kunde. Penge brugte vi ikke.

Købmandsbutikken blev arrangeret inde i en lille veranda, der lå i forlængelse af en slags udhus. Verandaen var med en form for plastiktag, og det var hyggeligt, når det regnede. Det eneste, man kunne høre, var regnens trommen på taget.

Mit værelse dernede var hyggeligt. Ikke særlige “barneagtigt” – bare rart. Lørdag eftermiddag sad vi deroppe på 1. salen med transistoren tændt. Der var torskerogn med mayonnaise på “pascobrøddet”. Jeg har en fornemmelse af, at det var Dansktoppen, der kom farende ud af højtalerne. Uanset hvad: Det var så hyggeligt. Jeg synes ikke, vi foretog os noget specielt, vi var bare. Måske nutidens børn også kunne fortjene at få sådanne oplevelser?

Når transistoren var færdig med det, den nu udgød, var det tid at gå gennem “Brande City” hjem til min familie. Der har vel været en lille kilometer fra den ene ende af byen til den anden. Det er helt sikkert en erindringsforskydning, men jeg synes, at vi hver eneste lørdag aften fik grydestegt sprød kylling med hjemmelavet agurkesalat, nye kartofler, hovedsalat med “mormordressing” (primært piskefløde, der tykner af lidt citronsaft og lidt sukker). Når aftenen var slut, kørte min far hende hjem til Dalgasvej.

Verden var fuldkommen i orden, og jeg føler mig rig og taknemmelig over disse minder.

Senere var verden mildest talt ikke i orden, men mormor var med som en slags skygge. Min mor og hendes mand flyttede til Sydfyn – langt fra alt – i julen 1975, og i den nærmestliggende by Hårby boede så pludselig mormor. Det var dejligt at have hende så tæt på igen, men der kom jo et filter, fordi jeg ikke kunne fortælle om, hvordan det i virkeligheden stod til. Det filter kostede på inderligheden. Men hun repræsenterede stadig noget dejligt.

Oldefar og oldemor med alle børnene heriblandt mormor stående bag sin mor
CPR-registeret

Hvis man klikker ind på CPR.dk kan man bl.a. få en liste over alle sine tidligere adresser. Det har jeg puslet lidt med:

Adresse Kommune Gældende fra Gældende til
Vanløse Allé 35, 1, tv København 01.08.1990 17.11.2007
Hovmålvej 80, st, -13 København 09.06.1981 01.08.1990
Dagmarsgade 5, 4, th København 01.08.1980 09.06.1981
Storegade 18, 1 Bornholm 11.12.1978 01.08.1980
Vestermarievej 26 Bornholm 12.07.1978 11.12.1978
Nellemosevej 21 Assens 29.12.1975 12.07.1978
Vollsmose Alle 672, 3, tv Odense 31.01.1974 29.12.1975
Prins Haralds Alle 184 Odense 24.05.1973 31.01.1974
Martensensalle 2 Ikast-Brande 23.10.1963 (Datoen er usikker) 24.05.1973

Tabellen viser lidt af et rakkerliv fra maj 1973 til 1. august 1980, hvor jeg får foden under eget bord, så småt det end er.

Min far dør november 1972, og seks måneder senere rykker min mor og jeg på baggrund af en kontaktannonce til revisoren i Odense – ham med Børge Mogensen tremmesofaen. Hun skal jo have tag over hovedet. Det fungerer åbenbart ikke, officielt er det pga. mig, så vi rykker otte måneder efter videre til Vollsmose, hvor vi bor i to år. Julen 1975 står den på den firlængede stokroseidyl på Sydfyn, som varer i 2½ år. Herefter den første adresse på Bornholm i fem måneder og så 1½ år i Svaneke; det var der med morfar i baglokalet.

Dagmarsgade i København varer 10 måneder, men jeg er fri som fuglen, og det er helt i orden. Kollegiet ni år, Vanløse 17 år, og indtil videre 10 år i Hvidovre – og jeg skal bæres ud herfra. Jeg har flyttet tilstrækkeligt.

Ruth og Jimmy

Revisoren i Odense – ham med tremmesofaen (og sådan en har jeg ønsket mig siden da) – fra maj 1973 til januar 1974 – havde en søster og svoger i Svendborg: Ruth og Jimmy.

Ruth havde en lidt fremtrædende stilling på en eksternatskole i Svendborg, og de boede i tilknytning til skolen. Hvad hun reelt lavede, ved jeg faktisk ikke, men hun var en pragtfuld kvinde: Lidt fyldig med en stor barm og så uendelig meget moderlighed, kærlighed og varme. De havde ikke selv børn, og det var de vist nok lidt kede af, men jeg er ikke helt sikker. Jeg var meget ofte hos dem, og jeg havde også mit eget værelse der.

Jeg tror, Jimmy havde lidt af et alkoholproblem, for han havde altid en ret rødlig ansigtskulør. Men det er uendeligt ligegyldigt, for han var et dejligt menneske. Også han udviste megen kærlighed overfor mig. Så vidt jeg husker, var han en slags pedel på eksternatskolen.

Igennem en periode var det meget på tale, at jeg skulle bo hos Ruth og Jimmy, og jeg husker tydeligt, at det ville jeg meget gerne, for de var virkelig nogle skønne og varme mennesker. Måske fornemmede jeg helt intuitivt, at det ville bringe lidt orden i min verden. Men når det nu ikke fungerede mellem min mor og revisoren, var det jo selvfølgelig også lidt vanskeligt at parkere mig der. Men idéen var god. Jeg har faktisk prøvet at finde Ruth og Jimmy vha. Google, men jeg har ingen fornemmelse af, hvor gamle de kunne være nu; måske 100 år 🙂 Det kunne bare have været dejligt at tale med dem igen og sige dem en lille tak.

Jeg har talt lidt med psykologen om, at det måske er lidt sært, at man først henter et barn på et børnehjem og derefter prøver at aflevere det et andet sted. Børn er trods alt ikke en hyldevare, som man kan bytte, hvis man ikke bryder sig om dem, eller der er noget andet galt. Det er hun enig i, men realiteten er, at det var min far, der var interesseret i at adoptere, at min mor ikke var kapabel endsige interesseret, og at løsningen i Svendborg under alle omstændigheder havde været god. Det endte i stedet med Vollsmose.

 

2 replies
  1. Inge
    Inge siger:

    Godt at du også kan se og mindes de gode mennesker fra din barndom, det tror jeg på man også har behov for.
    God weekend.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge

      Du kan også tro, jeg er glad for at være kommet et stykke ad vejen. Der var bare meget “skrammel”, der skulle ryddes ad vejen først. Psykologen siger, det er en helt naturlig proces.

      Også god weekend til dig.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *