,

Morfar

Morfar, mormor og min mor ca. 1936
Erindringsbilleder

Lige p.t. beskæftiger jeg mig med min opvækst. Stop din læsning her, hvis du ikke gider den slags.

Jeg håber at kunne gøre mig fri og lægge det væk, men jeg er ved at tænke, at jeg måske slet ikke har evnerne. Jeg har prøvet så mange gange, og det bliver ved at terrorisere mig. Måske er det slet ikke alle behandlerne, der var udygtige; måske er det mig, der har en deficit her og ikke ejer evnerne?

Morfar

Jeg har skrevet om morfar før.

Morfar hed Carl Frederik Kristensen og levede fra 1899 til 1982. Han var arbejdsmand hele sit liv, altså havde han ikke nogen uddannelse. Det sidste, jeg har kunnet finde, om hans “karriere”, var, at han var cementstøber på Specialbeton i Odense.

Han og min mormor blev skilt ca. 1956. Jeg har altid holdt meget af dem begge. Især hos min mormor var der et fristed. Selvom vi flyttede konstant (jeg har gået i fem forskellige folkeskoler), var hun alligevel altid tilstede i den samme by. Hvordan det lod sig gøre, ved jeg ikke. Da vi boede i Vestjylland, hentede hun mig ofte fra Dalgasskolen i Brande om fredagen. Jeg var der til lørdag, indtil vi spadserede gennem Brande for at spise middag hos mine forældre – altså mens min far levede, og alt stadig var i sin orden. Vi fik vist ofte kylling med salat og “mormordressing”. Og citronfromage som dessert. Det var tidens tand.

Tilbage til morfar: Det tidligste, jeg husker, er, at han boede i en baggård i Allégade i Odense. Vi boede stadig i Vestjylland, men besøgte ham vist ofte. Han havde jordens mindste lejlighed – max 12 m². Der var et lillebitte køkken, lige med en vask og deroverfor to gasblus, ikke i et komfur, men enkeltstående blus som vist på billedet. Stuen rummede lige akkurat en seng og et lille spisebord med plads til tre personer. Der var også en af de gammeldags radioer og et skab, måske et klædeskab. Töilettet var nede i gården. Jeg kan stadig huske duften af det vi i dag ville kalde “Closan”. Der var rent nok.

Han stegte verden bedste flæskesteg i gryde, for der var selvfølgelig ikke nogen ovn. Det var der ganske enkelt ikke plads til i det mikroskopiske køkken.

Baggården var bedre end sit navn. Jeg brugte en del tid på at lege der.

Morfar havde i mange år en lille kolonihave i “Haveforeningen Skytteløkken”. Der var ikke beboelsessted der. Jeg husker bedst de mange ribsbuske.  Da han gik på pension, købte han en større have med hus i samme haveforening, som han skulle nyde i sin alderdom. Der gik bare ikke ret lang tid, før han blev for syg til at holde den have, som han formentlig havde sparret op til i flere år. Han var ganske enkelt slidt op af de mange år som arbejdsmand. Jeg ved ikke helt hvilket årstal, vi er nået til nu. Min mor og hendes mand (min far var død på det tidspunkt) overtog haven, og solgte den ret hurtigt efter.

Det næste jeg husker om min morfar er, at han boede hos “os” i Svaneke. Det er ca. 1978. Det var et hus på tre etager, og nederst var der et forretningslokale, hvor min mor slog sig på at sælge sko – og selv jeg blev en habil sælger…

Bag forretningslokalet var der en bagbutik (tror jeg, det hedder), og der blev morfar installeret. I starten kunne han gå op ad trapperne til første sal for at spise med “os”, men det varede ikke længe, før det blev en umulighed, og jeg så bragte maden ned til ham. Han bare sad og sad. Ingen tog sig af ham, talte med ham, udviste empati, omsorg eller endda bare lidt næstekærlighed. Der blev kun gjort det allermest nødvendige, så som at tømme den kolbe, han var nødt til at bruge, da han ikke kunne gå ud i badeværelset med sit gangstativ. Der var to trin ned fra baglokalet til butikslokalet, og det gik ikke. Hvordan han så kom i bad og forrettede andre nødvendige ærinder, ved jeg ikke.

Indspark

Det blev på en eller anden måde 31. juli 1980. Den aften tog jeg natfærgen til København ved kajen Kongens Nytorv. Det var dengang, hvor man sejlede i otte timer og sov på puder på gulvet. Jeg vil regne med, at jeg havde en lille kuffert med, men det kan jeg ikke præcist huske. Fra Kongens. Nytorv tog jeg linje 5 ned ad Nørrebrogade. Det var et kulturchok af rang. Alligevel følte jeg mig som en fugl, der var sluppet ud af sit bur.

Jeg lejede et værelse i Dagmarsgade på Nørrebro ud mod en baggård hos en slags kusine, og ernærede mig det første år ved at gøre rent 20 timer om ugen i De Gamles By. Da jeg bad om at få mine ting til København, sendte de dem pr. efterkrav! Det var med nød og næppe, jeg kunne betale fragtmanden.

Tilbage til morfar

Han kom på plejehjem på et eller andet tidspunkt efter juli 1980. Det var nok det allerbedste, der kunne ske for ham. Endelig var der nogen, der tog sig af ham på hans gamle dage.

Nogle år var mantraet “længst muligt i eget hjem”. Det giver jeg absolut intet for, efter jeg har set en gammel mand blive mishandlet år ud og år ind. Eller mantraet om, at det er godt, når flere generationer bor sammen. Ud fra mine oplevelser og erindringer er den slags noget formørket pladder.

Da han døde, blev jeg ikke inviteret med til begravelsen – fik endog aldrig at vide, han var død.

På billedet herunder – som jeg kalder “Morfar høster”, og som jeg holder meget af – er det morfar siddende bag aflæggeren (en maskine som skærer kornet af og lægger det i neg) og hestene. Hvem den stående mand er, ved jeg ikke, men kvinden er hans søster Thora Karoline. Jeg gætter på, at billedet er fra ca. 1920.

1 svar
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Det lyder som om du tumler lidt med din morfar og behandlingen af ham i Svaneke. Måske tumler du med hvad du kunne have gjort anderledes. Nok ikke noget. I så fald havde du gjort det. Det havde været lettere, hvis din mor havde vist hvorledes en god behandling af hendes far havde været, men det gjorde hun ikke. Det er i alle tilfælde ikke dit ansvar. Afvisningen af både morfar og dig ses måske af efterkravet og af det at du ikke fik noget at vide om hans død. Håber du kan fire lidt på presset fra den del af fortiden.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *