,

Møde med kommunen

På vej mod afklaring

I onsdags var Bodil og jeg til møde med Hvidovre Kommune, og det gik godt, for vi var godt forberedt, og havde på forhånd sendt sagsbehandleren (en kvinde) vores fyldige dagsorden. Hun var ny på min sag, fordi jeg nu er ude ovre de “almindelige” 22 ugers sygdom og er gået ind i forlængelsen, hvor jeg har fået tildelt 69 uger.

Hun var vældig flink, snakkede som et vandfald og kom med virkelig mange gode informationer. Heldigvis tog Bodil noter og har skrevet et dejligt langt referat til mig, som jeg allerede har fremme et par gange. Jeg kan stadig ikke huske fra næse til mund. I sammenhænge/samtaler er jeg altid nødt til at tage det forbehold, at jeg måske har glemt dette eller hint. Det er temmelig irriterende.

Vi havde på forhånd aftalt, at Bodil skulle være “ordførende direktør”, for hun er ganske enkelt bedre til at samle trådene, end jeg er.

Indledningen var min, og jeg gjorde kort rede for (psykiatrisk) status inkl. medicinstatus, hukommelsesproblemerne og mit store ønske om at blive tilkendt et fleksjob. Jeg tilkendegav, at hun naturligvis var velkommen til at indhente informationer hos Distriktspsykiatrien. Jeg kan ikke lige huske, hvad hun svarede til det.

Alt imens hun talte, lykkedes det os at få vores otte dagsordenspunkter flettet ind, og vi kom igennem det hele. Et af vores spørgsmål var dette: “Er der en øvre grænse for, hvor mange timer om ugen, en borger må kunne arbejde for at få bevilget fleksjob?”. Jeg var meget overraskede over, at hun svarede på det, for det betyder jo naturligvis, at ingen arbejder ud over denne grænse, hvis fleksjobbet skal blive en realitet.

Det, der nu skal ske, er, at jeg inden så længe skal starte på udviklingsforløbet hos Psykiatrifonden, og jeg synes, det ser godt ud – og i parentes bemærket, er det dyrere end de forløb – fx hos Contra – kommunen plejer at bruge. De synes åbenbart, at jeg er værd at bruge penge på 🙂 Formålet er i henhold til Sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2 at klarlægge min arbejdsevne.  Det er vist nøjagtig det samme, som tidligere hed arbejdsprøvning. Det skal nok blive godt. Jeg starter nok bare med 5-6 timer pr. uge; jeg har ingen ønsker om at lide nederlag. Jeg ved ikke, hvor lang tid, forløbet vil vare.

Når dette udviklingsforløb er forbi, kan sagsbehandleren begynde at samle materiale sammen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Noget af det, der skal foreligge til teamet, er en fyldig erklæring fra egen læge. Lægen skal sætte en time af til det, og jeg skal selv være med til udformningen, Det lyder godt, synes jeg, og jeg har en rigtig god og grundig læge. I Distriktspsykiatrien har vi netop brugt tre møder på at udfærdige et dokument ved navn “Behandlingsplan”, som er et tre sider langt skema med alskens fokusområder. Denne plan får både egen læge og jeg selv. Så har min læge noget at tage udgangspunkt i, når hun skal skrive “den store erklæring”. Jeg er positivt overrasket over den megen brugerinddragelse.

Når alt muligt er fremskaffet, skal sagsbehandleren skrive en indstilling, og en positiv ting fra mødet er, at hun vil indstille til fleksjob. Inden sagen ender i teamet, skal jeg høres som part i sagen. Herved kan der rettes faktuelle fejl mv.

Der kan komme tre ting ud af rehabiliteringsteamet:

  1. Førtidspension, som jeg på ingen måder er interesseret i, for jeg mener selv, at jeg har resterhvervsevne at bygge på. I øvrigt skal man også have mistet både arme og ben for at få pension nu om dage.
  2. Fleksjob, ja tak meget gerne. Jeg vil gerne på en eller anden måde bidrage til samfundet, have udfordringer og have kolleger. Endelig har jeg resterhvervsevne at bygge på, hvilket er et af kravene.
  3. Ressourceforløb, jeg ved ikke rigtig, hvad det går ud på, men jeg ved, at indtægten er på kontanthjælpsniveau.

Sagsbehandleren mente helt bestemt, at det hele kan nås inden for de 69 uger, der er til rådighed, og det er jeg meget glad for af hensyn til forsørgelsesgrundlaget. Jeg fortalte hende, at jeg var vældig bange for at blive raskmeldt til det ordinære arbejdsmarked. Den angst manede hun med det samme i jorden, og hvor paradoksalt det end lyder, er jeg glad for det, for det har jeg været vældig bekymret for i lang tid.

Selve rehabiliteringsteamet er et tværfagligt forum på 10-15 personer, hvor man selv er med til mødet. Åh nej …, men Bodil skal naturligvis med, og så går det nok, men jeg synes, det er et stort forum, at skulle forklare sig for! Jeg fandt denne interessante bekendtgørelse om “rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.,” hvis det af en eller anden mystisk årsag skulle interessere nogen 🙂

Når sagen er færdig der, og det hele forhåbentlig er mundet ud i en tilkendelse af fleksjob, kommer næste hurdle: At finde en arbejdsgiver der har lyst til at ansætte mig i X timer om ugen med visse skånehensyn. Den proces skulle gerne gå meget meget stærkt, for forsørgelsesgrundlaget hedder her ledighedsydelse; det er bedre end kontanthjælp, men stadig ikke noget jeg kan overleve på ret længe. Altså skal jeg til den tid have en arbejdsgiver i ærmet, og hvis kommunen kan hjælpe lidt med her, kan det være det går – men helt tryg ved det, er jeg ikke.

16 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Nu må du jo se hvorledes restarbejdsevnen arter sig når den kommer i brug. Der er selvfølgelig nogle (Psykiatrifonden), der skal iagttage den, men det skal du også selv gøre. Du skal finde grænser og passe på ikke at komme over dem på længere sigt. Du skal jo netop kunne holde en del år. Hvis du altså kan arbejde.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Jeg vil være meget opmærksom på, hvordan det vil gå, og jeg vil ikke spille russisk roulette med mit helbred, for jeg synes, det er udsat nok i forvejen. Jeg vil gerne holde 15 år endnu (til den tid kan jeg gå på pension 🙂 ) og jeg vil gerne arbejde, og nu må det så bero på en prøve, hvor meget jeg kan arbejde.

      Svar
  2. Conny
    Conny says:

    Til almindelig opmuntring vil jeg fortælle, at jeg for et pr siden og efter halvandet års sygemelding med arbejde på deltid endelig fik tilkendt fleksjob, og det var en kæmpe lettelse både for mig og for min arbejdsgiver. Det sidste år af min sygemelding, hvor jeg godt kunne se, at jeg nok aldrig kom på fuld tid, var en bekymrende periode – man ved ikke, hvor det hele skal ende, og de forskellige aktører var ikke alle lige kompetente, ligesom der var ny lovgivning på området, hvor mine vejledere var usikre. Jeg forstår godt din glæde over en dygtig sagsbehandler, jeg tror det er en sjælden fugl. Jeg har i dag et godt liv med et job på et timetal, der passer til mine kræfter, og jeg håber, du får det samme 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Conny

      Mange tak for din kommentar og velkommen til min blog. Din kommentar skulle lige godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du gå lige igennem.

      Du skriver bl.a.: “ok aldrig kom på fuld tid, var en bekymrende periode – man ved ikke, hvor det hele skal ende…” Du har ganske ret, det hele er bekymrende, og man ved lige præcis ikke, hvordan det skal ende. Jeg prøver at skubbe det væk, og nogle dage lykkes det, andre ikke.

      Hvor er det dejligt at høre, at du nu har fundet et job, der passer til dine kræfter. Sådan vil jeg også gerne, at det ender.

      Jeg tror, min kommunale sagsbehandler er god, og det var den tidligere også. Jeg tror ikke, Hvidovre Kommune er den værste at bo i.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Susanne

      Bodil er lige præcis guld værd; jeg ville ikke være i stand til at gabe over alt dette alene. Jeg synes, der er så meget man skal tage højde for og også så meget, man skal have konkret viden om.

      Svar
  3. Donald
    Donald says:

    Jeg siger som Eric og Kirsten b r, det er kompliceret, og jeg skulle anstrenge mig meget for at forstå det mens jeg læste! Jeg ønsker dig held og lykke og et godt øje og god hjælp fra Bodil.

    Jeg tror stadig på at klassisk musik i udvalg (de smukkeste langsomme stykker musik) vil være en god afslapning – men det er måske fordi det betyder så meget for mig, dette alternative univers, hvor mennesker kommunikerer ved hjælp af harmonier.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Mange tak for dine gode ønsker. Ja med Bodils hjælp går det nok alt sammen. Hele forløbet kan vel være klar til ca. oktober.

      Og så havde jeg endda gjort mig umage for, at det skulle være nogenlunde lettilgængeligt. 🙂

      Jeg har verdens fedeste musikanlæg, men jeg bruger det aldrig, og det er dum. Er der noget af de klassiske genre, der er stille, du kan anbefale?

      Svar
  4. Benedicte
    Benedicte says:

    Det lyder som om du har fået en dygtig sagsbehandler. Jeg håber det betyder, at du ikke hele tiden skal spekulere så meget over fremtiden. Held og lykke med dit nye forløb.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Benedicte

      Ja jeg tror faktisk, at hun er OK – i hvert tilfælde var hun vældig flink.

      Spekulationerne om fremtiden er dræbende, og der er jo ikke rigtig noget, jeg selv kan gøre for at afklare det.

      Jeg føler mig overbevist om, at jeg nok skal klare forløbet under Psykiatrifonden, og jeg glæder mig helt til at komme i gang med det.

      Svar
  5. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Hvor er det godt, at du har Bodil, for hold da op, hvor er det vanskeligt at holde styr på det hele. Jeg forstår faktisk ikke, hvordan man som patient/klient kan overskue en brøkdel af det.
    Jeg tror, du har gavn af din uddannelse, selv om du ikke kan huske. Det ville jeg slet ikke kunne heller og det uden at have været syg. Det lyder vildt kompliceret.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kirsten b r

      Du kan tro, jeg er glad for Bodil. Uden hende ville det gå i fisk for mig, og det dur ikke, for der er fx grund til at holde lidt snor i kommunen – man bliver nødt til at holde øje med, om de gør det rigtigt. Det kan jo godt være forkert, uagtet sagsbehandleren er flink og meget informativ.

      Det er kompliceret lovstof, og på en eller anden måde er jeg jo nødt til at holde et vågent øje med det hele, også selvom jeg prøver at lægge det lidt fra mig. Jeg har nok lidt gavn af min uddannelse; selve den nugældende sociale lovgivning ved jeg naturligvis intet om, men jeg kan det, der kaldes “almindelige retsgrundsætninger”, og de kommer en lille smule til deres ret.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *