,

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Meget positivt

Rigtig godt hos Psykiatrifonden

Min fantastiske bisidder fra SIND og jeg har været til det første møde i Psykiatrifonden i dag. Det gik vældig godt, og Jane Hansen kom med virkelig mange informationer, som jeg vil kunne fortælle mere om, når jeg får bisidderens noter. Jeg var forhånd en smule skeptisk, fordi hun ikke lød særlig flink i telefonen, men hun var i virkelighedens verden vældig flink og tillidsvækkende.

Brev fra Jobcenteret

I går fik jeg tømt min “analoge postkasse” og der var et brev fra Jobcenteret. Det undrer mig, når nu al kommunikation mellem borgerne og det offentlige siden 1/11 – 2014 har skullet foregå digitalt.

Anyway: I brevet stod, at forløbet hos Psykiatrifonden skulle forberede til arbejdsmarkedet og være 25 timer pr. uge, og at man på en offentlig arbejdsplads har tavshedspligt. Jeg har faktisk ikke sovet hele natten, fordi jeg lå og så de værste spøgelser: 25 timer pr. uge klarer jeg aldrig, og Distriktspsykiatrien siger 5-6 timer til en start. Hvor kommer de 25 fra? Forberede til hvilket arbejdsmarked? Jeg kan ikke klare det almindelige arbejdsmarked igen, hvis jeg samtidig skal tøjle min bipolare lidelse, hvad der er meget vigtigt for mig. Hvilken offentlig virksomhed har de i tankerne? Er det hos Psykiatrifonden selv?

Jeg er træt af forkerte breve fra kommunen

Hun skød straks kommunens brev til hjørne. Jeg skal ikke tage mig af de 25, det bliver ikke kvalificering til det ordinære arbejdsmarked, men er vejen til et fleksjob (sagde hun af sig selv efter at have læst min “sygehistorie” – sært at have sådan en). Det med tavshedspligten er bare en standardblanket.

Jeg er så inderligt træt af at få forkerte breve fra kommunen, som man så “ikke skal tage sig af”; hvordan sondrer man som bruger mellem det, man skal tage sig af, og det man ikke skal tage sig af? Deres forkerte breve ødelægger min ro og skaber søvnløse nætter fyldt med bekymringer, der kunne være undgået, hvis de kun skrev det rigtige. Jeg synes, det er uprofessionelt, og det var ikke gået de steder, jeg har været ansat.

Forløbet i Psykiatrifonden

Forløbet kommer til at starte ca. 1. april, og starter med seks ugers psykoedukation, der primært er rettet mod depression og stress. Da jeg har haft “100 depressioner” og mange meget stressende jobs, tror jeg ikke, der er så meget at hente der, men jeg møder op og suger til mig, og jeg vil gerne i gang igen.

Hvis man bruger seks gange 2½ time tre gange om ugen på psykoedukation, så har man da fået det ind med skeer. Det ville bare være mere relevant for mig med psykoedukation i relation til manierne, da jeg der ikke ved, hvad jeg skal holde øje med/være på vagt overfor, inden det går rigtig galt. Jeg har været på rigtig mange hjemmesider men ikke fundet de vises sten. Da jeg skal i Distriktspsykiatrien ca. en dag om ugen, skal jeg kun møde op i Psykiatrifonden to dage om ugen. Det, synes jeg, lyder fint.

Forløbet varetages af erhvervsrådgivere og erhvervspsykologer i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling, og jeg er meget spændt på, hvad jeg kan hente der, men det er garanteret godt, og jeg vil gerne i gang; Jane Hansen, vi talte med i dag, var i hvert fald professionel. Jeg glæder mig, og jeg synes fx, det var vældig fint, at der bliver taget hensyn til, at jeg meget gerne vil bevare mine aftaler i Distriktspsykiatrien.

Der er ca. 10 deltagere på et hold, og lokalet, undervisningen foregår i, er meget rummeligt. Det ser fint ud for mig, da jeg rigtig gider have fremmede mennesker så tæt på, og da jeg ikke er så god til at håndtere en hel masse mennesker på en gang.


Egentlig ville jeg gerne begynde om en uge, men de er overbookede, så derfor først omkring 1. april. Det er dog fint i relation til udredningen af min hukommelse, hvor jeg går og venter på en indkaldelse til en neuropsykolog på Psykiatrisk Center Hvidovre (PCH). Jeg ser meget frem til det, men har også tænkt på hvad man egentlig kan stille op? Altså Kaj Bjerring Andersen stiller en eller anden diagnose – og hvad så? De kan jo ikke operere mig i hjernen (helst ikke da) og der fås næppe et eller andet præparat mod dårlig hukommelse.

Jeg har noteret følgende, jeg gerne vil drøfte med ham, og jeg håber, han på en eller anden måde kan hjælpe mig:

  • Resultater i Lumosity. Spillet er opsat af PCH, så det rammer rigtigt. Jeg scorer fx 354 i Memory som det laveste og 902 som det højeste i Problem Solving.
  • Mødet i kommunen: fuldstændig blank. Meget ubehageligt. Kan huske hvor vi sad, men aner ikke, hvad vi talte om.
  • Brochuren fra YouSee: jeg skulle ringe om noget vigtigt, men har ikke den fjerneste anelse om, hvad det var.
  • Mødet med Preben: anede ikke, hvem han var. Meget ubehageligt.
  • Skal skrive alting ned for ikke at glemme det, har derfor altid min iPad på mig.
  • Efter gudstjenesten talte jeg med en af præsterne. Senere sendte hun mig en mail og refererede til vores gode snak. Jeg kunne overhovedet ikke huske, vi havde talt sammen.
  • Kirsten fra kirken skriver i mail “tak for i går.”  Jeg aner ikke, hvad hun taler om.
  • Kan ikke huske hvilke programmer, jeg skal bruge til rutineopgaver. Før i tiden lå det bare på rygraden. Bruger 10 minutter om at komme tanke om det. Prøvede at løbe listen igennem i går, men de siger mig intet. Jeg ved virkelig ikke, hvad de skal bruges til.
  • Kan ikke huske, at jeg har fået diverse mails vedrørende kirken. Normalt har jeg 100 pct. styr på min mailboks.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

7 Svar
  1. Ellen
    Ellen siger:

    Hvor må det dog være ubehageligt med så kort en hukommelse. Det er efter elektrochokkene, ikke? Den korte hukommelse skulle vist langsomt vende tilbage igen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen

      Nej det er faktisk før elektrochokkene (ECT) bortset fra det med programmerne, som jeg ikke kan koble il noget som helst. Det andet er opstået hen over sommeren, uden at jeg kan tidsfæste det nærmere. Jeg gik med åbne øjne ind til ETC og kendte på forhånd til hukommelsesproblemerne deraf. Hele november er således lukket land for mig, men pyt med det; det, der er vigtigt derfra, kan jeg se på min journal på sundhed.dk. Det er dog fx meget mærkværdigt at få at vide, at jeg har talt i telefon med forskellige mennesker i november uden at kunne huske det fjernest om det – men altså pyt med det. De der “absenser”, som de kalder det i DPC, er jeg noget mere bekymret for, og de bliver ved at opstå. Jeg ser frem til besøget hos neuropsykologen.

  2. Jørgen
    Jørgen siger:

    Så er der gang i processen. I alle tilfælde den indledende del af den. Kommunen burde skrive: “Dette er et standardbrev. Det er ikke sikkert det har noget med dig at gøre”.
    Det er mange år siden jeg stødte på begrebet psykoedukation og nu er det åbenbart blevet dansk. Hvad mon man skal lære? At yde lidt mindre end man kan? Håber du kan huske lærdommen!

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Det ville være smart, hvis kommunen skrev sådan – det kan man da kun grine af. Jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er nogen, der griber ind overfor dem. Jeg kunne egentlig godt finde alle mine eksempler frem og sende det til kommunen, og pænt og høfligt beskrive, hvad disse breve gør ved mig. Pdas. tør jeg ikke rigtig gøre det, da de jo et langt stykke af vejen har magten, så jeg skal bevare det gode samarbejde.

      Det bliver godt at komme i gang, det glæder jeg mig meget til. Jeg håber, jeg kommer til at møde nogle søde mennesker!

      Du kan tro, jeg husker lærdommen fra dig. Jeg vil tro, at psykoedukation går ud på, hvad der sker i hjernen, når man får enten depression, stress, angst og forhåbentlig også mani. Om hvordan man kan tage det i opløbet, hvordan man lever med det, hvilke behandlingsmuligheder, der er mv. mv.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.