,

Min jul

Pludselig er det overstået

Jeg har altid syntes, at det var så mærkeligt at vågne op 1. juledag, hvor det hele pludselig er kulmineret – som en eksplosion den 24. kl. 18 og herefter en underlig stilhed. Jeg går ind for – og det er måske lidt gammeldags – at julen varer lige til Helligtrekonger den 6. januar, først derefter kommer julekrybben ned i æsken igen.

Jeg har haft en fin jul med alt, hvad der sig hør og bør i et hjem med både hjerterum og husrum: Julegudstjeneste i Greve Kirke, som var meget bedre end sidste år, hvor handlingen med et Powerpointshow overhovedet ikke var gennemtænkt, og hvor præsten Christian Bering Bryld endte med at stå omme bag et lagen/lærred, fordi han ikke havde tænkt over, hvordan han fik det fjernet, når slideshowet var forbi.

Så hellere præsten Kjeld-Ole Nielsen Munk, der måske nok var lidt traditionel, men som virkede meget mere seriøs. Han lavede en rigtig fin lille gimmick med børnene: Inviterede dem op til alteret, og bad dem finde et stykke stof. Da det var fundet, holdt han det op og sagde, at deres bedsteforældre og oldeforældre kendte til det. Han spurgte dem, om de kendte det, det gjorde de selvfølgelig ikke. Han afslørede herefter for den måbende skare af både børn og forældre, at det hed en ble. Sjov tanke at børn nu til dags ikke kender en stofble – det er blevet til Libero og Pampers. Da bleen var fundet, var der en æske, der skulle pakkes op, og den indeholdt selvfølgelig det lille Jesusbarn, der så blev svøbt i bleen.

En ting, der undrer mig er, at de alle sammen i juleevangeliet er begyndt at sige “der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.” Det hedder da: “Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal.” Forskellen er mandtal ctr. folketælling. Måske er jeg gammeldags og traditionel, men jeg kan nu godt lide, når vi i kirken holder lidt på formerne.

Næste år skal vi altså til Hvidovre Kirke, for der bliver sunget så taget løfter sig juleaften. De sang ikke ret meget med i Greve Kirke, det var lidt underligt, for det var da alle de kendte salmer, der var på programmet.

En masse mad med and og flæskesteg og hvide og brunede kartofler og rødkål, og kan jeg næsten remse mere op? Herefter risalamande som vi næsten ikke kunne få ned ovenpå den tunge hovedret. I øvrigt har jeg også altid ment, at risalamanden faktisk var bedst 1. juledag som en integreret del af morgenmaden 🙂

Og så selvfølgelig gaver! Jeg har altid godt kunnet lide at give væk, men det er også skønt at modtage.

1. juledag: Susanne lavede en fornem brunch, og vi er vist heldigvis begge nogen, der ikke siger så meget om morgenen. Og så blev jeg også kørt hjem igen; bedre fås det ikke.

2. juledag, der også hedder Sct. Stefansdag (det vidste jeg faktisk ikke, før jeg i dag gik over og hørte Pia Sundbøll i Hvidovre Kirke). Man kan læse om Stefanus i Apostlenes Gerninger. Han blev den kristne kirkes første martyr.

Der var ret stille og fredeligt i Hvidovre Kirke i dag, og det var egentlig helt rart. Dejligt frostklart solskin ind ad vinduerne og en rigtig skøn prædiken. Pia er kun 5 pct. hos os i Hvidovre Kirke og så de 95 pct. på Hvidovre Hospital – det kunne være fedt, hvis det var omvendt. Jeg glæder mig over, at jeg har været med til at ansætte hende, for hun er meget dedikeret til sin opgave. Også i dagens prædiken inddrog hun hospitalet: Hvad siger man til forældre, der lige har mistet et spædbarn, når de spørger “Hvor er Gud henne i alt dette her”? Hendes svar er heldigvis “Det ved jeg ikke”. Hun kunne begynde at spille Kloge-Åge, og finde dødssyge bibelsteder frem, men hvad i al verden kan man bruge dem til i den situation? Det rigtige svar er altså “Jeg ved det ikke”. Hun siger også noget andet, men det kan jeg desværre ikke huske.

Efterskrift 5. januar 2015: Jeg har spurgt Pia Sundbøll, om, hvad det er hun siger. Hun har svaret mig således: Når en mor på hospitalet spørger mig “Hvorfor” eller hvor er Gud henne i dette her? svarer jeg  undertiden: Jeg ved det ikke – jeg håber at Han har en god forklaring, når vi engang møder ham. For lige nu forstår vi ingenting.” Men – det afhænger naturligvis meget af situationen, hvad jeg svarer.

Når vi har en “Bordrunde” til menighedsrådsmøderne, har hun også altid noget spændende at fortælle fra hospitalet, så man får et godt indblik i, hvad en hospitalspræst laver. Hun kommer og fortæller i Kvindekredsen i januar, og det skal jeg helt klart overvære.

Hun gør også en anden ting, som jeg rigtig godt kan lide: Hun introducerer altid dagens tekster og prædikenen. Hvad er det overordnede tema på denne dag? og hvad skal man især lægge mærke til? Denne guidance  fungerer rigtig godt, og gør at man forstår gudstjenesten bedre, for det skal indrømmes, at teksterne kan være temmelig uforståelige. Der er også “Biblen på hverdagsdansk” og “Den nye aftale”, men dem har vi åbenbart ikke taget til os – endnu 🙂

28 replies
  1. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Han nævnte ikke sine kilder, men kvinder, der var gravide uden at være gift, stod til stening, mente han. Når jeg ser på mine tidligere elever, assyriske kristne, så stiller familien og slægten op hver eneste gang, der er brug for det, så jeg er ikke helt utilbøjelig til at tro. at han udlægning kunne være rigtig. Præsten nævnte dog, at Josef havde besøg af en engle, som sagde til ham, at han ikke skulle skille sig af med Maria. Det må han da have et sted fra.
    Ikke tid til mere nu.

    Svar
  2. Kirsten b r
    Kirsten b r says:

    Jeg mener, at man gik væk fra prædiken på latin efter Reformationen.
    Vi var i Hundige Kirke i Greve-Kildebrønde sogn, Jeg vidste slet ikke, der var noget, der hed Greve Kirke og Greve sogn.
    Vi havde en vikar præst en pastor emeritus, som gjorde det meget flot og med lysbilledshow. Han havde den meget interessante forklaring på, hvorfor der ikke var plads til Josef og Maria nogen steder i Josefs fødeby: at alle havde slået hånden af dem, og at Maria skulle have været stenet.
    Man oplever noget ved at gå i kirke.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kirsten

      Mange tak for din kommentar her på bloggen, de er meget mere værd, end dem på Facebook, for de er så hurtigt væk/glemt.

      Du har i det med reformationen: “Gennem hele middelalderen og frem til reformationen var det liturgiske sprog i danske gudstjenester ganske rigtigt latin omend liturgien varierede fra stift til stift. Menigheden kunne følge de bibelske fortællinger og helgenlegenderne via kalkmalerierne, billedrige altertavler og fritstående figurer i kirkerummet, og kalkmalerierne blev derfor kaldt for “lægfolkets bibel”.”
      http://www.folkekirken.dk/tro-og-liv/spoergsmaal-og-svar/gudstjeneste-i-middelalderen/

      Jeg tror, lysbilledshow kan være fint, hvis det bare er gennemtænkt.

      Det var dog interessant, at alle skulle have slået af dem, og at Maria skulle have været stenet. Jeg kan da næsten ikke tro det. Hvad byggede han det på/hvad er hans kilder?

      Svar
  3. Pollyanna
    Pollyanna says:

    Glædelig bagjul til dig Hanne. Jeg var også i kirke juleaftensdags eftermiddag. Jeg er ikke god til at gå i kirke resten af året og får altid lidt dårlig samvittighed over det, når jeg så sidder der juleaften….

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pollyanna

      Tak og i lige måde Pollyanna.

      Man er altid velkommen i kirken uanset hvor ofte eller sjældent man kommer der! Der er ingen grund til at have dårlig samvittighed.

      Svar
  4. Donald
    Donald says:

    Jeg kan huske at vi fik fortalt at Steen Steensen Blichers far holdt prædikener om bedre landbrug (hvilket man skulle tro han ikke vidste så meget om som bønderne – men det er faktisk ikke tilfældet, landbrugsteknikkerne blev meget bedre igennem 1700-tallet).

    Det går imod ideen om at prædikenen er “udlægning af dagens tekst”, men mon ikke pastor Blicher en gang imellem har sagt et ord om at den fortabte søn var en kærkommen hjælp i marken … 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Hvornår levede Steen Steensen Blichers far?

      Jeg synes faktisk, at en prædiken skal forholde sig til dagens tekst og ikke alt muligt andet, lidt ihukommende det, Pia Sundbøll formår at gøre i Hvidovre Kirke, hvor hun også kommer med en introduktion af hvad vi skal høre om i dag.

      Svar
      • Donald
        Donald says:

        Ja – det kan jeg slet ikke være uenig i, prædikenen skal gå ud fra dagens tekst, men lur mig om ikke Steen Steensen Blichers far også gjorde det, selv om han måske også kom ind på hvornår det var gunstigt at så den og den afgrøde og hvad den nyeste forskning ellers kom med af forbedringer. Vi er tilbage i 1700-tallet, formentlig 1780’erne, oplysningstiden er på sit højeste, revolution ulmer i Frankrig, Tyskernes Frederik har skabt fred og velstand og har kopieret mange af englændernes opfindelser – der var ikke fjernsyn og bønderne kunne ikke alle læse, måske ingen kunne læse, så måden at få ny viden spredt var via præsten. Jeg har prøvet at søge på “Steen Steensen Blichers far” og på engelsk “the father of Steen Steensen Blicher” (fordi engelsk google ofte forstår lidt mere af sætningens opbygning). Men jeg fandt ikke noget, og slet ikke noget, som bekræfter den historie at kirkerne fortalte om forbedringer i landbruget. Forfatteren Blicher levede fra 1782 til 1848 og han blev undervist hjemme af faderen og fik studentereksamen i 1799.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Donald

          Mange tak for et tilbageblik til 1780’erne, det overblik over verdens gang havde jeg selv lige! Der er vel egl. ikke noget at sige til, at præsten bredte sig lidt vel rigeligt, for du har jo ret i, at han var den eneste med uddannelse nok til at forstå, hvad der foregik omkring dem. Præsten har været en kilde til oplysning. Det er nu ellers – også – mit indtryk, at det der foregik i kirkerne på den tid, var på latin, som ingen fattede en meter af, men det kan måske være en vandrehistorie?

          Svar
  5. Donald
    Donald says:

    Den præst med bleen var kreativ og herlig – tænk, det kan få en følelse frem i mig og sikker mange andre, at man viser kærlighed til et lille barn, og for mig er det budskabet i julen, det nye liv som vi skal passe på, og vi må også gerne selv blive lidt født igen hver gang det er jul.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Det er herligt med kreative præster, der kan lave nye traditioner i kirken, for det har vi af og til brug for. For mig er julen hjerternes og børnenes fest, som vi andre får lov at deltage i. Derudover har jeg hele tiden for øje, at det kristne budskab er kærlighed og tilgivelse.

      Svar
  6. Lene
    Lene says:

    Dejligt at læse om din jul. Og jeg håber at jeg i 2015 kan komme lidt flere gange i kirke, så jeg kan tale med om gudstjenesteform og bibeltekster 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Lene

      Ja du må da noget mere i kirke 🙂 det er et dejligt sted at komme, og det måske især i en travl hverdag.

      Svar
  7. Pia
    Pia says:

    Dejligt at din jul blev vellykket. Det er nu mange år siden den store kulmination har fundet sted juleaften hos os. Jeg – eller vi alle – nyder i den grad, at der ikke sker det helt store, og heller ikke i juledagene. Det er så dejligt at nå at mærke at man har nogle fritimer, inden hverdagen igen går løs.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Jeg er også så glad over at have holdt sådan en dejlig jul!

      Jeg kan godt se det med fritimerne – og de er da også rare – men jeg er nu mere til “Peters jul med det hele” 🙂

      Svar
  8. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Rasmine

    Jeg tror, jeg er lidt splittet om det med a “modernisere” de gamle tekster. Kristine har jo ret i, at vi ikke må skræmme folk væk fra kirkerne, vi skal derimod invitere dem inden for. Vi taler jo heller ikke som på Grundtvigs tid, og sproget udvikler sig jo hele tiden. Men jeg foretrækker altså mandtal frem for folketælling 🙂

    Tja måske er spindoktorer det næste:-)

    I Hvidovre Sogn har vi det, der hedder “Familietorsdag” en gang om måneden. Det er en lille kort gudstjeneste for børn og deres forældre. Biblens historier bliver fortalt med dukker, så det er til at forstå. Derefter er de aftensmad i menighedshuset, og aftensmaden består af pasta med kødsovs. Så vi har altså pasta på programmet, men vi kalder det ikke noget med spaghetti, hvilket jeg faktisk er helt glad for.

    Svar
  9. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Dejligt at læse, at du har nydt din jul. Jeg kan godt følge, hvad Ellen skriver mht. at teksten må være blevet ændret masser af gange tidligere. Men den gamle tekst var nu hyggeligere. 🙂 – Og så havde man noget at snakke om, for hvad var nu det der med at skrive i mandtal?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Det er faktisk et svært spørgsmål det om den gamle ctr. den nye tekst. Jeg er i hvert fald splittet, og det især efter alle de indlæg, der er kommet til denne blogpost. Mandtal eller folketælling er jo bare et lille bitte eksempel på, hvordan biblen kan ændres. I kirken skal vi tale, så folk kan forstå det, og måske er det i bund og grund bare mig der er traditionalist?

      Svar
  10. Ellen
    Ellen says:

    Godt, at du havde en god jul.
    Jeg synes det er dejligt afslappende med efterjulens antiklimaks 🙂
    Er lidt ambivalent mht. til at ændre på de gamle tekster, men logikken siger mig, at det må der være blevet mange gange før, så hvorfor ikke igen for at holde teksterne forståelige for folk? Det hele har jo ligefrem været på latin engang …

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Du kan tro, jeg også glæder mig over den gode jul.

      Jeg er – som jeg svarede Rasmine – også splittet om det med at ændre på de gamle tekster. Vi skal trække folk ind i kirken ikke skræmme dem væk, hvilket der kan være en risiko for – som anført af Kristine. Du har jo ret i, at teksterne er omskrevet mange gange, og at det startede med at være på latin, og faktisk ved jeg ikke, hvornår man gik bort fra latin, men jeg har en fornemmelse af, at det hang ved langt op i 1800-tallet. Hvis man ikke havde moderniseret sproget, ville vi jo også stadig talt som på Grundtvigs tid, og det ønsker jeg jo heller ikke.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *