,

Microsoft Research AutoCollage 2

Nu begynder jeg at få en fornemmelse for det!

Engang i mellem er det fint at være arbejdsløs, så kan man tillade sig at sidde den halve nat og rode med gamle billeder. Jeg er virkelig fascineret af Microsoft Research AutoCollage, der laver nogle rigtig flotte collager. Jeg har fundet ud af, at man skal udvælge ret nøje hvilke billeder, der skal bruges til collagen for at det skal fungere optimalt. De billeder, der virker bedst er faktisk dem af naturen, men dem jeg har flest af, er gamle slægtsbilleder, som jeg hæger meget om, fordi de er samlet sammen over en længere årrække. Jeg startede min slægtsforskning med ikke at have et eneste billede, og nu har jeg over 1.000 billeder af slægten. De fleste har jeg fået tilsendt af venlige mennesker, der har fundet min hjemmeside.

Det sjove ved programmet er, at de gamle billeder nu får nyt liv; billeder som jeg for længst havde glemt at jeg havde kommer nu til ære og værdighed igen.

En minusside ved programmet er, at man ikke kan vælge hvilket billede, der skal være det dominerende. På collagen med min mormors side af slægten er kaffekanden således blevet det dominerende – og det var jo ikke ligefrem meningen.

Jeg har lavet et særligt galleri i mit webgalleri til collagerne. Det finder du her. Jeg hører gerne om forslag til forbedringer og ting jeg kunne gøre anderledes. Fx kan jeg selv se, at de brune billeder ikke går så godt sammen med sort/hvid-billeder, men jeg eksperimenterer mig frem – og så hygger jeg mig her en sen nattetime, hvor resten af verden for længst er gået i seng.

11 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Godt, du fandt ud af det.
    Jeg har prøvet nogle gange at ‘re-create’ collagen, men uden held – billederne blev placeret i præcis samme rækkefølge hver gang 🙁
    Det tyder imidlertid på, at programmet arbejder efter et system, som vi så må forsøge at gennemskue.
    Det er rigtigt, at man skal tænke sig godt om ved udvælgelse – og alligevel går det jo galt; som da himlen kom nederst på en af mine collager 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      De gange jeg har prøvet at re-create collagen, har billederne faktisk fået nye placeringer. Jeg ville ønske, at jeg kunne gennemskue, hvad der får programmet til at anbringe billederne på de bestemte positioner. Indtil videre har jeg nu nok at gøre med at udvælge de rigtige fotos til collagerne; det er lidt af en læreproces, men hvor er det altså sjovt – og så for 112,- kr.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du har helt ret i, at det er en stor tidsrøver. Jeg har brugt hele natten på disse første forsøg, og lur mig, om ikke der kommer til at gå flere nætter endnu.

      Svar
  2. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Rasmine

    Jo jeg opdagede også, at man kan forsøge med de samme billeder flere gange, og det skal jeg klart gøre mere ud af.

    Svar
  3. Pia Sørensen
    Pia Sørensen says:

    Hvor er de fantastiske, endnu en opgave til alle de andre jeg har, men det er helt sikkert, at jeg vil afprøve det på et tidspunkt. Der bliver jo nok ikke ved at komme bestillinger på slægtsbøger, så til vinter kan jeg lege.
    kh Pia

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Tak, det glæder mig at du kan lide mine collager. Hvis du får problemer med programmet, er du velkommen til at kontakte mig. Det er rigtig sjovt at lege med, og det er en herlig måde at få aktiveret de gamle billeder på.

      Det lyder godt, at det går så godt med dine slægtsbøger.

      Kh. Hanne

      Svar
  4. Kong Mor
    Kong Mor says:

    Ja nogle goder skal der være ved at være arbejdsløs!

    Jeg har hørt dig fortælle om programmet – Ellen ligeså – men jeg tror det ville irritere mig grænseløst ikke selv at kunne bestemme det centrale billede, og layoutet i det hele taget, så jeg tvivler på at det er et program for mig!

    Selvom en central kaffekande jo godt kunne være det naturlige midtpunkt alligevel!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kong Mor

      Ja ikke 🙂

      Jeg tror nok, at man til en vis grad kan bestemme layoutet, det har jeg ikke nået at eksperimentere med endnu, men det centrale billede kan man ikke vælge selv. Det er først nu bagefter, det er gået op for mig, at man kan køre “create” flere gange og på den måde måske kan få et bestemt billede frem som det centrale.

      Svar
  5. Rejen
    Rejen says:

    Uha det er noget værre noget at gå i gang med at lege med billeder, det kan jo godt berøve en ens nattesøvn, men det er noget sjovt, og fine collager du har fået lavet, det sepiafarvede billede i den sort/hvide collager stikker dog lidt ud som du selv skriver, men du kan jo evt. konvertere det til sort/hvid…;-D

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Rejen

      Ja det tog hele min nattesøvn i nat, men heldigvis kan jeg så tillade mig at sove dagen væk – det eneste problem er at falde i søvn, når det først er blevet lyst 🙂

      Det glæder mig, at du kan lide collagerne. Du har ret i, at nogle af billederne stikker ud, og det er der, hvor jeg skal øve mig mere med at sætte dem rigtigt sammen. Jeg havde slet ikke tænkt på at konvertere det til sort/hvid. Tak for forslaget.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *