Mere slægtsforkning

Jeg rydder op

Jeg er rigtig kommet i gang med min slægtsforskning, og det er herligt at være i gang igen. Jeg er begyndt at gennemgå min database fra en ende af – dvs. jeg er startet med person nummer 600 for jeg tror, det var de jeg nåede til sidst jeg var begyndt på dette halsbrækkende projekt. I løbet af de år (ni) jeg har slægtsforsket har jeg jo efterhånden udviklet en standard for hvordan mine data skal være og hvordan jeg henviser til kilder mv. og nu sidder jeg så og sørger for at alle personer er underlagt den samme standard. Jeg er nået til person nummer 994, så der er langt endnu op til de 4.349 personer jeg i alt har. Jeg mener, at jeg skiftede slægtsforskningsprogram, da jeg havde ca. 3.500 personer og fra det nummer følger alle standarden. Det er et møjsommeligt arbejde at gennemgå dem alle, men jeg tror, det er umagen værd.

Jeg finder personer, hvor jeg spørger mig selv hvor i alverden jeg har data fra! Jeg synes ellers, jeg er super omhyggelig med at sætte kilder på alting og det irriterer mig grænseløst, at jeg finder sådanne mangler – men jeg er selvfølgelig også bare et menneske 🙂

Legacy, som er mit slægtsforskningsprogram, har et felt til forskningsnoter og det har jeg brugt flittigt til mine egne ræsonnementer, og selv om jeg synes jeg har prøvet at beskrive mine ræsonnementer omhyggeligt er der alligevel nogle af dem, der virker særdeles indforståede, og hvor jeg dårligt selv kan forstå dem.

Jeg skrev sidst om Frederik Albrekt Jens Schiøtt og Christence Pedersdatter, som jeg har efterlyst i Genealogisk Forum. De dygtige mennesker der har også givet op. Det er lige før, jeg synes, det er helt rart, så er det ikke mig, der er en dårlig slægtsforsker; men jeg havde nu foretrukket at de to var blevet fundet.

Der er kommet rigtig mange nye kirkebøger og folketællinger på nettet på det seneste, og de går langt op i tid. Da jeg startede med at slægtsforske den 16. februar 2003 var der stort set ingenting på nettet. Jeg stod troligt tidligt op hver lørdag i vinterhalvåret for at komme på arkiv for det var den eneste mulighed, der var. Nu kan man sidde hjemme i stuen og finde alle stamdata. Jeg ved fra arkivverdenen at dette har betydet, at kunderne på læsesalene nu kommer og spørger efter helt andre arkivalier. Nu kan der for alvor sættes “kød på slægten”; det vil sige nu kommer man meget længere med personerne end en konstatering af at de blev født, konfirmeret, viet og døde. Det er absolut en positiv udvikling.

Når jeg kigger i mine noter kan jeg se, at jeg er langt med at fortælle historierne om de døde – jeg har virkelig mange fyldte notefelter, og det er jeg lidt stolt af. Desværre kan jeg ikke vise dem på nettet, da de så bliver “høstet”, og det gider jeg ikke have. Jeg deler gerne ud af stamdata med kilder på, så kan andre selv gå i kilderne og læse de gamle tekster; det hele skal ikke serveres på et sølvfad.

24 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Ellen

    Du har ret i, at det kræver meget tålmodighed, og så kan jeg tilføje, at det også kræver meget tid. Fx har jeg brugt hele eftermiddagen på min tiptipoldefars søsters børn. Der er en stor tilfredsstillelse ved at pusle billederne sammen, og få det hele til at blive rigtigt.

    En stor del af tilfredsstillelsen er også at blive god til at læse gotisk. Efterhånden kan jeg fint læse folketællinger og kirkebøger i 17- og 18-tallet bla. fordi det jo er lidt forudsigeligt hvad der står. Andre dokumenter har jeg svært ved – men det skal nok komme efterhånden. 16-tallets kirkebøger kan jeg endnu ikke. Det er som om skriften er helt anderledes.

    Du har ret i, at slægtsforskning er ved at være en meget udbredt hobby, og det har selvfølgelig hjulpet meget, at der er kommet så meget på nettet nu, så man kan forske hjemme ved computeren.

    Jeg forstår godt, at Susan blev overrasket over at få så meget serveret på et sølvfad. Det er jo også næsten nødvendigt, når hun ikke kan læse dansk.

    Svar
  2. Ellen
    Ellen siger:

    Hvor er det godt, at du er i gang igen.
    Det kræver vist en tålmodig sjæl at slægtsforske, men jeg kan godt forstå, at man kan blive helt opslugt af det.
    Nu har vi, som du ved, heldigvis en i familien, der har gjort alt arbejdet på min mors side, men der mangler en til min fars side … er dog bange for, at det ikke blive mig …
    Jeg tror, der er flere der slægtsforsker, end man måske umiddelbart tror. Tims fars kone er godt i gang med hans del af familien og har bedt mig om oplysninger på Charlotte. Hun har fået alle Charlottes aner tilbage til samtlige 16 tipoldeforældre plus en hel del med flere tipper på. Jeg tror faktisk det kom lidt bag på Susan, at jeg havde alle de navne 🙂

    Svar
  3. Tove
    Tove siger:

    Se – her er noget du er meget bedre til end jeg … jeg ville ønske, jeg havde tid – øhh – tålmodighed til at lave noget slægtsforskning, men det har jeg så ikke.

    Og det er rigtig godt, at du igen har fået gang i slægtsforskningen 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Tove

      Ja jeg har snart 10 år på bagen og på den tid lærer man et og andet, så efterhånden føler jeg mig som en rimeligt habil slægtsforsker. Men der er stadig kildetyper jeg ikke har prøvet at arbejde med og det glæder jeg mig til at lære mere om.

      Du har ret i, at det kræver meget tålmodighed, men hvis man er i gang med noget spændende så kommer tålmodigheden helt at sig selv.

      Jeg er også rigtig glad for at være i gang igen. Det er et stort arbejde at gennemgå hele databasen, men jeg tror det lønner sig på lidt længere sigt.

      Svar
  4. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Donald

    Velbekomme 🙂

    Det er fantastisk at vide hvor man kommer fra. Jeg er adopteret men jeg arbejder for 99,9 pct.s vedkommende med min adooptivslægt, så man kan sige at jeg ikke ved rigtig hvor jeg kommer fra. Men det er jo i adoptivslægten jeg har alle minderne og alle røverhistorierne, og det er der, jeg føler, jeg hører til.

    Det er rigtig spændende at opleve de steder forfædrene har boet. Det har jeg også gjort så meget som muligt; det er bare lidt svært, når man ikke har bil.

    Svar
  5. Donald
    Donald siger:

    Tak for mange links til at søge og se efter selv 🙂
    Jeg kan godt forestille mig glæden ved at man finder slægtslinierne.
    Det kan også føre til oplevelser “ud af huset”; en buschauffeur, som jeg talte meget med på turene (for ca. 12 år siden) havde været i Hamburg og fik set forfædrenes hus, som mirakuløst havde undgået de massive bombardementer under WWII.

    Svar
  6. Pia
    Pia siger:

    Du startede med slægtsforskning på Mads´ fødselsdag, og i 2003 havde min slægtsforskning ligget på hylden flere år, dog blev det taget op ind imellem. Da jeg startede forskning var pc´en ikke engang flyttet ind på vores matrikel 🙂
    Jeg kan fortælle dig at Fruen har ret angående insidderen, der godt kunne risikere at følge med i hushandlen, og at han/hun skulle have lov at bo der til sin død. Nok mest hvis der ingen børn var, for hvor skulle personen ellers flytte hen?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Pia

      Nu har jeg jo set noget af din slægtsforskning i de tykke ringbind; der er jo stor forskel til hvordan man i dag gør det hele elektronisk. Jeg har da godt nok også en stor kasse med slægtsmateriale, i kassen gemmer materiale jeg gennem tiden har samlet ind (fx retssager som jeg har købt kopier af fra arkiverne). Jeg ville ønske at jeg på en eller anden måde kunne digitalisere det hele, men det er nu nok en umulig opgave.

      Der lærte jeg noget om indsiddere. Det var jeg simpelthen ikke klar over, så tak for det.

      Svar
  7. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Jørgen

    Spændende at du også slægtsforsker – det er jo som bekendt verdens bedste hobby.

    Det irriterer mig at jeg har så mange personer uden kildeangivelse, men det er gået op for mig, at de personer kommer fra dengang jeg var ny i slægtsforskning og hvor jeg høstede nettet for alle de data jeg kunne på min farmors side. Jeg prøver nu at råde bod på fortidens synder. Problemet er, at jeg ikke altid kan læse kirkebøgerne, for når man kommer til 1600-tallet er de rigtig svære at læse.

    Det er godt at du har købt Legacy fra starten. Jeg startede selv med WinFamily, så var jeg en tid på Brothers Keeper og nu er jeg altså på Legacy og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Det er simpelthen verdens bedste program, og så har de et rigtig godt forum, hvor man kan stille spørgsmål hvis der er noget man er i tvivl om: http://legacydansk.com/forum/

    Problemer som du nævner med Chresten er en klassiker og problemet er, at det er rigtig svært at råde bod på bagefter.

    God fornøjelse med din forskning.

    Svar
  8. Jørgen
    Jørgen siger:

    Spændende indlæg. Overvejelserne om kildeangivelse, rettigheder og nettyverier er gode at få forstand af. Jeg har købt Legacy og glæder mig til at føje ind hvad jeg har, og jeg må huske at føje kilder til så godt jeg kan. At kryds- og dobbelttjekke indser jeg er nødvendigt, idet jeg har opdaget en fejl et sted, hvor slægten angives at fortsætte fra Chresten, men da han døde som ganske ung er det ikke ham der har fået 4 børn, men den efterfølgende Christian.
    Jeg glæder mig til at komme videre med emnet.

    Svar
  9. Fruen i Midten
    Fruen i Midten siger:

    Jeg ved godt, at det selvfølgelig ikke vedkommer mig, men jeg er altså nysgerrig efter, om du har fundet noget spændende på din vej gennem arkiverne?? Og ‘spændende’ dækker her alt muligt: uægte kongebørn, slægtninge, der er ud- eller indvandret, professorer og gøglere, opfindere og røvere. Der findes en bog om en røver, der bærer vores slægstnavn, men om vi er i familie med ham, er der ingen, der ved …

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Fruen i Midten

      Jeg har skam fundet mange spændende ting og du er naturligvis velkommen til at spørge. Jeg har ingen hemmeligheder.

      Jeg har Danmarks eneste slavehandler i familien: https://stegemueller.dk/glimt/glimt_1.php

      Der er masser af uægte almindelige børn. Det er de i alle familier, og jeg er slet ikke tæt på adlen. De fleste af mine aner er husmænd og indsiddere. Jeg har en del fattiglemmer som er gode at beskæftige sig med, for dem er der noget at finde om.

      Jeg har en morder:
      https://stegemueller.dk/glimt/glimt_8.php

      Jeg har et par stykker der er udvandret, men dem kan jeg simpelthen ikke finde.

      Du må da i gang med at undersøge, om I er i familie med røveren. Det er altid godt at starte med at starte lede efter noget helt konkret.

      Svar
      • Fruen i Midten
        Fruen i Midten siger:

        Dér havde jeg nær fået kaffen galt i halsen. Et er, at du har en slavehandler i familien. Noget helt andet er et mord på Ravning Mark, som kun ligger et par kilometer fra mit barndomshjem! Min familie kom dog først til egnen omkring 1920, så din slægt og mine aner har næppe kendt hinanden.

        Hvad er en indsidder?

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Fruen i Midten

          En indsidder er en der boede til leje hos en husmand. Vedkommende er tæt på fattigdomsgrænsen.

          Svar
          • Fruen i Midten
            Fruen i Midten siger:

            Det tror jeg forresten godt jeg har hørt om. Var der noget med, at sådan en indsidder kunne følge med, når man handlede ejendom?? Og at det var umuligt at smide ham/hende ud?

            Det er altså lidt spændende det der. Jeg ville ønske, jeg havde en ekstra dag – eller bare en aften – i ugen, som jeg kunne bruge på netop den hobby. Men det må vist vente til Donnaen flytter hjemmefra.

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Fruen i Midten

            Nu bliver jeg nødt til at skrive mit svar over din kommentar for der er ingen svar-kanp under din kommentar, men jeg håber, du ser mit svar alligevel.

            Jeg er ikke klar over om indsidderen fulgte med, når man handlede ejendommen. Jeg er aldrig selv stødt på det, men det kan godt være du har ret.

            Slægtsforskning er en meget tidskrævende hobby og det er nok også derfor de fleste først går i gang med det, når de har nået pensionsalderen.

  10. Kong Mor
    Kong Mor siger:

    Ihh jeg burde tage tråden op fra min afdøde fjerne onkel – som faktisk fik en nobelpris i.. fysik var det vist.. Men han havde fundet hele vores slægt tilbage til 1650 eller sådan noget. Så man må sige at jeg har stamtræ 😉
    Jeg tror slægtsforskningen slutter i 1930 +/- og jeg burde snildt kunne gå videre derfra! Det er skam en indbundet bog han fik lavet dengang. Det er SÅ spændende at læse om!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kong Mor

      Det er fantastisk hvis man har noget et tage udgangspunkt i. Det gør at man nemmere kommer i gang og så kan man jo starte med at kontrollere det, der allerede er lavet. Sådan startede jeg selv med at kontrollere en købt slægtsbog.

      Det er nu sikkert kun dele af slægten han har fundet til ca. 1650, men det er også rigtig flot.

      Du har da næsten en forpligtelse til at føre arbejdet videre fra 1930. I har jo rigtig mange efterkommere der er kommet til siden din onkel stoppede. Jeg kan kun anspore dig til at gå i gang. Og efter at der er kommet så mange kirkebøger på nettet er den første svære start blevet væsentlig nemmere..

      Svar
  11. Kirsten Andersen
    Kirsten Andersen siger:

    Det glæder mig du er kommet i gang igen, på sin vis er jeg jo “nybegynder” set i lyset af dine år på bagen som slægtsforsker. Det var da en rigtig god ide at gennemgå sine data, for det kunne jo være noget, man ikke var faldet over, eller en “læsefejl” ud i det gotiske. (Det driller mig i den grad).
    På sin vis kan du have ret i, at det hele ikke skal serveres på et sølvfad, men alligevel har jeg valgt at lægge mit slægtsforskning ud på min hjemmeside efterhånden som jeg får mig arbejdet frem, forhåbentlig til glæde for nogen, men måske også til irritation for de, der ikke kan se udfordringerne og glæden ved at “hygge sig med de døde” .

    Vi søger Slægtens Spor i stort og smaat,
    i Flinteøksen efter Harvens Tænder,
    i Mosefundets Smykke, plumpt og raat,
    i Kirkens Kvadre, lagt af brede Hænder.
    Hvert skimlet Skrift, hver skjoldet Alterbog
    har gemt et Gran af Slægtens Ve og Vaade;
    15nu skal de røbe mig, hvad Vej jeg drog,
    og løfte mig en Flig af Livets Gaade.

    Fra “Som dybest brønd” af Jeppe Aakjær

    Mange gode hilsner og tak for dig

    Kirsten

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kirsten

      Jeg troede, du havde været i gang længere end mig. Hvornår startede du?

      Jeg synes, det er flot at du lægger det hele ud. Det gjorde jeg også engang, indtil jeg opdagede at en anden forsker havde hugget revl og krat og ikke havde angivet mig som kilde. Det mest groteske var at han i et afsnit om min morfar bare havde kopieret det jeg skrev, så der hos ham kom til at stå: “Jeg huske morfar havde det allerbedst osv.” Nu kom det til at se ud som om han skrev om sin egen morfar. Siden da har jeg holdt mine noter for mig selv.

      Svar
      • Linda
        Linda siger:

        Hanne,
        Det med at andre hugger ens noter uden noget som helst bearbejdning, kender jeg også til. Jeg havde genereret nogle sider med data og noter på en gren af min familie som jeg havde sendt til en slægtning. Efterfølgende lagde hun det hele ud på sin egen hjemmeside inklusive mine noter i præcis det udseende som det jeg havde sendt hende. Godt nok var jeg nævnt som ophav til oplysningerne, men jeg synes ikke at man kan være bekendt på dén måde bare at kopiere fuldstændigt det man har modtaget fra andre. Det havde været okay, at hun brugte de faktuelle oplysninger og refererede hvad jeg havde berettet i noterne. Jeg gør nu det, at jeg skriver til de mennesker som jeg sender materiale til, at jeg ikke ønsker at de lægger en kopi på internettet, men at de gerne må bruge oplysningerne i deres egen forskning eller referere til mig. Desværre kan man ikke dække sig ind på samme måde med det man skriver på internettet, så jeg synes at det er helt i orden, at man ikke lægger alt ud.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Linda

          Velkommen på min blog og tak for din kommentar!

          Min oplevelse lærte mig, at hvad man lægger på nettet har man næsten opgivet både ejendomsret på og copyright til.

          Jeg synes, du gør det rigtige, med dem du sender rapporter til; det er en metode jeg også vil anvende.

          Svar
  12. Eric
    Eric siger:

    Oh, hvem kender ikke tilfredsstillelsen ved at bringe orden! (I de vigtige ting selvfølgelig – pyt med at stuen flyder!)

    Selvom jeg ikke selv dyrker slægtsforskning, genkender jeg din frustration over sjuskede noter. Man tror, at man kan huske, og når det så kommer til stykket …

    Problemet er nok, at uanset hvad man beskæftiger sig med, udvikles metoden hen ad vejen, og så kommer der et punkt, hvor man hovedrystende må gøre op med “fortidens synder”. Det gælder for alt systematisk arbejde.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Med din tilgang kunne du simpelthen blive en glimrende slægtsforsker – du udtrykker så præcist det jeg har brugt 500 ord på at formulere. Tak for din kommentar.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *