,

Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse

Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse

En bog af Peter Gøtzsche

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er temmelig hårdt medicineret for at holde mig mellem de to poler i den “bipolare affektive sindslidelse”. Kunsten er at holde mig mellem de to poler, på den ene side depressionerne og på den anden side manierne.

Overlæge dr. med. Peter Gøtzsche er netop udkommet med en bog, “Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse”, hvor han argumenterer for, at 98 pct. af den antidepressive medicin, der udskrives, kunne undværes.

Anne Lindhardt ærgrer sig

Psykiater og formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt ærgrer sig over den retorik, professor Peter Gøtzsche, Københavns Universitet, bruger i debatten om sin nye bog. Hun mener, retorik og form står i vejen for hans ellers fornuftige budskaber om, at vi har brug for mere forskning, viden og debat om brugen af medicin i psykiatrien.

Jeg er jo bare en bruger af kemien

Tilbage sidder man som bruger og ved ikke, hvad der er op og ned. For mit eget vedkommende ved jeg dog, at mine antidepressiva er seponerede, fordi de ville kunne medvirke til manier. Resten er der skruet op for med henblik på at holde mig mellem de to poler.

Indtil videre føles det rigtigt, og jeg tror og håber, jeg er på vej til et godt liv med medicinen. Skulle jeg leve uden medicinen, som foreslået af Peter Gøtzsche (PG), ville det blive det liv, hvor jeg har taget stilling til alt i forbindelse med min død og begravelse (udførelsesmåde, salmer, “Min sidste vilje”, afskedsbrev, begravelsesgæster osv.).

Jeg synes, Peter Gøtzsche kommer for let til sine konklusioner. Han ved intet om, hvordan det er at have levet med en sygdom igennem 12 år og bare ønske sig et liv med færrest mulig bivirkninger og noget, der måske kan ligne det normale arbejdsmarked i et fleksjob.

Det skal siges, at jeg stort set ikke har bivirkninger af medicinen bortset fra “restless legs” som jeg får Akineton for. Jeg har taget på i vægt på grund af medicinen, men det er ikke værre, end at jeg har kunnet købe to par nye jeans hos Zizzi.

12 Svar
  1. Pia
    Pia siger:

    Medicin er desværre ikke altid muligt at komme udenom. Der findes ikke en enkel køreplan alle kan få gavn af. Det vigtigste er at man får den rette behandling og bliver medicineret korrekt.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Jeg er glad for de samtaler, jeg har med min psykiater, men både hun og jeg er helt på det rene med, at de ikke gør det alene. Selv oplevede jeg for mange år siden et gennembrud, hvor jeg mærkede min depression lette, nærmest fra den ene dag til den anden, og det var altså ikke samtaleterapi, der gjorde suset. Jeg ved naturligvis ikke, om næsten alle andre, der får medicin, ville klare sig bedre uden. Kan kun udtale mig om mig selv, og der kender jeg svaret helt klart. Så er jeg da også godt klar over, at medicinen har bivirkninger, og at den ikke er ubetinget sund for kroppen. Det er jo hverken bolsjer eller salathoveder. Men den risiko, man løber ved at indtage medicinen, er jo en pris, man betaler for at få det bedre med sit hoved.

    Jeg bekymrer mig over, hvor mange, der vil prøve at seponere på egen hånd efter at have læst Peter G.’s opstød. Vi er jo mange, der er bekymrede over bivirkninger, og mange, måske de allerfleste, ville da langt hellere være “normale” og klare sig uden medicin. Nogle former for medicin, fx den, man giver til skizofrene, har så mange bivirkninger, at de skizofrene sendes til psykoeducation for at lære, at de har brug for medicinen, aldrig så grimme bivirkningerne end måtte være. Måneder af psykoeducation kan blive undermineret af, at en overlæge i psykiatrien står frem og siger, som denne person har gjort. En anelse uansvarligt, synes jeg.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Mange tak for dit indspark – du skulle lige vide, hvor enig jeg er med dig. Jeg tror, PGs vej er farlig, og du har ret i, at det kan være bekymrende, hvor mange der nu vil gå i gang med at eksperimentere selv. Det er i hvert fald farligt.

      I 2003, hvor jeg havde den første depression, havde jeg en oplevelse, der ligner lidt din: det lettede meget hurtigt. Med årene synes jeg så, at den effekt er aftaget en del; og nu får jeg så slet ikke antidepressiva længere på grund af faren for manier. Mht. bivirkningerne har jeg det sådan, at det følger med i købet. Jeg er kommet til at lide meget af “Restless legs” men får nu Akineton mod det, og det ser ud til at have god effekt – heldigvis for det er en meget smertefuld tilstand, for mig i hvert fald.

  3. Madonna
    Madonna siger:

    Jeg er heller ikke enig med PG, samtale alene kan ikke gøre det, og psykiatere og psykologer har slet ikke den fornødne tid til patienterne.

    Ved ikke hvor meget tid, der er på hospitalerne, men i de private konsultationer hos ovennævnte, får man ikke en time, men højst 45-50 min., hvorefter sundhedskortet køres igennem og egenbetalingen klares.

    Min psykisk syge datters udseende, og især tænderne bærer præg af mange års medicin, men jeg tør slet ikke tænke på, hvad hun selv, hendes nu voksne datter og den øvrige familie ellers havde måttet gennemgå, da hun gentagne gange er droppet ud af behandling, ved vi udmærket, hvad det indebærer.

    Så PG burde indse, at det statement han kommer med, kun er gældende for dem med de lettere lidelser.

    Fortsat god kamp og bedring, Hanne!

    /Madonna

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Madonna

      Paradoksalt nok har de næsten ikke en psykolog på PCH – hende den dygtige de havde er desværre holdt op. Efter noget tid kom der så en ganske ung en, der var sød men uden livserfaring. Hos hende kunne man få en hel klokketime.

      Jeg tror, man skal passe meget med at droppe ud af medicinen. Vil man trappe ned skal det ske i samarbejde med en læge, for ellers kan det gå helt galt.

      Jeg læste lige i et læserbrev i Politiken, at PG ikke har klinisk erfaring, men sidder ved i skrivebord på universitetet; det forklarer måske noget af dette sludder. Jeg synes, du har en god pointe i at sige, at det kun gælder dem med de lettere lidelser.

      Og tak skal du have Madonna!

  4. Lene
    Lene siger:

    Og jeg er glad for din stemme i debatten. Du har givet mig viden om hvordan det er at leve med en psykisk sygdom som din. Tak for det og dejligt at høre om din gode start på jobbet.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Jeg tror, det er vigtigt at debattere; det oplyser “masserne” 🙂 Jeg fortæller gerne om min sygdom, og er glad for at nogen gider læse om den.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.