Manisk

Jeg er i en manisk fase

Jeg har prøvet det en gang før og det er pokkers ubehageligt. Kendetegnene for mig er, at jeg bliver fuldstændig speeded indeni, som om der er en “motor”, der kører på højtryk, jeg får indkøbstrang, jeg sover ikke om natten og synes, at jeg kan klare det hele alligevel, jeg lader være med at gå i seng, for der er hele tiden noget, jeg lige skal og vil, og hvis jeg går i seng ligger jeg bare og tænker på alt det, jeg kunne foretage mig, hvis jeg stod op, og jeg har ingen appetit overhovedet. Når jeg er manisk kan jeg skrive indlæg her på bloggen døgnet rundt, for jeg har hele tiden noget at fortælle. Til “hverdag” kan der sagtens gå en uge uden at jeg har noget at fortælle. Jeg kan slægtsforske og sætte hjemmesider op i døgndrift, og jeg føler mig overhovedet ikke træt i hovedet, det er kun kroppen, der er forfærdeligt træt.

Jeg er glad for, at jeg fik stoppet min indkøbstrang, at jeg fik slået rationalet til og spurgt her på bloggen, om jeg havde brug for en ny solid state disk. Og det overbeviste Overleveren og Eric mig om, at jeg ikke havde, så jeg annullerede min bestilling. Sidst jeg var i en manisk fase købte jeg to computere på en måned, de var godt nok billige, men alligevel er det ikke noget sundhedstegn. Jeg kendte engang en, der købte dyre antikviteter, når hun var manisk – så er mine computerudskejelser alligevel lidt mere til at have med at gøre, og man kan sige, at pengene går til et godt formål 🙂

Heldigvis har jeg en rigtig god psykiater, som jeg havde tid hos i dag. Jeg fortalte ham, hvordan jeg har det, og vi blev enige om, at jeg skal prøve seroquel for at se om de kan hjælpe. Det håber jeg virkelig, bare jeg kan komme til at sove fx fem timer pr. nat er meget reddet. Jeg vil jo gerne performe godt på arbejdet, men det er svært, når man ikke sover om natten. Jeg skal til psykiateren igen på tirsdag, og det er rart, at han følger så tæt op på mig.

Jeg er træt af at være syg! Jeg vil bare være normal og ligesom de fleste – men jeg må nok slå mig til tåls med, at det er jeg ikke. Jeg har vist i nogle år, at jeg har en bipolar lidelse (det man i gamle dage kaldet maniodepressiv) og sædvanligvis lever jeg jo fint og helt almindeligt med det, manien skal bare ikke komme i udbrud, for det kan jeg ikke tåle. Jeg har tænkt meget på, om noget af det jeg drak på netop var manierne; alkohol virker jo sløvende og måske drak jeg for at få motoren til at stoppe? Gudskelov drikker jeg ikke mere, men måske er det netop det der gør, at jeg nu kan mærke manien?

26 replies
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Jeg har nu læst indlæg og alle kommentarer. Det er meget interessant. Særligt synes jeg Donald er på sporet af noget væsentligt, når han skriver om rytme, musik og søvn og mener vi selv kan regulere os.
    Det har fået mig til at tænke på to ting + en tredje.
    Her i huset, hvor vi selvfølgelig også vågner om natten og tankerne kører, har det vist sig at være en god ide at se DR Update et par gange. Tankekværnen brydes og gentagelsen af noget man har hørt virker søvndyssende. Eller det er måske som om man går i seng igen ved normal sengetid. Det virker sædvanligvis.
    Det andet er et fænomen, der kaldes pacing. Det betyder at komme på bølgelængde. Jeg har undertiden meget svært ved at høre hurtigsnakkerne i TV fordi de i den grad ikke er på bølgelængde med min rytme. Hvis man er i vanskelige situationer med andre, kan man måske bevidst foretage sig noget, der bevirker at vi kommer på bælgelængde og derved har lettere ved at finde ud af situationen. Spekulationen er om vi kan ændre en hastighed hos os selv ved at skabe en langsommere rytme – ved fx at finde vores hjerterytme og slå takten med en blyant og gøre den langsommere. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt man kan, men måske.
    Det var de to associationer. Den sidste omhandler min gamle mor, der for en del år siden var deprimeret og blev behandlet med medicin. Da hun siden havde det godt syntes hun ikke der var behov for medicinen længere. Resultatet var ikke så godt, og for nogle måneder siden var hun indlagt af fysiske grunde, men heldigvis lykkedes det at få hende til at spørge egen læge om genoptagelse af nævnte behandling. 14 dage efter kunne man næsten fra det ene øjeblik til det andet høre at behandlingen havde hjulpet hende. Nu har hun med sine 94 år igen mod på livet.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg har først set dit indlæg nu, derfor det sene svar.

      Pacing lyder rigtig interessant og det gør ideen med DR Update også. Jeg har aldrig taget fjernsynet i brug for at stimulere søvnen, men det kan sikkert være en god ide.

      Mht. til din mor: man må aldrig stoppe pludseligt op med antidepressiva, det kan være farligt, og hos nogle mennesker kan det medføre selvmordstanker, og det er jo rigtig alvorligt. Hvis man ønsker at stoppe med antidressiva skal det ske i samråd med en læge og nedtrapningen skal ske langsomt.

      Svar
  2. Fie
    Fie siger:

    Hej Hanne

    Tænker og føler med dig, håber for dig du får sovet godt og at du forsat er ned speedet, og den f….. gæst til manio snart forsvinder ud af din dør, så du kan få lidt fred og ro i sindet, for hvis der er nogle der fortjener at have det godt er det dig Hanne. Du er et meget smukt og unikt menneske som har gjort en masse for en helt masse mennesker som forsker i deres aner, uden dig var vi ikke kommet så langt som vi er. de skønne historier omkring din/vores familie ville vi ikke have kunnet læse, hvis det ikke havde været for din stædighed og udholdenhed indfor forskningen. så Hanne dit skønne og dejlige menneske, livet er som en lang rejse, man møder mange mennesker her i livet og nogle få som sætter spor i sandet og du er et af dem 🙂
    Stort Knuzz og Kram fra Jyden

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Kære Fie

      Tusind tusind tak for din helt igennem dejlige og hjertevarme kommentar, som jeg er meget glad for. Jeg er helt flov over alle de roser.

      Jeg holder af at engagere mig i en sag, og når jeg gør det, bliver jeg også stædig og bliver ved indtil målet er nået. Mht. Nygårds sedler – som måske er det du mener med at jeg har gjort noget for andre – kan jeg kun sige, at det var rigtig sjovt at være tovholder på, og det var dejligt, at vi fik engageret en masse mennesker til at være med. Nårh ja, så er der selvfølgelig også kirkegårdene, som jeg også laver, fordi jeg synes det er sjovt.

      Knus Hanne

      PS jeg har sovet fantastisk i nat. Det er længe siden, jeg har prøvet det.

      Svar
  3. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Ellen

    Min gode ven Gert siger altid, at jeg er god til at bede om hjælp, og det har han nok ret i. Der er bare lige det ved det, at man først skal erkende, at der er noget galt, før man kan søge hjælpen. Jeg var ca. 14 dage om at finde ud af det, og det er lige længe nok.

    Jeg er meget begejstret for min psykiater, han er pokkers dygtig og i tilgift et meget behageligt menneske.

    Svar
  4. Ellen
    Ellen siger:

    Jeg tror du er nået et godt stykke ved at erkende, at manien er der og at du har brug for hjælp.
    Vi har haft det tæt inde på livet, og det er ikke morsomt at se og vide at der er noget pivegalt, men at man hverken skal sige noget eller forsøge at gøre noget, fordi det så bare er os andre, der er helt forkert på den.
    Godt, du har en god psykiater og at han tilsyneladende har fundet noget medicin, der kan hjælpe dig forbi hvor du er – eller lige har været.

    Svar
  5. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ Pia

    Det er det heller ikke.

    Jeg kan også holde mig selv kørende meget længe og jeg er også bevidst om ikke at gøre det, da jeg tror det netop kan udløse en manisk fase.

    Heldigvis ser medicinen ud til at virke rigtig godt, for jeg har sovet rigtig godt i nat og i dag og det er jeg lykkelig for.

    Svar
  6. Pia
    Pia siger:

    Det lyder ikke rart. Jeg kender godt problemet med ikke at kunne sove. Hermed antyder jeg bestemt ikke at jeg også kender til mani, ud over det jeg har læst mig til i diverse bøger. Jeg er udmærket godt klar over, at jeg kan holde mig selv kørende meget længe ved bare at være i gang hele tiden, så det er jeg meget bevidst om ikke at være. Jeg har brug for min nattesøvn, selvom den er af en anden mening.
    Jeg håber du får hjælp og gavn af medicinen.

    Svar
  7. overleveren
    overleveren siger:

    Det er nok ikke så nemt at jeg bare kan ønske for dig at du finder roen til at få sovet. For roen er jo netop det, der slet ikke er der – så det kan være svært at lede efter den.

    Det lyder til at være en god ide at holde en nær kontakt med psykiateren i dette tilfælde for dig, for det der – det er da vist vejen direkte til helvede igen. Jeg skal ikke kloge mig på det sidste om alkohol og mani, men hvis det er sådan du tænker det – så er det sikkert rigtigt, for et alkoholmisbrug er jo netop en form for selvmedicinering.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Overleveren

      Nemlig – roen er der slet ikke, så der er ikke rigtig noget at lede efter. Gudskelov har jeg sovet rigtig godt i nat og i dag, og det er jeg meget lettet over, og hvis jeg mærker efter lige nu, så kan jeg mærke, at motoren har sat farten ned. Det er fantastisk.

      Jeg er glad for at jeg har sådan en god psykiater og for at jeg altid kan få en tid hos ham, når jeg har brug for det. Jeg skal ikke være på månedlange ventelister – det ville være vejen lige lukt i helvede for mig.

      Svar
  8. Lene
    Lene siger:

    Jeg kan godt forstå, at du håber, medicin hjælper, for nattesøvnen kan vi bare ikke undvære, og som jeg ser det, er den manglende nattesøvn også med til at forstærke det maniske. Må du få en god nattesøvn.
    Det lyder som om du ikke er så begejstret når “barometret” peger mod mani. Jeg læste en gang nogle krimiromaner om en socialarbejder, som var maniodepressiv, og hun kunne godt lide at være på grænsen af manien, for der sansede hun bedst omgivelserne omkring. Og derfor tog hun ikke sin medicin,hvilket så også medførte, at det af og til gik helt galt. Jeg har ofte tænkt på om forfatteren vidste noget om mani, for hun beskrev det bare så levende, også hvordan medicin sløvede følelserne og sanserne.
    Jeg håber du får en god weekend med plads til søvn og hvile 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lene

      Du har helt ret i, at den manglende nattesøvn forstærker manien og får motoren til at kære endnu hurtigere. Heldigvis ser medicinen ud til at virke rigtig godt på mig, for jeg har sovet godt hele natten og i dag. Det er jeg lykkelig for!

      Jeg har også før hørt om nogle, der kunne lide at være på grænsen af manien. Jeg synes, det lyder lidt underligt. Jeg vil helst leve i normallejet, for der fungerer jeg bedst.

      Svar
  9. Kong Mor
    Kong Mor siger:

    Hvor må det være ubehageligt at have det sådan. Det må give et noget vaklende fundament til dagligdagen.
    Jeg håber den der medicin hjælper så du kan få sovet. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan jeg ville have det hvis jeg fik sådan en manisk periode.
    Jeg ville ikke kunne klare ikke at sove!

    Jeg synes Donalds råd lyder godt. Det vil jeg i hvert fald prøve hvis jeg en dag får søvnproblemer!

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kong Mor

      Du har ret i, at det er pokkers ubehageligt og at det er pokkers svært at få dagligdagen til at hænge sammen.

      Medicinen virker – hurra – jeg har sovet rigtig godt i nat og i dag, og det er jeg virkelig glad for.

      Donalds råd er gode, jeg ved desværre bare, at de ikke virker på mig, da jeg har haft søvnproblemer i mange år og har prøvet alle mulige råd.

      Svar
  10. Markus
    Markus siger:

    Donald, hatten af for de gode intentioner. Og grundtanken eom rytmik er jeg meget enig i.
    Fundamentalt tror jeg på princippet om at vi et langt stykke hen af vejen er (om)programmérbare og at det handler om at lære at programmere..som igen handler om praktiske øvelser som systematisk gentages

    Hanne, empati og de bedste tanker herfra.Min mor havde også bipolær lidelse og jeg er min mors søn og har selv en søn med kendetegn (ingen af os dog med psykiatrisk diagnose). Og jeg kender andre også, det føles nogengange som om man kan kende hinanden og nærmest instinktivt finder sammen. Undtagen når vi er i dalene, hvilket egentlig er dumt, men det er jo så personligt at være udenfor “normallejet” nedadtil. Som en ven sagde engang: Det handler om at finde derhen hvor man lærer at finde det positive ved udsvingene, sådan en slags “prisen for toppene er dalene”
    Dette er selvfølgelig kun hvis bølgerne ikke er så overvældende at man er en robåd i stormvejr.

    I forlængelse af Donalds post, jeg er glad for akustik som et mentalt billede: Man forestiller sig af et oscilloskop af den type man brugte i skolen. Der er dybest set tre faktorer at være opmærksom på: frekvens/bølgelængde og amplitude/bølgehøjde – og når man begynder at tune ind på begrebet – også sin egen bølgetype (a la sinus, savtak, firkant som de findes på synthesizere) som man nok har sværest ved at påvirke.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Markus

      Tak for din kommentar og velkommen til min blog.

      Du har ret i, at det er godt, hvis man kan finde det positive ved udsvingene – men det synes jeg er meget svært, da mine udsving er store. Jeg har haft adskillige depressioner og nu to manier, og jeg må sige at jeg inderligt ønsker mig at leve indenfor normallejet. Jeg synes udsvingene er for hårde, og efter udsvingene bruger jeg enormt mange kræfter på at få mit liv til at hænge sammen igen.

      Svar
  11. Donald
    Donald siger:

    Er det egentlig ikke bare normal entusiasme og aktivitet, som går amok? Jeg håber at denne kommentar virker som en sommerregn – støvregn i solskin – og ender med at give en god nattesøvn.

    Jeg tror at vi mennesker har et behov for rytme af flere forskellige grunde. Arbejdsrytme, døgnrytme, musikalsk rytme og mange flere. Som barn blev jeg overfladisk bekendt med “Rytmik” sådan som Gerda v. Bülow havde fundet ud af at arbejde med det – øvelser for børn, som hjalp dem til at finde deres egen vilje. Til mig, som hun underviste i violin, sagde hun at det havde jeg ikke brug for, ikke desto mindre interesserede det mig lidt, fordi hun i mange henseender var så sympatisk og indsigtsfuld. Eugene Dalcroze var “opfinder” af eurhythmics, som var grundlaget for Bülows arbejde.

    Men hvor Dalcroze først og fremmest tænkte på musikalsk uddannelse, værktøjet for professionelle musikere, så tænkte Bülow og vistnok også Steiner-bevægelsen mere på det menneskeligt udviklende i at “finde sig selv” ved at kunne starte og stoppe på kommando – og finde ud af, erkende, at når andre kan kommandere én til at starte og stoppe og gøre *sjove* ting, så kan man nok også selv – altså: man kan selv finde sin egen vilje, sin “fri vilje”. En præst, som underviste i religion i Gymnasiet, fortalte at mange præster og filosoffer er blevet “skøre” af at tænke over, om mennesket har en fri vilje. Take that.

    Nå men nu kommer vi til det, som jeg håber kan hjælpe lidt. Musik har jo rytme og de fleste mennesker kan slå takt, finde rytmen, efter lidt øvelse måske, men alligevel. Det viser sig, at der er nogen, der ikke kan så let. Sidste udgave af DR-TV’s Maestro udsendelse, amatører, som får lov at dirigere Radiosymfoni-orkesteret, viste en cykelrytter Jesper Skibby, som simpelthen ikke kunne bevæge armene i en fast rytme, som skal styre/følge orkesterets rytme. Jeg havde engang en HF elev, som ikke kunne slå takt, og jeg prøvede at lære ham det, men opgav, hvilket jeg er utrolig ked af – i dag ved jeg, hvordan man skal gøre for at lære det. Gå hen ad gaden – tomt fortov, lang lige strækning forude. Så tager man lige lange skridt og har en rytme – en anden kan hjælpe med at synge musik (melodi) i takt med fødder og ben. Men hvis det ikke er et problem, så tænk lige på at man kan bruge den metode til at komme ned i omdrejninger:

    Om aftenen, når man ikke gider sove, beslutter man at det nok alligevel er tid at gå i seng, fordi der venter en god dag med mange udfordringer (eller problemer, som gerne vil løses) – en dag, som vil blive sindssygt god hvis man er frisk og oplagt. Hvis man ikke er veloplagt og alligevel får kvindet sig op til at tage afsted på arbejde, så må man klare sig på en anden måde: stille og roligt selektere og reducere (det må vi skrive om en anden gang).

    Det er sengetid. Man sætter en CD på, (den skal gå i stå af sig selv, ikke noget “shuffle” eller repetition!) med langsom musik og/eller naturlyde. For mig virker det bedst med musik. Jeg har – lidt i spøg – foreslået Annemor (blogger) at lytte til Brahms og Schubert, fordi de to komponister har skrevet stemningsmusik, som er langsom og rolig. Fx. Schuberts strygekvintet i C – anden sats. Eller “Den Ufuldendte” – eller Brahms’ klavertrio’er, der er to. Problemet er, at sådan et kunstværk har en masse muntre og hurtige satser, og det kan man måske ikke sove til, så en decideret samling af “klassiske adagio’er” er bedst for begynderen udi sove-kunsten, tror jeg.

    Jeg kan slet ikke forstå, at Annemor valgte den YT-video som hun valgte, med reference til mit soveråd. Det er ikke en indspilning, som jeg faldt i svime over, og det var en kedelig sats – men måske var det netop derfor hun havde valgt den som exempel på noget, man kan sove til.

    Hvis det ikke virker, så må jeg være ærlig og sige at jeg har en masse andre metoder, som er meget private og som går fra at tænke på steder, jeg gerne vil se igen, til situationer, som jeg gerne ville opleve, somme tider vender jeg “mareridt” til positive ting ved fx. at sige “tænk nu hvis min X havde sagt sådan og sådan …”

    Men det forudsætter jo at man *kan* se situationer for sig, d.v.s. danne billeder.

    Oven på sådan en nat har jeg svært ved at vågne, fordi jeg sover så dejligt og den vågne verden er fremmed og underlig 😉 Kender du det?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Donald

      Jeg har prøvet alverdens afspændings Cd’er for at kunne sove, men de hjælper desværre ikke på mig. Jeg ligger i stedet og bliver så anspændt af at lytte. Jeg har haft søvnproblemer i rigtig mange år, og jeg har prøvet alle de gode råd lige fra kamillete og baldrian til musik og sovepiller, og lige meget har det hjulpet. Jeg har også prøvet at forestille mig smukke landskaber og at flyve hen over den, men det virker bare ikke for mig.

      Jeg så nogle afsnit af Maestro og syntes at det var rigtig godt. Det var imponerende at de på få uger faktisk kunne lære at dirigere et stort orkester. Det ville jeg aldrig kunne, da jeg totalt mangler rytmesans.

      Svar
      • Donald
        Donald siger:

        Hvis du mangler rytmesansen når du går på gaden – alene – så er det alvorligt, men det har jeg kun set én gang – du må kunne sænke rytmen ved at nynne med eller gøre noget med langsom rytme. “Fald-ned” øvelser begynder ofte med at man trækker vejret mens man tæller til ti, puster ud mens man tæller til 6 – holder en pause og prøver igen. Hvis det er umuligt, så har du virkelig brug for noget at sove på. Hvis det er svært for dig, men dog kan lykkes, så har vi her indgangen til styring af de indre rytmer.

        Jeg tror du kan komme ud af søvnløsheden ved at bremse de indre rytmer, den indre utålmodighed, ned. Det gør så vidt jeg ved ikke noget at du lytter intenst, bare du til sidst falder i søvn. Giv dig selv en time med klassisk musik, IKKE kun afspændings CD’er. Afspændings CD’er har ikke altid rytme.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          Smart – jeg har lige prøvet din “Fald-ned” øvelse og det kan jeg godt gennemføre. Jeg har aldrig tænkt over, om jeg har en rytmesans, når jeg jeg går på gaden, det vil jeg prøve at lægge mærke til, når jeg næste gang går.

          Jeg bygger dog min manglende rytmesans på adskillige “nederlag” ved dans eller rytmik i skolen eller til den slags gymnastik, der består af serier. Jeg kan bare ikke finde ud af det, og jeg tror altså at det har noget med manglende rytmesans at gøre.

          Jeg vil bestemt prøve dit råd med klassisk musik. Tak for det!

          Svar
  12. Jørgen
    Jørgen siger:

    Mon ikke alle kender en snert af den kørende motor, som hos mig hurtigt holder op igen, når jeg får styr på hvad der bevirker den. Jeg håber medicinen kan regulere det den skal og at den ønskværdige normalitet indfinder sig igen. Jeg går ud fra du er glad over at kunne mærke manien og derved reagere mere hensigtsmæssigt på den.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja du har egentlig ret i, at det er positivt at kunne mærke manien og at kunne reagere mere hensigtsmæssigt på den. Sådan havde jeg ikke selv tænkt det. Jeg har sovet godt i nat og det er jeg lykkelig for.

      Svar
  13. Inge
    Inge siger:

    Jeg kan godt forstå du er træt af at være syg, håber medicinen hjælper dig, så du kan få lidt ro til at sove.
    God weekend hos dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Inge

      Ja sygdommen er rigtig træls, og heldigvis er det kun anden gang jeg prøver et udbrud af den. Heldigvis ser medicinen ud til at virke rigtig godt, for jeg har sovet rigtig godt i nat og i dag,

      Svar
  14. Rejen
    Rejen siger:

    Åh for pokker hvor må det være hårdt ikke at kunne sove og at manien hele tiden presser på. Jeg håber at medicinen kan hjælpe, så du kan få lidt ro på dig igen. Varme tanker til dig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Rejen

      Ja det er rigtig hårdt. Heldigvis ser medicinen ud til at virke rigtig godt, for jeg har sovet rigtig godt i nat og i dag,

      Tak for varme tanker.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *