, ,

Madøre og recovery

Jeg vil også være med
Definitionen på et “madøre” er: “person der er glad for mad, for at spise den, for at lave den eller for at vejlede om den.” Ordet er kendt siden ca. 1989, altså er jeg ca. 28 år bagud, men det er der jo intet nyt i.
Nu har jeg så besluttet at være med i klubben. Jeg kender to, der er madører:
  • Min ven René oppe på Mors. Han kan ret godt lide bacon… 🙂
  • Min nære ven på Frederiksberg. Hun er også single, og alligevel bugner både køleskab og fryser af adskillige lækre råvarer, rejer, frisk fisk og al den slags. Jeg gik så hjem og sammenlignede med mit eget køleskab. Det rummede en halv liter sødmælk – ganske vist økologisk – og en tube mayo – sådan ca. Det er hende, der kan tage æren/skylden for, at jeg nu har kastet mig ud i projekt “bliv-et-madøre”. Jeg vil også være med.
Egenomsorg

Det er godt at lave ordentlig mad. Det er hyggelig, afstressende, sundt, varieret mv. Jeg tror på, at det er godt at gøre noget godt for sig selv.

Nogle vil sikkert sige, at det er en del af min personlige recovery. Ordet recovery betyder som hovedregel “at komme sig”.

Der er en norsk artikel, der beskriver begrebet således:

Bedring handler om levde liv. Det handler om å finne måter å håndtere plager på innenfor gode og verdige hverdager, snarere enn om å nå hypotetiske ytre mål definert av fagpersoner i forskning og klinikk. Kilden er her.

Der er bare lige det, at jeg synes, recovery er noget pladder. Eller måske rettere: Det, region H skriver om recovery for psykiatriske patienter, er lutter almindeligheder, som jeg godt selv kan tænke mig til.

“Skolen for recovery” på psyk. i Ballerup skriver på deres hjemmeside blandt andet: “Hvordan du kan leve bedst med din sygdom…”  Jeg havde såmænd allerede tænkt: “Det drejer sig om at få det bedst mulige liv på de præmisser, der nu engang er”.

Jeg er, som tidligere beskrevet, begyndt på “Kvikkassen” hos Aarstiderne. 100 pct. økologisk og leveret lige til døren. Opskrifterne ligger i bunden af trækassen. Der er intet madspild, og der er næsten ingen emballage.  Det føles på en eller anden måde godt at yde et lille bidrag til en bæredygtig klode.

I denne uge skal jeg have:

  • Fiskefrikadeller med fritter, ærtemos og stegt kål
  • Krydrede oksetern med lynsyltede gulerødder og snackgrønt
  • Svinekotelet med stegte kartofler og lun bønnesalat med tomat.

Den slags havde jeg aldrig i mine livsens skabte dage fundet på. Og jeg anede ikke, at man kunne stege/brune et spidskål. Det skal skæres på langs og steges på skærefladerne 12 – 15 minutter i ordentlig olivenolie og en klat smør. Tilsidst skal det lige have et drys havsalt. Det bliver så lækkert, og jeg har den anden halvdel af kålen til i aften.

Træning en nødvendighed

I går fik de ovnstegte fritter lige vel meget varme… de var meget “sprøde” for nu at sige det mildt. Jeg synes, det er svært at finde den rette temperatur med bygassen osv. Jeg bliver nødt til at øve for at finde mine tidligere færdigheder frem igen. Færdigheder er nogle, der skal holdes vedlige, ellers dør de ud.

Der er egentlig ikke noget at sige til det, for da mit liv gik i står i sommeren 2013, holdt jeg op med at sørge for mig selv. Pludselig var det hele bare ligegyldigt. Mad var en ondsindet nødvendighed og noget, der bare skulle overstås for at jeg trods alt kunne holde mig selv i live. Min tanke var, at det tog en halv time at købe ind, en halv time at lave det, 15 minutter at vaske op – men det tog 13 minutter at spise det. Ud fra en eller anden form for cost-benefit-analyse, kunne det simpelthen ikke betale sig at lave ordentlig mad. Resultatet blev frosne pizzaer fra Netto – godt nok økologiske, men alligevel…

Nu og her

Sundt, varieret, innovativt, masser af frugt, ingen madspild fordi en portion passer til to dage, eller fordi fritterne blev lige møre nok 🙂 , tomater og avocado som snacks, emballagen kan bruges mange gange (den består af en termokasse med masser af is til frost- og kølevarerne og en trækasse med al resten: grønsager og frugt). Jeg har egentlig ikke helt plads til kasserne – så de er forvist til kosteskabet ovenpå støvsugeren… Pyt med det. Jeg laver alligevel mere mad end jeg støvsuger.

Velbekomme.

4 replies
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg tror, man har brug for et udtryk som “recovery” eller, noget tilsvarende på dansk, som en modforestilling til det, de fleste forståre som “at blive rask”. Min egen erfaring med at få en alvorlig sygdom, har jo været, at jeg forstod det “at blive rask” som at få det, som jeg havde det før sygdommen eller endda bedre! Når sygdommen er alvorlig nok, hvad enten der nu er tale om fysisk eller fysisk sygdom, så er vi jo nogen, der finder ud af, at det ikke er sådan, klaveret spiller. Man kan med held, hårdt arbejde og gode hjælpere komme i en tilstand, der er til at udholde i kortere eller længere perioder, og disse skal man så sætte pris på i stedet for at nostalgere over “før”, hvilket er lettere sagt end gjort.

    Det er en glimrende del af egenomsorg at sørge for at få noget ordentligt til føden. Dette har aldrig ligget blandt mine spidskompetencer, men det er en tilfredsstillelse, at det efterhånden lykkes at frembring noget spiseligt, næsten hver gang, man forsøger det

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Du har så evigt ret! Det tog mig lang tid at erkende, at jeg aldrig bliver “rask”, og at livet og jeg ikke bliver som før. Lang tid og lang tid, måske er det nærmere sådan, at jeg syntes, at jeg erkendte det 500 gange, men det virkede bare ikke. Det er nok rigtigt, at der er brug for noget “recovery”, hvis man skal kunne leve med sin sygdom – og det helst godt! “Skolen for recovery” sælger bare ikke deres budskab særlig godt til mennesker, der kan tænke selv eller som allerede har fået det bedre. De skriver om banaliteter.

      Du har også evigt ret i, at man skal lære at sætte pris på de gode perioder. Jeg tænker fx på, at det snart (7. oktober) er et år siden, jeg sidst blev indlagt. Så lang en periode har jeg aldrig haft, efter sygdommen brød ud.

      Ja det er skønt at kunne lave noget ordentlig mad. Jeg har faktisk engang været ret god til det. Nu er færdighederne gået i glemmebogen.

      Svar
  2. Jørgen
    Jørgen says:

    Hvad i alverden skal man med ordet recovery i dansk i denne sammenhæng. Det lyder som det er en god ide at nyde at bruge tid på at tilberede maden. Jeg holder faktisk meget af at sidde på en stol og se på hvad der sker i ovnen. Måske kan det lige frem give en god afslapning at bruge den nødvendige tid på maden – og huske at lægge bestikket fra sig mellem hver mundfuld.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      “Recovery” er svært at forstå, når man har ressourcer til mere. For mig er det lidt pip, når man netop kan sidde og se, hvad der sker i ovnen. Men det er som om, jeg hele tiden skal prakkes på, at recovery er noget godt. Jeg nægter bare. Jeg mener, at jeg kan i hvert fald kan kalde mig selv mere! Men det hele er balanceret på et knivskoordineret æg…- hvis du forstår

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *