En glæde

Jeg glæder mig dagligt over at kunne prioritere at have mulighed for at spise noget ordentlig mad (igen). De 2 – 3 år, hvor mit liv var gået i stå, var der ikke overskud til at gå op i den slags “detaljer.”  Jeg var mest optaget af, om jeg ville dø eller leve. Og hvis jeg ville leve, havde jeg så råd til at bo, hvor jeg bor? Ville jeg havne som hjemløs? Det var hårde år.

Og på sygedagpenge er der ikke råd til tandlæge, øko-mad eller ret mange grøntsager, og da slet ikke økologiske.

Hvis ikke kassekreditten skulle holde for meget for, blev det til mange frosne (ganske vist økologiske) pizzaer fra Netto. Og den slags får ikke triglyceriderne til at falde.

Social indignation

Det siges så ofte, at dette og hint er et spørgsmål om prioritering. Jow tak – men at prioritere forudsætter, at der er noget at prioritere med/af.

De mennesker, der er på kontanthjælp, har ikke, når huslejen, varmen, telefonen og medicinen er betalt, noget tilbage at prioritere med/af.  At prioritere er at vælge til og fra. Det kan man ikke, hvis der ikke er noget tilbage, når alt dette er er betalt.

Medicinen er ikke et valg, det er en nødvendighed. Selv betaler jeg i gennemsnit 500 kr. til medicin pr. måned, og det er problemløst, men det er det også kun fordi, jeg er 2/3 invalid. Havde jeg ikke min pension, ville det være et stort problem. Havde jeg ikke været invalid, ville jeg stadig ligne en taber med dårlige tænder.

Luksus

Jeg har i længere tid kigget på en “slow juicer” fordi en sådan ville gøre noget godt for min livskvalitet, det glæder mig at stå i køkkenet, og fordi den ville give mig vitaminer og mineraler naturligt i stedet for de kunstige “Multitabs” fra apoteket. Jeg kunne blive en tablet mindre!

Aarstiderne ved nok, hvad de vil have for Wilfa, men den kan findes til ca. 8 – 900 kr. med Pricerunner.

De har også Hurom HU-500 slowjuicer, som kan findes i almindelige butikker til ca. 2.400 kr.

Jeg har spurgt mig lidt for, om jeg får noget ordentlig kvalitet med Wilfa eller det skal være en Hurom.

Mine bornholmske “igenkendte” venner, der har en fortid som isenkræmmere, mener så bestemt, det skal være en Hurom da den førnævnte kun er en saftpresser. Det tror jeg så på, for de bruger den selv. Det er mange penge, men jeg føler mig overbevist om, at den ikke bare vil havne i et køkkenskab og aldrig blive brugt.

Det går klart fremad med siden, jeg er webmaster for.  Det er en meget stor tilfredsstillelse. For søren da hvor har jeg lært meget. 63 ud af 111 sider er færdige. Det svarer til 57 pct.

Når jeg er færdig med den side, vil jeg skrive min egen old-gamle hovedside om. Den er ti år gammel og håndkodet i HTML 4, der er håbløst forældet. Det fungerede fint, da jeg lavede den og i nogle år frem, men nu er den uudholdelig.