Lydfiler & livslyst

Jeg optager alle møderne med “systemet” med appen “Memoer” på min iPad og jeg går typisk hjem og hører dem lige bagefter for bedre at kunne huske, hvad mødet drejede sig om. Jeg er glad for de lydfiler, og det er da en af de kompenserende strategier, jeg selv har fundet på.

Lige nu sidder jeg og hører optagelsen med min erhvervspsykolog i Psykiatrifonden, hvor jeg har været i dag. Hun er bare så dygtig og så kompetent, og jeg kan så godt lide hende som menneske. Efterhånden kender vi jo hinanden ganske godt, da jeg er kommet der siden april måned. Det betyder, at hun kan udfordre mig på en god og sød – men også effektiv – måde.

I dag talte vi meget om min sygdom contra mig. De to ting er ikke identiske. Det er sygdommen, der indimellem tager over og fratager mig lysten til livet, mens det er mig selv, der søger hjælp ved fx at ringe til 808 og til Livslinjen. Det er mig, der tager til psykiatrisk afdeling og det er mig, der læser mit “actioncard”, og ser advarselstegnene med det samme. Af og til slår jeg mig selv oveni hovedet over, at jeg bare snakker og ikke handler, men det dækker trods alt over en eller anden form for livslyst. Hun fik mig til at anerkende lysten til livet, og hun fik mig til at se forskellen på mig og på sygdommen. Jeg må erkende, at dette er livsvarigt (det synes jeg ellers, jeg har erkendt 500 gange) og jeg må erkende, at jeg er let at vælte og meget sårbar. Inden jeg trådte ind på hendes kontor i dag, tænkte jeg, at jeg havde 2 pct. livslyst; hun fik mig til at se, at det er en meget større andel, ellers havde jeg været død for længst.

Jeg har et håb om, at når virksomhedspraktikken er overstået (nu skal vi lige finde et nyt praktiksted), og når Psykiatrifonden har skrevet noget papir og når rehabiliteringsteamet har holdt sit møde, så vil der være nogle ting, der falder på plads. Til den tid vil brikkerne med min fremtid falde på plads. Lige nu er alting usikkert og uklart og uden perspektiv. Jeg kan ikke se frem, og jeg synes ikke rigtig, jeg har indflydelse på min egen fremtid. Den gamle Hanne havde styr på det hele og fuld kontrol over tilværelsen, men det er en saga blot. Jeg håber, noget af det kommer tilbage.

11 replies
  1. Donald
    Donald says:

    Jeg læste med interesse især beskrivelsen om at det er *dig* der beder om hjælp og dig selv der gør det ene og det andet. At det ikke altid er lige let, det ved vi jo godt. Jeg tror at jo mere man finder sig selv, desto mere opdager man om denne “kerne” af selvet. Den er ikke så afhængig af andre ting – jeg bemærker her især religionens betydning fordi den på en eller anden måde bekræfter at man er et levende væsen, en bevidsthed, et “jeg”.

    (Denne påpegen af mennesket er meget forskellig fra de forskellige dele af religionen, men der er vel også forskellige niveauer af bevidsthed, ikke?)

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Jeg tror, min tro hjælper mig p.t. Den hjælper mig til ikke at give helt op. Jeg tror på Gud og på Jesus, og jeg føler mig på en eller anden måde sikker på, at de hjælper mig, hvad end jeg gør. Jeg har gået mange år i psykoterapi og er på den måde temmelig godt klar over, hvad der er kernen i mig selv eller vi kan kalde det mit jeg.

      Svar
  2. overleveren
    overleveren says:

    Lyder som en klog kone, der ved hvordan du skal guides ind på din egen vej. Og så må jeg tilføje at det ikke altid er godt for alle mennesker at have totalt styr på alt. Det kan jo osse blive for meget… for visse.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Overleveren

      Hun er nemlig lige præcis en klog kone – og så er hun så sød. Ja kontrolfreak er jo ikke det bedste at være, men det er nu rart nok at have indflydelse på sin fremtid.

      Svar
  3. Eric
    Eric says:

    Det kan være svært at indleve sig, fordi det er så fjernt fra ens egen “udsigt,” men det glæder mig hver gang, jeg kan spore optimisme.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Jeg er helt med på, at indlevelse må være stort set umuligt! Jeg er også ret så glad i dag for hun fik mig til at se det hele lidt “på hovedet”, til at få det vendt på en anden måde end jeg selv kunne. Hun er super dygtig.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *