Lydfil

De tager sig tiden

Sådan skrev jeg forleden, men jeg glemte at fortælle, hvad jeg egentlig mente med det. Men altså: Det møde hvor psykologen Ditte Munch Vollesen og neuropsykologen Kaj Bjerring Andersen deltog varede 39:37 minutter – og mere kan man vist som patient ikke bede om. Nu lægger jeg lydfilen herunder, så kan I jo lytte, hvis I af en eller anden grund skulle have lyst. Det er i sagens natur ret personligt, men hvad Søren, mit liv ligger jo alligevel ude i Cyberspace. (Jeg har ikke prøvet at distribuere lydfiler før, så jeg trykker bare på “send” og håber, det virker 🙂 )

Opdatering: Jeg har lyttet til Kristine og Ellen og fjernet lydfilen.

Bortset fra det sidder jeg lige nu hjemme i min skønne lejlighed. Jeg er allernådigst bevilget udgang, vist nok som led i en eller anden form for udslusning, der skal gå forud for en udskrivelse. Det er rart at være hjemme ved mine egne ting, den rigtige computer osv. Det overordnede formål med at tage hjem var at ordne mails. Jeg får rigtig mange mails, og vil ikke kunne overskue at komme hjem til en måneds ulæste/ubearbejdede mails. Så nu tager jeg dem lidt i bidder.

Jeg føler mig ikke tryg ved en udskrivelse, for vi har ikke løst det problem, jeg kom med. Tværtimod er “drejebogen”/”filmen” kommet til og så kan jeg i øvrigt heller ikke høre noget. Jeg spurgte Ditte ret klart om, hvad planen er, men jeg synes ikke rigtig, hun svarede på mit spørgsmål, men måske noget med at opretholde de ugentlige møder med Distriktspsykiatrien ctr. gå over til kun at komme der hver anden uge.

 

6 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Det er godt du har lytter til de to kloge kvinder. Åbenhed kan være godt og prisværdig, men alt med måde. Og her synes jeg det kneb med mådeholdet. For mig er det rigeligt at du har omtalt stuegangen i forrige indlæg.

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Du har ret! Jeg ved da heller ikke selv helt, af hvilken årsag jeg gerne ville dele filmen med jer.

      God weekend!

  2. Ellen
    Ellen says:

    Jeg er enig med Kristine. Hul i, hvad loven siger, men for din egen skyld, så få den væk straks.

Kommentarer er lukkede.