,

Løn for fleksjob

Uforståelige lovtekster

Forleden dag nævnte jeg noget om uforståelig lovgivning. Bodil er socialrådgiver og har tidligere været ansat i Københavns og Frederiksberg Kommuner siden 1988. Jeg er jurist, det er godt nok mange år siden (1990), men knudret tekst er jeg altså skolet i at læse. Summen af Bodils og mine kompetencer burde gøre os i stand til at forstå de tekster, vi arbejder med, men det gør vi altså ikke. Spørgsmålet er så, om den kommunale sagsbehandler kan?

Det er temmelig præmaturt, at vi er i gang med dette, men jeg har af hensyn til min nattesøvn behov for at vide, hvad/hvor meget jeg egentlig skal leve af i fremtiden, hvis jeg altså overhovedet bliver godkendt til et fleksjob. Jeg er ved at blive vanvittig af uvisheden om alle livets grundpiller – fx også om jeg kan blive i min elskede lejlighed.

Det nederste afsnit om ledighedsydelsen er fuldt forståeligt, det beskriver nemlig katastrofen, da ydelsen svarer til kontanthjælp. Jeg forsøger selv at tænke på potentielle arbejdsgivere, der måske gider ansætte mig X timer om ugen, men det er også for præmaturt, da selve sagsbehandlingen snildt kan vare et år eller mere, skønt jeg har tænkt mig at fortælle dem, at processen meget gerne må speedes op.

Nu har jeg så besluttet at bringe den uforståelige tekst her, så I kan se, hvad det handler om, og måske endda komme med forklaringer 🙂

Hrm – nu hvor jeg har læst det mange gange, er det måske slet ikke så galt endda …


Løn fra arbejdsgiver suppleret op af kommunen

‘Den nye fleksjobordning indebærer samtidig, at de fleksjobansatte får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, de reelt yder. Derudover får de et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til 17.312 kroner om måneden (2014-niveau). Det svarer 98 procent af den højeste dagpengesats. Der reserveres en andel heraf til obligatorisk pension.

Størrelsen på tilskuddet afhænger af lønnen. Tilskuddet bliver nedsat med 30 procent af lønnen op til 13.446 kroner om måneden før skat (2014-niveau). Når månedslønnen før skat overstiger det beløb, bliver tilskuddet endvidere reduceret med 55 procent af den løn, som overstiger 13.446 kroner.

Tilskuddet til lønnen er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension på cirka 37.600 kroner om måneden (2014-niveau).

Alle modtager ledighedsydelse, mens de søger fleksjob
Alle, der er visiteret til et fleksjob og er ledige, kan fremover få ledighedsydelse. Ydelsen kan enten udgøre cirka 15.708 kroner om måneden (89 procent af højeste dagpengesats) eller cirka 14.203 kroner om måneden for forsørgere (80 procent af højeste dagpengesats) og 10.689 kroner om måneden for ikke forsørgere (60 procent af højeste dagpengesats). De to sidstnævnte ydelser svarer til kontanthjælpssatsen for voksne forsørgere eller ikke-forsørgere.

Man modtager 15.708 kroner om måneden, hvis man fx kan modtage syge- eller barseldagpenge, eller man har været ansat i et fleksjob i ni måneder inden for de seneste 18 måneder.

Hvis man ikke har ret til den høje sats, modtager man den lavere ydelse (enten 14.203 kroner om måneden, hvis man har børn eller 10.689 kroner om måneden, hvis man ikke har børn). Det er tilfældet, hvis man er blevet visiteret til et fleksjob, men fx ikke har ret til sygedagpenge.’

Collage af billeder fra Heidi Løkkegaard Larsen
19 replies
  1. Pia
    Pia says:

    Jeg er ganske enig med Jørgen, men hvor du ender med at lande, er svært at spå om.
    Til spørgsmålet fra Donald om hvilken løn, kan jeg sige, at det er den løn der er normal praksis i det firma, man bliver ansat. Altså drn løn alle de andre ansatte får, for nøjagtig samme arbejde.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Bodil og jeg har sat spørgsmålet om løn for fleksjob på vores dagsorden til mødet med sagsbehandleren den 28/1, så får vi forhåbentlig et autoritativt svar.

      Det er også min fornemmelse, at der på en eller anden måde tages udgangspunkt i det, der kaldes “overenskomstmæssig løn”, så der er du og jeg helt enige.

      Svar
      • Jørgen
        Jørgen says:

        Så vidt jeg kan se er det det samme jeg siger som Pia gør. Hvis man som fleksjobber kan arbejde effektivt – som ikke-fleksjobbere – i 15 timer, får man arbejdsgiverbetalt løn for 15 timer, hvis man skal bruge 20 timer får man stadig løn for 15 timer. Jeg synes faktisk det er ligetil at forstå. I øvrigt er det blevet sådan fordi der tidligere var eksempler på at nogle højtlønnede fik tilskud oven i den høje løn – og det blev urimeligt.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Jørgen

          Tak for din kommentar. Jeg tror, som tidligere nævnt, ikke du har ret, for den bestemmelse handler (vist) ikke om produktivitet, det er der en anden bestemmelse, der gør.

          Jeg er ved at tro, at jeg bare har set mig gal på disse bestemmelser, men så er det jo skønt med nogle klarsynede læsere-

          Svar
  2. Donald
    Donald says:

    Der hvor texten bliver underlig for mig er, hvor der står: Derudover får de et tilskud til lønnen fra kommunen, som kan udgøre op til 17.312 kroner om måneden (2014-niveau). Det svarer 98 procent af den højeste dagpengesats. Der reserveres en andel heraf til obligatorisk pension.

    Tilskuddet bliver ***nedsat med 30 procent af lønnen*** op til 13.446 kroner om måneden før skat (2014-niveau).

    Jaja, jeg kan godt forstå det, hvis jeg absolut skal, men det ville være nemmere at forstå hvis man skrev noget andet. Jeg har ikke tænkt mig at forsøge at skrive det pænere.

    Har jeg mon forstået det rigtigt?

    Skal arbejdsgiveren sige “denne person er her i 32 timer og får løn for 32 timer, men jeg, arbejdsgiver, vil ikke betale så meget, for det, hun laver, svarer til 16 timers arbejde” og kommunen svarer derefter, OK vi betaler et tilskud, som udgør 16 timers løn minus et fradrag, som beregnes efter en nedtrappende skala, minus 30% af den fiktive løn indtil vi når op på 13xxx kr, derefter trækker vi mere fra”? etc?

    Jeg vil mene at formuleringen er temmelig indforstået. Men jeg er også fra en anden planet. 🙂

    Svar
    • Jørgen
      Jørgen says:

      Det er ikke arbejdsgiveren der skal vurdere effektiviteten af arbejdsindsatsen, men jobcentret. Det forekommer ret indlysende, at man kan møde mennesker, der kan arbejde i 20 timer om ugen, men kun yde hvad der svarer til 10 timer for en person uden reduceret arbejdsevne og arbejdsintensitet. Derfor skal arbejdsgiver kun betale løn for 10 timer, og reduktionen af tilskud er i forhold til denne løn. Først 30% og siden mere.
      Hvis fleksjobberen kan udføre 10 timers arbejde lige så effektivt som en person uden reduceret arbejdsevne bliver resultatet det samme, men fleksjobberen har mere fritid.

      Svar
      • Stegemüller
        Stegemüller says:

        @ Jørgen

        Som jeg skrev til Donald, er jeg ret sikker på, at denne bestemmelse ikke handler om effektivitet. Det er der vist en anden bestemmelse om – men helt sikker er jeg dog ikke.

        Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Jeg er helt enig med dig i, at det er dette, der er uforståeligt: “Størrelsen på tilskuddet afhænger af lønnen. Tilskuddet bliver nedsat med 30 procent af lønnen op til 13.446 kroner om måneden før skat (2014-niveau). Når månedslønnen før skat overstiger det beløb, bliver tilskuddet endvidere reduceret med 55 procent af den løn, som overstiger 13.446 kroner.”

      Denne bestemmelse handler, så vidt jeg ved, ikke om det man kan kalde effektivitet, det er der vist en anden bestemmelse om. Så der er ikke tale om det med de 32 og 16 timer. Her tales der alene om lønnen fra arbejdsgiver for X timer med Y kr., der suppleres op af kommunen, der aftrappes på en eller anden måde.

      Svar
  3. Jørgen
    Jørgen says:

    Jeg synes egentlig ikke det er så vanskeligt at forstå. Hvis man er ansat 20 timer og yder en reel indsats svarende til 10 timer, får man løn for 10 timer. Samt tilskud, som reguleres jvf. teksten.
    Prøv http://www.fleks.nu/beregner
    Se hvad der sker når du skriver timeløn 200 og 20 timer samt ændrer timelønnen til 100 – bare som eksempler.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Nej du har egentlig ret! Jeg har været i gang med at lede efter en anden tekst i en e-mail fra Bodil, for jeg er fuldstændig sikker på, at jeg har læst noget der er værre, men jeg kan ikke finde den mail. Mange tak for linket, det er straks føjet til mine foretrukne.

      Svar
  4. Donald
    Donald says:

    Det var en interessant diskussion om “cancelli-stil”.
    Og angående konfirmand-undervisning er det først nu ved at gå op for mig, hvor stor afstand der var mellem rektor Oxenvads gennemgang af bibeltekster ud fra litterært-videnskabeligt grundlag og så den konfirmand-undervisning, vi fik af en præst ved Lindevangskirken. Men det er en helt anden diskussion.

    Jeg synes at det er synd at en lovtekst ikke let kan læses af de mennesker, den regulerer. Jeg mener man kan udtrykke sig kort og meget præcist i en stil (alm.dansk) som ikke behøver at være blomstrende.
    Jeg håber virkelig at du holder tungen lige i munden og får løst de mange problemer, som uvægerligt opstår.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Der kommer mere om konfirmationsforberedelse enten i aften eller i morgen.

      Jeg tror også, det må være muligt for lovgiver at skrive, så det kan forstås.

      Jeg prøver at holde tungen lige i munden 🙂

      Svar
  5. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Rasmine

    Det glæder mig næsten, at du heller ikke finder det så ligetil. De kunne egentlig være spændende at vide, om ombudsmanden har en holdning til den slags, men det er nok meget svært at påvirke den slags for det skal jo være “vandtæt” fordi der ikke må kunne opstå det der hedder “fortolkningstvivl”.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Rasmine

      Jeg har heller aldrig haft problemer med tyske konstruktioner = omvendt ordstilling. Du har nok ret i det med den ikke så gode danskundervisning i skolerne, men jeg vil også straks tilstå, at det har jeg slet ikke forstand på.

      Børnene er bestemt ikke dummere (i deres grundsubstans), end de var før i tiden, men tit kan de bare “noget andet”. Jeg skal i morgen være sammen med et helt konfirmandhold til det, du ikke kan lide nemlig altertavlerne, hvor de skal male “Kampen mellem det gode og det onde”, og det er de virkelig gode til, jeg forundres hvert år over, hvad de kan fremstille på en lørdag.

      Svar
      • Stegemüller
        Stegemüller says:

        @ Rasmine

        Rigtig enige bliver vi ikke, men det behøver vi jo heller ikke 🙂

        Efter min opfattelse er der en væsentlig kvalitet i “noget andet”, det må bare ikke stilles i stedet for elementære færdigheder. Er du så formildet? 🙂

        Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *