Lettelse

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det

I dag kl. 13:20 var jeg til møde i Hvidovre Kommunes rehabiliteringsteam. Jeg havde min pragtfulde psykolog med som bisidder. Jeg har sovet maks. to timer i nat fra 7 – 9, hvor jeg skulle op. I nat skal jeg sove!Jeg glæder mig allerede.

Det gik som smurt, men jeg var hamrende nervøs. De havde trods alt bestemmende myndighed over resten af mit liv. Jeg var bange for at komme til at virke som om, jeg havde det ‘for godt’ (ihukommende dine ord, Henny). Og jeg var meget bange for, at de skulle mene, at jeg skulle prøves af i det syvende fleksjob.

Da de kom retur med indstillingen, sad jeg bare og græd op i deres åbne ansigter. De havde forinden spurgt mig, hvad jeg selv mente, og jeg havde svaret, at jeg nok mente, at den rigtige løsning ville være en pension, og at jeg ikke kunne se flere muligheder på arbejdsmarkedet for mig.

De indstiller uden videre til pension. Sagen er velbelyst – der er ikke mere at komme efter. Alt er afprøvet. Samarbejdet mellem mig og kommunen har været rigtig godt.


De præsenterede sig med hver deres rolle, og jeg fik lov at sige lidt. De fortalte, at deres muligheder var at indstille til ressourceforløb, fleksjob og pension. Min søde sagsbehandler, som jeg har haft et rigtig godt samarbejde med, havde på forhånd fortalt mig, at sådan foregik det, og at jeg ikke som en anden borger skulle spørge ‘Sig mig har I ikke læst min sag?’ I sådanne situationer drejer det sig om at svare, men også om at svare høfligt. Det havde jeg ingen problemer med, for jeg er et høfligt menneske.

Sagen gik sin gang. De havde nogle få spørgsmål, men jeg kunne kun sige, at jeg mente, sagen allerede var velbelyst, og at det havde jeg talt med min bisidder om. Jeg havde kun få ting at at tilføje: Jeg kunne fx fortælle, hvordan fysioterapien havde lært mig at komme op fra gulvet, når jeg var faldet (led i Parkinsonismen), at jeg med årene havde lært at  optage vigtige samtale med fx psykologen osv.

De var søde og rare, og da de begyndte at fortælle om, hvilke ydelser, jeg ville blive berettiget til som pensionist, tænkte jeg forsigtigt ‘ den er hjemme’, men alligevel turde jeg ikke tro det.

Efter deres – korte – votering vendte de tilbage med deres indstilling: førtidspension, for de syntes, at var der nogen, der havde kæmpet, så var det mig. Og så begyndte jeg at græde! Jeg er så glad for, at min fantastiske psykolog Anette var der. Hun havde på forhånd sagt, at hvis det nu gik ad h…. til, ville hun gerne køre mig hjem. Jeg har kendt hende siden 2015, hvor Hvidovre Kommune gav mig et forløb i Psykiatrifonden, og Anette var min erhvervspsykolog. Jeg har holdt ved hende lige siden. Lige nu har jeg ikke så meget at komme med, men det er som en sukkersygepatient, der kommer for at få sin insulin. Jeg skal have mit fix i et trygt og roligt rum engang i mellem, så kan jeg fungere lidt igen.

Efter jeg er kommet hjem har jeg orienteret de nærmeste: Min bedste ven og så også to af de behandlere, jeg har haft på Glostrup psyk., som har gjort utrolig meget for mig. Jeg skylder så mange mennesker så stor tak, og jeg skal nok komme frem med takketalerne – lige nu er jeg bare mest til at græde af lettelse!  Alle har troet på det undtagen mig, der ikke har turdet tro på det. Men det er lykkedes.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv! Bortset fra at jeg i aften skal deltage i et webinar om WordPress – så er tankerne da lidt til en side.

4 Svar
  1. Mia Gerdrup
    Mia Gerdrup siger:

    Jeg er lidt bagud på grund af operation for grå stær og ser derfor først dette, da dit nyhedsbrev kommer i dag! Stort tillykke med din pension. Du har om nogen kæmpet med næb og klør, men det dur bare ikke mere med dig og arbejdsmarkedet, stadige krav osv. Jeg håber, at du finder en ny ro, en ny hverdag og glæde ved livet. Alt det bedste til dig.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Mia

      Tusind mange tak for alle dine kommentarer her til morgen!

      Jeg håber, operationen for grå stær har hjulpet dig.

      Også mange tak for dine lykønskninger. Jo jeg tror på, at jeg finder en ny hverdag, når bølgerne lige har lagt sig lidt.

  2. Henny Stewart
    Henny Stewart siger:

    Tillykke! Jeg tror virkelig, at dette er det rigtige for dig. Når bølgerne har lagt sig, skal du så til at finde ud af, hvordan du vil bruge det, men det skal du nok hitte ud af.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Henny

      Mange tak skal du have! Ja jeg tror også, dette er det rigtige – jeg kan jo bare se tilbage på perioden siden 16. december 2020, hvor jeg sidst/senest blev udskrevet fra psyk., hvor jeg har haft det rigtig godt. Psykologen sagde i går, at det ikke alene er ECT, der gør det, men også det forhold, at der ikke har været noget udefrakommende pres. Det havde jeg ikke selv tænkt på, men det har hun selvfølgelig ret i.

      Ja jeg skal nok hitte ud af, hvad tiden skal bruges på, når bølgerne lige har lagt sig lidt.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end 100 dage gammel.