Intro

Store Bededagsferien har jeg tilbragt i Thy med gode venner. Fra Hvidovre til Nr. Vorupør er der 417 km., og det tager ca. 4½ time i bil. Når man/jeg tager så langt væk fra det kendte og mennesketomme, skal man på forhånd have en god mavefornemmelse for, om det kan gå. Det havde havde jeg, og det gjorde det.

Bixer og jeg kender hinanden way back fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Vi var rigtig gode kolleger, og vi syntes begge,  den anden var vældig kompetent. Det er en god forudsætning for at blive mere end kolleger.


Den store natur

I går kørte vi gennem Nationalpark Thy. Det var storslået! Danmark byder på mange dejlige steder, men jeg må sige, at dette overgår alt andet, jeg har set: 244 kilometer2 klitter, klitter og klitter. Jeg er jo selv af og til vokset op på den jyske hede (Skjern og Brande), så jeg troede, jeg havde set de store vidder. Det var løwn (eller også har jeg bare glemt det) – Thy byder på mere. Der findes en meget spændende app “Nationalpark Thy”, der blandt andet fortæller, at man kan overnatte i shelters i nationalparken. Det er jeg frisk på: sovepose og liggeunderlag skal bare støves af så er jeg klar til vildmarken i et par dage: Fred, tanker og mad over åben ild!

Hanstholm

Vi kørte op til Hanstholm og kiggede ud over havnen, men den fandt jeg forstemmende. Den ligger som et mausoleum over en svunden tid, hvor der var rigtigt fiskeri, og de store kuttere kom ind læsset med fine, friske fisk fra Vesterhavet. Sådan er det bare ikke mere. Skotterne og nordmændene har overtaget det – og det, der måtte være tilbage, er i kvotekongernes besiddelse.

Omkring Hanstholm er bunkers fra krigens tid drysset ud over klitterne i rigelige mængder. Hovedparten store – andre mindre. Appen fortæller mere om hver enkelt.

Mange mennesker mener, vi burde sprænge dem til atomer og “se at komme videre”. Den tankegang deler jeg slet ikke. Jeg synes, de skal blive stående som erindring om en tid, der aldrig nogensinde må komme igen. De fortæller ganske enkelt historie.

Kirkerne

På en måde kom jeg til at tænke på Hans Kirks “Fiskerne”, hver gang vi passerede en af de små bitte kirker. De ligger så ensomt i landskabet, ofte på en lille bakketop, så vejen til Vorherre bliver en anelse kortere? De er ufatteligt velholdte, og det fortæller om menighedsråd og provstier, der har penge til vedligeholdelse. Færdes man i det kirkelige, administrative spektrum, er man klar over, at vedligeholdelsesarbejder på kirker koster kassen. Jeg har diverse håndværksmestre mistænkt for at skrue op for kasseapparatet, når køberen er et menighedsråd.

Vi var et smut inde i Stenbjerg kirke, der er nyistandsat. Den er så fin. Udsmykningen er holdt i blå farver, så man ikke er i tvivl om, at man er tæt på det store hav. Kunstneren har levet sig ind i stedet. Det var utrolig fint. Jeg ville ikke have noget i mod at høre en prædiken i sådan en fin lille kirke. Man kunne gå op ad trappen og kigge ned. Det er relativt sjældent, at man kan kigge ned på kirkeskibet (som slet ikke er det samme som at se ned på det).

Vi var der i går lørdag. Det var tydeligt, at der i dag søndag skulle være konfirmation. Der var nemlig stillet hele tre stole op til konfirmanderne – altså skulle tre unge konfirmeres. I Hvidovre Sogn konfirmerer vi i bunker; minimum 14 konfirmander ad gangen.

Kirkegården

Vi var på Vorupør gl. kirkegård. Mikro-lille-bitte var den, men den fortalte historie: om kvinder der døde i barselsseng og om familier hvor flere fædre og sønner blev spist af havet i et og samme forlis. Stenene bærer passende gammeltestamentlige henvisninger. Vi er i “indremissionsland” helt som med Hans Kirk og hans “Fiskerne”. Det er – og var – sørme et andet liv end i Hvidovre.

Vi talte om den gamle talemåde “Havet gi’r og havet ta’r”. Vi, der er vokset op med Vesterhavet i større eller mindre grad, har lært respekten for havet. Man leger ikke med – eller i – Vesterhavet! Hver eneste sommer er der frygtelige ulykker, hvor – typisk tyske – turister omkommer, fordi de ikke har respekten for havet.

Jeg er gennem mange år kommet meget i Sydtyskland (Bayern) og har oplevet, hvor det er, de bader: En indsø hist og pist! Hvordan de skulle kunne få respekt for havet?

De glade grise

Vi kom forbi en enorm mark med måske 50 metalshelters til grise. Søer og smågrise løb rundt på marken. Måske er det ren projektion, men de så altså vældig glade ud. De ikke bare løb, de spurtede væk, da jeg komme med kameraet. De var så søde at se på, og de havde et ordentligt liv. Når de først er parteret, køber jeg gerne et par koteletter derfra.

Cold Hawai

Cold Hawai er et godt navn. TV-avisen oplyste, at det havde været dejligt varmt rundt omkring i landet. Hvor vi var, var det hundeholdt med blæst og otte grader. Jeg fortrød lidt, at jeg ikke havde taget vinterjakken med.

I både Klitmøller og Vorupør er der gang i surfbrætterne, og dem, der surfer, ser tjekkede ud. De står på brættet i stiveste neoprenpuds ikke så langt fra vandkanten og venter på en bølge. Når bølgen kommer, rider de op på den, for derefter at ride på langs ad den. Det er fascinerende at se på, og de er vist rigtigt dygtige.

Vi talte om, at vi begge havde forsøgt os med windsurfing, men at festen for os havde sluttet der, hvor vi fik sejlet op af vandet, for i det øjeblik gik vi “på røv og albuer” baglæns i vandet. Når man har prøvet 30 gange på en eftermiddag, er man vældig træt og relativt overbevist om, at det ikke er på dette område, man har sine kernekompetencer 🙂

Det blev blidere, da vi kom til Mors

Naturen i Thy er barsk og fantastisk. På vej hjem kørte vi over Mors. Det var slående, at sølle 40 kilometer bragte blidere bakker, træer der står ret op, og græsning til køerne, der er langt grønnere (ja altså græsset).

Danmark er et dejligt land!

Tak til Bixer og Fukaj for en dejlig tur!

8 Svar
  1. Aase
    Aase siger:

    Jeg er så glad for at læse, at du har haft en god tur til Thy.
    Naturligvis er jeg også glad for at vores lille hjørne af Danmark faldt i din smag.
    Men langt mere for, at du har haft det godt på (og med) turen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Aase

      Du kan bestemt og 100 pct. tro, at jeres lille hjørne af Danmark faldt i min smag. Der var/er meget meget smukt. Jeg elsker det uberørte land, hvor der er mental fred så langt øjet række. Jeg elsker også København, hvor jeg jo har været siden 1980, men de der vidder har vi jo altså ikke! Og ja: Jeg havde det så godt, for jeg var sammen med dejlige mennesker.

      Og så har jeg et lille spørgsmål til dig: Hvordan kender vi hinanden? Du skriver altid så pænt som om, vi kender hinanden. Jeg er på min side jo altid så bange for bare at have glemt en relation, så du må hjælpe mig lidt på vej. Hvis jeg burde kende dig og vores relation, beder jeg dig undskylde.

      • Aase
        Aase siger:

        Vi kender faktisk slet ikke hinanden. Jeg læser blot med på din blog og får ind imellem lyst til at kommentere, håber det er okay.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Aase

          Selvfølgelig er det OK; jeg er altid glad, når nogen har lyst til at læse bloggen.

          Når jeg spurgte dig, om vi kendte hinanden, skyldes det, at jeg var bange for, at vi kendte hinanden, men at jeg havde glemt det, da jeg har en del problemer med hukommelsen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Ja du kan tro, det var dejligt. Jeg er glad for at have haft den tur. Nordvestjylland er meget, meget spændende. Sikke en natur. Den vil jeg gerne se igen. Jeg er lidt hooked på et par dage i et shelter bare med sovepose og liggeunderlag. Det kan give ro til min hjerne i et par dage. Lige p.t. kører den for meget på højtryk angående fremtiden.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.