, ,

Lærerigt

Jeg knokler

Jeg er meget involveret i Facebookgruppen “Support PC og andet“. Det er nu ikke fordi, jeg kan bidrage til selve supporten, men jeg kan bidrage til gruppens hjemmeside Support PC og andet, hvor der lige nu findes en testside her.

Min fine titel er “Webmaster og skribent”… Hvis du vil se, hvad der er sket, skal du vælge menupunktet “Guides”.

Jeg har aldrig tidligere brugt WordPress “bagom”, så det er en læreproces, og det tager selvfølgelig noget tid.

Det, der startede det hele, var, at jeg gerne ville have ryddet op i menuerne. Dernæst har det været som en lavine:

  1. For at få et miljø at teste i, skulle der oprettes et subdomæne, hvilket slet ikke var let, når det er One.com, der er valgt som host. De har fx ikke cPanel, så man kan ikke rigtig se, hvad man laver.
  2. Jeg regner med at flytte det hele til Meebox, der fx har cPanel, som jeg ser som et vigtigt værktøj. Det kan jeg først overskue, når testen er færdig.
  3. Efter subdomænet skulle alle filer og databaser flyttes hertil. Men hvordan? Havde jeg en FTP-konto?
  4. En anden Facebookgruppe lærte mig, at man skal rette URL’er og rette navnet på databaserne i wp-config.php. Fx hedder tabellerne wp_, de skal rettes til wp2_ Det anede jeg da intet om.
  5. Guides skulle kategoriseres.
  6. Alle guides skulle kategoriseres i de nye menuer.
  7. Alle guides skulle have tilføjet en lille kort beskrivelse. Hvis du kigger på testsiden, vil du se, at under hvert menupunkt vises en lille tekst under selve linket.
  8. Alle guides skulle gås igennem for at udrydde en tåbelig bundtekst, som jeg alligevel ikke har været stringent med at sætte, netop fordi jeg ikke synes, den giver mening. Jeg er i gang med at undersøge, om disse tåbelige tekster kan rummes i en bundmenu, der automatisk indsættes på alle sider. Jeg har ikke kunnet finde en vejledning.
  9. Alle guides skal startes med <H5> og afsluttes med en vandret streg.
  10. Under stregen skal forfatternavn og år fremgå med størrelse 8 pkt., hvis jeg har oplysningerne.
  11. Alt fra test skal flyttes til prod/live. Kan jeg nu finde ud af det?
Kategorier

Indtil videre ser det godt ud i testen, og du kan se det her: findes en testside her. Der mangler fortsat stillingtagen til nogle programmer, som jeg synes, er kategoriseret forkert, men det er ikke min opgave. Jeg mangler feed ´back fra ham, der ellers har kigget på kategorierne.

Der er p.t. følgende kategorier:

Ad blockere
Afspilning
Browsere
Brænderprogrammer
Diverse
Editorer
Facebook
Fjern vira
Foto, video og lyd
Hjælpeprogrammer
Kommunikation
Officeprogrammer
Onlinedrev
Optimering/information
Pakkeprogrammer
Sikkerhed
Skærmoptagere
Telefoner
Windows

Bundmenuen skal også på plads. Jeg gider ikke bruge min tid på at gøre noget 100 gange, hvis det kan undgås.

Så tror jeg nok, vi er der. Jeg glæder mig til at lancere det nye site. De fleste vil opleve, at der ikke er sket noget særligt, men det er der!

Menuer

Tjah menuerne var jo det hele handlede om. Og jeg synes, det har været svært. Jeg har fået god hjælp i en anden Facebookgruppe. En rigtig sød kvinde hjalp mig undervejs i går, hvor alle menupunkterne pludselig var smadret helt sammen og kun levnede to rækker.

Jeg har Uber Menu til rådighed, som automatisk medfører, at man også har Mega Menu. Der er hundredvis af muligheder; jeg kan slet ikke holde dem ud fra hinanden, og mit engelsk er ikke godt nok til at gennemskue det ene valg frem for det andet. Der var hjælpen fra Facebookgruppen helt essentiel. Uden Tanja havde jeg aldrig fundet ud af det.

Guides

Af hensyn til videndeling, jeg falder død om eller andre bare skal kunne arbejde videre med menuerne, har jeg skrevet en vejledning om, hvordan jeg har fået det til at fungere. Trin for trin… Om end ikke andet vil jeg selv have glæde af det, når jeg om tre måneder står, og ikke kan huske det. Jeg mangler bidrag fra en af nøglepersonerne i gruppen. Han skal bidrage med nogle meninger om hvorvidt alt nu er placeret i de rette kategorier – det mener jeg nemlig ikke, de er.

Jeg mangler en, der vil beskrive formålet/anvendelsen af en bestemt guide. Lige nu forstår jeg i hvert fald ikke, hvad den overhovedet ikke, hvad den skal bruges til. Mit mål er som tidligere nævnt at skrive for alle. Nørderne klarer såmænd sig selv!

Det er skønt, hvis nogen vil bidrage. Der har været et par henvendelser om, hvordan man selv kan oprette guides. Jeg har derfor skrevet en ret “diktatorisk” guide, hvor jeg beskriver hvilke krav, jeg har til en god guide: Retstavning, punktummer, kommaer, mange afsnit, ingen slang, ingen humørikoner, overholdelse af Niels Gamborgs regler for læsbarhed på nettet mv. Jeg er ret spændt på, hvordan det vil blive modtaget.

Jeg ser frem til, at alt er på plads i test og kan overføres til live. Jeg har knoklet nærmest 24/7.

Jeg har lært en masse og fået så meget hjælp fra Facebook-sider. Det er virkelig et genialt sted at spørge, nå man selv synes, man har prøvet alt.

9 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Du har helt ret, og ind imellem er det også ved at vokse mig over hovedet. Men jeg lever i drømmen om, hvor godt det kan blive.

      Svar
  1. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Wp_ er default-“fornavn” til tabellerne. Så hvis den eksisterende database bruger default, vil en ny installation i samme mappe overskrive de eksisterende tabeller, men jeg kan da ikke se noget problem i at bruge default, hvis det er installeret i et subdomæne, altså i sin egen mappe.

    Svar
    • Henny Stewart
      Henny Stewart says:

      Ja, det var så noget ævl. Hverken første eller sidste gang! Hvis installationen bruger den samme database, skal man naturligvis vælge et nyt præfix til tabellerne, hvis man ikke vil have de gamle tabeller overskrevet.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *