, ,

Lægen flytter ind

Godt TV

Min ven og jeg ser begge “Lægen flytter ind” og “Undskyld vi fik børn”, og vi er rørende enige om, at det er godt, nærmest fremragende, TV. Det vises på DR2, og det er muligvis “smalle” udsendelser, for de har dybde og nerve og sætter tanker i gang. Det er sikkert den slags, der ikke vil blive vist, når public service bliver privatiseret, for der er jo ingen reklamekroner i det, når der ikke er ret mange seere. Jeg går i rette med mig selv! Udsendelserne er populære, viser tal fra 2016. DR skriver: “DR2 har fået succes med programmerne ’Lægen flytter ind’, mens kagerne i ’Den store bagedyst’ hitter på DR1.” Jeg tillader mig nu alligevel at tænke, at det ikke er den slags udsendelser, der bliver flest af, når DR bliver privatiseret, og DF får sin vilje.

Undskyld vi fik børn

Serien drejer sig om forskellige mennesker med et handicap, der bliver forældre. Især en episode var rørende: Et par hvor faderen er handicappet, mens moderen ikke er handicappet, får en lille pige. De bor på en en nedlagt landejendom, der ser ussel ud, nærmest nedrivningsparat. Men huset rummer et familiekollektiv, hvor beboerne støtter hinanden. Det unge par har derfor et rigtig godt og solidt netværk.

Faderen er autist og har epilepsi og et par andre diagnoser, som jeg ikke lige kan huske. Inden fødslen øver han sig på sin kommende rolle som far: Han træner med en bamse, lægger ble på, bærer den rigtigt på skulderen osv.

Moderen har allerede et barn, der er frivilligt anbragt. Vi får ikke at vide hvorfor.

Umiddelbart efter fødslen griber kommunen ind og sørger for, at mor og barn kommer ca. fire måneder på et “mor-barn-hotel” (tror jeg, det hed). Faderen kommer selvfølgelig på besøg så meget som overhovedet muligt. Parret gør alt, hvad der står i deres magt, for at vise de professionelle på hotellet, at de er i stand til at tage vare på barnet og varetage barnets tarv. De kæmper 24/7, og de er overvågede 24/7.

Udsendelsen slutter med, at barnet bliver fjernet. Det var meget overraskende for både min ven og mig. Med den rigtige støtte fra dels de øvrige beboere i kollektivet, dels fra kommunen, kunne de være blevet gode forældre, der fint kunne tage vare på et barn. Hvorfor fik de ikke lov at bevise, hvad de kunne? En anbringelse koster kassen, så for et ringere beløb til støtte og vejledning kunne barnet være blevet hos dets forældre. Mærkeligt samfund!

Lægen flytter ind

Der ligger adskillige udsendelser fra fire sæsoner på dr.dk, og de er spændende. Læge Charlotte Bøving flytter bogstavelig talt ind på institutioner og hos familier, hvor der er problemer med sundheden – typisk i form af overvægt. Det er fremragende fjernsyn, for hun kan sit kram, og i parentes bemærket er hun død-charmerende. Hun hjælper folk videre mod en sundere livsstil uden at moralisere, for det kommer man alligevel ingen vegne med. Samtidig siger hun tingene lige ud. Det virker godt.

Den første udsendelse, jeg så (sæson 4, nr. 2 af 5), fængede med det samme. Charlotte flytter ind i Enna Mark fængsel ved Horsens, hvor hun tager sig kærligt af Jan, der er en lidt ældre mand, som afsoner ni år for narkohandel. Hun siger det ret direkte: “Hvid du vil levende ud herfra, må du omlægge din livsstil”. Det gør indtryk.

Jan viser sig at være alvorligt syg med stor risiko for blodpropper og diabetes og har samtidig en dobbeltsidig lungebetændelse, som han har døjet med længe. Charlotte går til fængselsinspektøren (31:39) og spørger – helt berettiget – hvorfor hun skal komme udefra og konstatere, at det er helt galt med Jan. Fængselsinspektøren er ret ligeglad og svarer, at ligesom ude i det almindelige samfund, er man selv ansvarlig for at komme til læge, hvis man føler sig syg, og  hun tilføjer “Man skal huske på, at vi er ikke et hospital, vi er et fængsel. Vores primære opgave er at sikre, at folk afsoner deres straf. Det er det, vi er sat i verden for som fængsel.” Tak for kaffe!

De lader fangerne leve af skodmad, og lader dem købe junkfood hos den nærmeste købmand, hvor hylderne bugner af slik og chips. Og det afspejler sig i Jans køleskab og hans madhylde på cellen. Selvfølgelig kan fængslet ikke kontrollere, hvad fangerne køber hos købmanden, men de kan sætte rammerne for den mad, de serverer for fangerne. Det er jo altså mennesker, der ikke selv kan bestemme, hvad de vil have at spise.

I aftes så jeg endnu et par udsendelser. Den bedste var sæson 3, nr. 1 af 5, hvor hun flytter ind i en campingvogn hos Magnus på 11 år og hans forældre. Magnus har et BMI på 29,1, så der må gøres noget ved blandt andet de to nutellamadder, han kører ned som morgenmad. Charlotte kalder det “lyst brød smurt ind i sukker”. Grænsen mellem normalvægt og overvægt går ved 25,0. I starten forsvarer forældrene sig konstant med, at de har så travlt, at de ikke har tid at lave ordentligt mad, og de spiser allesammen for meget: “til vi er ved at revne”, tit to eller tre portioner. Egentlig er der ikke noget at sige til, at de har travlt (med at arbejde), for de har et kæmpe hus i Sakskøbing, og det skal jo betales på en eller anden måde.

Magnus er klar og han gør alt det, Charlotte beder ham om. Han cykler dels alene, dels sammen med Charlotte, dels med sin far i weekenden. De løber på løbehjul, spiller med en særlig tung bold osv. Han taber fire kilo på lidt over seks uger, og mens han gør det, udvikler de et smukt venskab. Da de skal sige farvel, har han en lille gave til hende og et kort, hvor han har skrevet: “…. og jeg skal nok huske, at jeg har en ekstra mor i Varde”.

Charlotte må afsted, og da hun bliver filmet ude i indkørslen, må hun flere gange tørre tårerne bort. Sådan noget bliver jeg altså sentimental over.

3 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Hvis blot nogle få får aktiveret en ny bevidsthed med udgangspunkt i de omtalte udsendelser, er de umagen værd. Jeg opsøger ikke udsendelserne. Årsagen er den enkle at blev rigeligt mæt af virkelighedens problemstillinger, da jeg arbejdede, men jeg kan nu godt lide dine beskrivelser af aspekter af udsendelserne, især bemærkningen fra gutten med den ekstra mor. Lad os håbe bevidstheden holder, når han i hverdagen skal bo hos de umådeholdende forældre.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *