Kræftens bekæmpelse
Normalt tager jeg aldrig telefonen, når der står “Ukendt nummer” i displayet, da det plejer at være nogen, der vil sælge et eller andet som jeg alligevel ikke har behov for, men forleden kom jeg alligevel til det.
Det var en ung kvinde fra Kræftens bekæmpelse, der manglede indsamlere i Hvidovre Nord til deres årlige landsindsamling den 6. april. Og så kom jeg til at melde mig til den.
Det er første gang, jeg samler ind for Kræftens bekæmpelse, men jeg synes, det er et godt formål, og der er en høj grad af sikkerhed for, at pengene havner det rigtige sted. Der kan forskes meget mere og der er mange nye landvindinger at gøre. Medvirkende til min beslutning er bestemt Ellen og Rejen, der så åbenhjertigt har beskrevet deres kræftforløb. Pludselig kender jeg selv nogen, der har haft kræft, og jeg ved en lille smule om, hvordan sygdommen og efterveerne kan arte sig. Det er en barsk sygdom, og dem der har den, fortjener alt mulig opbakning og støtte.
Jeg er spændt på om der er forskel på at samle ind for Folkekirkens Nødhjælp og så Kræftens bekæmpelse. Måske er folk, der støtter kræft, mere venlige? Der er nok mange fordomme om folk, der tilhører kirken, men færre fordomme om cancer.
Jeg har startet en personlig indsamling til fordel for kræftsagen, og jeg har brug for din hjælp til at nå mit mål. Støt min personlige indsamling ved at klikke på dette link: https://www.landsindsamling.dk/node/2654
Du kan også støtte min indsamling via sms. Alt du skal gøre er at sende en SMS med teksten LI 2854 (husk mellemrum) til 1277, så støtter du min indsamling med 50 kr. (+ alm. sms- takst)
Kort fortalt: Kvinde, født 1963. Cand. jur. 1990. Statslig økonomi- og projektstyring i 23 år. Bipolar lidelse: 2014. Aspergers Syndrom: 2019. Pension: 2021.
Interesser: webudvikling og læreprocesser. Forfatter til flere artikler på POV International.
Jeg har fulgt din opfordring. Har mistet 3 veninder til kræft! Det er fuldstændig surrealistisk at tænke på! Den ene blev ikke engang 50 år gammel….
@ Pollyanna
Tak!
Det er hårdt at miste tre veninder til kræften og desto mere grund er der til at støtte Kræftens bekræmpelse, for de gør virkelig et stort stykke arbejde.
Da jeg var barn og min far fyldte 50 tænkte jeg, at han var en meget gammel mand. Nu er jeg selv 50 og synes jeg har masser af år tilbage at leve i – det kan ikke være min tur til at stå yderst på planken endnu.
Flot initiativ Hanne. 🙂
@ Inge
Det er da så lidt at give en søndag formiddag – det kan måske hjælpe til vigtig forskning i den skrækkelige sygdom eller til programmer til efterladte.
Det var da heldigt du tog den telefon og det er prisværdigt du meldte dig. Har fulgt instruktionen. Med glæde.
@ Jørgen
Jeg tænker altid, at hvis der er nogen, der kan bruge den hjælp, jeg kan yde, ja så gør jeg det gerne.
Jeg kan kun tilslutte mig Jørgens kommentar 🙂
@ Ellen
Ja – men du er jo faktisk en af mine “anstødsstene” eller hvad det nu hedder. Via dine og Rejens gode og fyldestgørende beskrivelser er jeg blevet meget klogere på, hvad det vil sige at have cancer. Det er fortsat en alvorlig sygdom, som det er vigtigt at forske i.
Min far døde i 1972 af en form for kræft (ATIN), men dengang var der ingen, der vidste noget om behandlingsformerne eller om hvordan man håndterede de efterladte, og min mor og jeg var derfor meget alene efter hans død. I dag havde Kræftens bekæmpelse støttet op om os. Og det vil jeg gerne støtte!