, ,

Kørende igen + slægtsforskning

Pyh ha – bloggen er atter oppe og køre, og jeg er meget glad og lettet. Jeg så lige i ånden, at jeg, pga. et hackerangreb eller andet, skulle miste mere end fem års blogposter. Jeg ved dog ikke, hvad årsagen var; der er ikke noget, der umiddelbart tyder på hacking. Jeg har en backup, som jeg lavede i søndags, hvor jeg hev alle WordPress-filer ned til min eksterne harddisk – der er bare lige det, at den harddisk er død i mellemtiden. Hvor uheldig kan man være?

Jeg skrev i aftes til Gigahosts support, men da der ikke kom svar fra dem, kontaktede jeg i stedet WPDK.DK, ved frokosttid og de har så åbenbart allerede klaret problemet. Jeg synes dog, at siden er blevet langsommere, selv om jeg atter har aktiveret plug-inet “W3 Total Cache”. Det skal lige undersøges.

Og så til noget helt andet og mere fornøjeligt: Slægtsforskning

I aftes læste jeg ‘At skrive slægtshistorie – idébog for slægtsforskere’ af Kathrine Tobiasen. Kathrine skriver om at arbejde med alle de brikker, man har samlet, og skrive dem sammen til en hel historie. Kun andre slægtsforskere synes, at de uendeligt lange lister af navne med datoer er interessante. Vil man nå ud over rampen til en bredere kreds, skal man i stedet arbejde med at fortælle historierne om de enkelte personer. Jeg har selv gjort forsøget med mine glimt, hvor jeg i fri form forsøger at fortælle slægtens historie; jeg har endnu meget at lære – men det skal prøves, og det er bare om at komme i gang.

Min målgruppe er andre slægtsforskere, da jeg ikke har særligt mange nulevende slægtninge – faktisk kun tre. Til slægtsforskerne har jeg data i TNG, men her holder jeg kortene lidt tæt til kroppen og skjuler mine noter, hvor historierne ligger. Jeg skjuler noterne, fordi jeg ikke gider have, at andre høster på livet løs fra min side. Hvis nogen skriver til mig, om jeg vil hjælpe, gør jeg det til gengæld gerne.

Jeg vil gøre mere for at arbejde med glimtene af historien, da jeg egentlig er lidt træt af bare at bygge skelet, det vil sige samle på navne og datoer. Nu skal der kød på anerne. Her er min målgruppe besøgende på hjemmesiden. At skrive til nettet er lidt af en kunst, men jeg har flere bøger om, hvordan det kan gøres og der er et par af dem, jeg vil læse igen for at få inspiration.

En anden bog jeg skal have studeret igen er ‘Find din slægt – og gør den levende’ af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen, der er en eminent vejledning til, hvordan man arbejder med andre kilder end de helt traditionelle folketællinger og kirkebøger, der leverer stamdata om slægten.

14 replies
  1. Stegemüller
    Stegemüller says:

    @ Ellen

    Jeg ville have haft nogle meget flade tæer, om den havde ramt. Jeg hader, når der går noget galt med min blog, for den betyder rigtig meget for mig. Det er trods alt mange års skriverier! Jeg er lykkelig over at problemet ikke var større. Jeg savner dog endnu en forklaring på, hvad der var galt.

    Svar
  2. Kisser
    Kisser says:

    Det var godt, at du er oppe at køre igen.
    Jeg ville kommentere hos dig i går, og får en side med “blog, slægtsforskning mmmm”.
    Så nu kan dine læsere kommentere lystigt igen. Tak for det.’
    Hvor er det dog dejligt at læse om din begejstring for slægtsforskning.
    Uanset emnet, er det uendelig skønt at brænde for noget.
    Slægtsforskning kan føre en masse med sig – udover at det er ganske spændende for en selv at gå på opdagelse 🙂
    Jeg har i foråret overdraget familiens slægtstavle til min niece. Tavlen går tilbage til 1500 tallet 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Jeg er meget lettet over, at I atter kan kommentere!

      Med hensyn til slægtsforskning er jeg tændt af ‘hellig ild’. Du har ret, det er skønt at brænde for et eller andet, og det kan være hvad som helst. Det bringer så mange glæder og er ikke til at betale for penge.

      Tilbage til 1500-tallet; det er godt nok imponerende!

      Svar
  3. Ellen
    Ellen says:

    Den sten, der må være faldet fra dit hjerte, må nødvendigvis have haft en anselig størrelse … godt den ikke ramte tæerne 🙂
    Godt det ikke var et større problem – og godt, at du har noget, du brænder for.

    Svar
  4. Pia
    Pia says:

    Dejligt at kunne tørre sveden af panden 😉 Jeg ville kommentere i aftes, men…
    Nej, sægtsforskning er ikke at få serveret alle oplysninger ved afskrift, det har intet med slægtsforskning at gøre. Hvis man får nogle oplysninger forærende, som er rart nok, skal ALT kontrolleres. Det gør en rigtig slægtsforsker. Jeg har selvfølgelig lægt min slægt i et slægtforskningsprogram, men alle mine grundoplysninger har jeg på papir, da hverken computer eller nettet var tilgængelig, da jeg startede.
    Dit projekt lyder spændende. Jeg har kun fået samlet nogle få, men selvfølgelig interessante historier. Jeg har brugt tiden på at finde aner i alle retninger, ikke mindst, når sporerne krydser interessante ting og sager undervejs. Også her er begrænsningens kunst svær for mig 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Jeg er fuldstændig enig i, at alt skal kontrolleres. Jeg får forholdsvis ofte noget tilsendt, men jeg bruger det aldrig uden videre; jeg kan tage udgangspunkt i det (og det er dejligt at have), men jeg vil have primære kilder til ALLE mine oplysninger. Jeg synes ikke at slægtsforskning med afskrift af andres databaser er ordentlig slægtsforskning.

      Det er rigtigt, at det er svært at begrænse sig. Jeg har også begivet mig ud i alle mulige sidegrene, men det vil jeg nu forsøge at begrænse. Jeg vil gå efter de direkte aner og deres børn. Men først og fremmest vil jeg skrive historier ud fra alt det materiale jeg har samlet.

      Svar
  5. Den stille pige
    Den stille pige says:

    Får helt lyst til at forsøge at få samlet mit eget slægtsforskningsmateriale… Jeg har haft en del, men det forsvandt med et computernedbrud.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Den stille pige

      Uh ha – et computernedbrud af den alvorlige slags er det, jeg frygter allermest. Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis min slægtsforskning en dag var væk.

      Hvis jeg kan inspirere dig til at komme i gang med slægtsforskningen igen, vil jeg da kun være glad 🙂

      Svar
  6. Eric
    Eric says:

    Jeg synes ikke, siden er blevet langsommere, men der er noget med, at Total Cache ikke “serverer” cachede sider for administrator, hvis denne er logget på – det kan måske være forklaringen på din fornemmelse.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *