, ,

Kommentarer, admin og WP-Optimize

Ovenstående er fra min grønthandler ved Nørrebro Station.

Lige p.t. kan man ikke kommentere

Eric har gjort mig opmærksom på, at man lige p.t. ikke kan kommentere her på siden. Det skyldes højst sandsynligt, at jeg har fået sat iThemes Security Pro op på siden som et yderligere værn mod hackere og andre farer på nettet. Firmaet har så lavet en fejl. Hverken de eller jeg kan umiddelbart finde det flueben, der sikkert skal fjernes. Min kontaktperson Angie vil prøve at finde en tekniker til at se på det så hurtigt som muligt.

iThemes Security er et særdeles avanceret plug-in til WordPress. Jeg forsøgte selv at sætte det op, men det er lidt for avanceret for mig, jeg var bange for at lukke mig selv ude, så jeg søgte hjælp hos WP Security Lock. De er rigtig gode, meget professionelle og kundevenlige, fx er man hele tiden orienteret om, hvor i processen man er, og hvornår opgaven forventes løst. Jeg startede med at skrive dem en mail, og den person, der svarede, har været den gennemgående kontaktperson gennem forløbet, og det har været let at få fat på hende enten pr. mail eller via en webformular på deres side. Fx nu hvor denne fejl med kommentarerne er fundet, var det bare at åbne tråden igen, og så fik jeg indenfor en time et venligt svar om, at hun vil få fat i en tekniker.

Admin på Support pc og andet

Der findes en fantastisk Facebook-gruppe med over 8.000 medlemmer, der hedder Support pc og andet, hvor andet fx dækker over fx TV og telefoner. I gruppen kan man stille spørgsmål om alt muligt vedrørende disse emner, og der sidder så mange dygtige brugere og administratorer, at man lynhurtigt får et svar med en løsning. Jeg har lavet udkast til en guide om Acronis til dem, og den kunne de ret godt lide, så nu er jeg blevet forfremmet til admin i gruppen. Mit ansvarsområde er at skive dokumenter med vejledninger og lave guides til forskellige programmer/apps. Da jeg godt kan lide at skrive og at lave pæne ting, er det en rolle, der passer mig perfekt. Jeg gør mig ingen illusioner om, at jeg selv skulle være lige så dygtig til teknikken som de andre admins, men mit lille hjørne med at skrive passer mig særdeles godt, og her kan jeg se, at jeg har nogle kompetencer, som de andre ikke har. Ved fælles hjælp, kan der komme noget rigtig godt ud af det.

Jeg tror, den næste guide skal handle om mailklienten Thunderbird. Jeg kan jo lige så godt tage fat med de programmer, jeg allerede har beskrevet her på bloggen.

 WP-optimize – kun for WordPress-brugere

De fleste af os kender defragmentering fra gamle dage. Det var noget, man gjorde for at rydde op på harddisken for at gøre den hurtigere. Det samme kan man faktisk gøre med WordPress databasen.

WordPress arbejder på en lidt kedelig måde, når man redigerer i indlæg. Systemet gemmer nemlig en udgave hver gang, der autogemmes og hver gang, der trykkes “gem som kladde” eller “opdatér”. Derfor kan der være ret mange udgaver af et indlæg i databasen, hvis man for eksempel ofte retter i sine indlæg.

Ikke-godkendte kommentarer og spam kommentarer kan faktisk også være med til at trække hastigheden ned på databasen. Heldigvis findes der et plug-in, som gør det super nemt at holde styr på. Det hedder WP-Optimize. Det er fantastisk let at bruge og rydder lynhurtigt op i databasen. Det kan scheduleres til at køre automatisk fx en gang om ugen. Så smart! Da jeg kørte det første gang, blev der slettet over 700 ubrugte filer.

12 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Jeg går ud fra jeg kan kommentere her, men det må jo vise sig. Tidligere i dag kunne jeg slet ikke få forbindelse til din blog, idet jeg fik en meddelelse om, at du havde brugt for meget plads eller sådan noget i den retning.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Du kan fint kommentere.

      Jeg kan sørme ikke lide de meddelelser både du og Eric får. Hvis du igen får den slags sære meddelelser, vil du så ikke lave et skærmdump og sende det til mig, så jeg kan gå videre til firmaet med det, for det er bare ikke i orden? Jeg har nemlig ikke brugt for meget plads, da jeg har uanede mængder af plads,

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    Yep, nu kan man kommentere, men ikke på ældre indlæg. Dem, du har haft i maskinrummet, har nok sat WP op til at lukke for kommentarer efter en vis tid. Det kan du nemt ændre selv.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Tak for din kommentar. Jeg kan simpelthen ikke finde det sted, hvor jeg kan skrue på det – og min kontakt kunne heller ikke. Jeg sender dig lige en mail.

      Svar
  3. kisser
    kisser says:

    Selvom jeg har været i en IT afdeling i en del år, og også har udviklet nogle en hel del ting gennem årene, er jeg blevet doven på mine gamle dage – min svigersøn er IT mand i det daglige, så jeg overlader alt til ham.
    Jeg kan mægtig godt lide dine billedcollager. Flot

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Ja der er da ikke noget at sige til, at du er blevet lidt doven med årene; man kan jo også få nok. Jeg elsker at nørde, bl.a. fordi jeg synes, jeg hele tiden lærer noget.

      Det glæde mig, du kan lide mine collager. Jeg har det sjovt med at lave dem.

      Svar
  4. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jamen så vil jeg da se, om jeg kan kommentere på din blog. Og det kunne være, at jeg skulle se på det optimeringsprogram. Jeg plejer bare at logge på hos min udbyder og gå ind og optimere databasen der en gang i mellem, men en sådan optimering fjerner ikke overflødige kopier af gamle indlæg.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Jubiii du kunne kommentere; så har de nok tryllet lidt.

      Jeg tror virkelig, WP-Optimize er et rigtig godt program. Jeg læste om det på Meebox’ blog, hvor de havde syv tips til at få WP til at loade hurtigere, og dette var det, der var mest til at gå til.

      De havde også noget om optimering af billeder med enten plug-inet Smush It eller Kraken.io. Jeg forsøgte mig lidt men kunne ikke få det til at fungere. Er det noget, du kender til?

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Nej, jeg har ikke brugt nogen af de plug-ins, du nævner. Men en gang, hvor jeg blev træt af, at det kørte for langsomt, installerede jeg WP Super Cache. Det _får_ sitet til at loade hurtigere, men ændringer, som man laver på de faste elementer – dem har du meget få af her – kan så være længere om at slå igennem. Det har jeg lært at leve med.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Nåh det var ærgerligt. Jeg har som sagt kigget lidt på de to plug-ins, men syntes det var bøvlet. Jeg kører vist også Super Cache og det kører, som du siger, fint hos mig.

          Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *