Kom op

Det gode ben

Jeg var til holdtræning i går, og jeg glæder mig altid til fredagene. Medkursisterne er søde og rare, også selvom de er hurtigere og ældre end mig. Jeg er for langsom, men det er der ikke noget at gøre ved.

Jeg spurgte Andreas – træneren – om vi kunne øve teknikken, der skal bruges til at komme op, hvis man er faldet. Det var han frisk på. Det er slet ikke ualmindeligt at falde, når man har Parkinson/Parkinsonisme.

Min situation

Jeg ender altid på ryggen, så det første der skal ske er selvfølgelig, at jeg skal rulle om på maven. Dernæst skal armene samles foran kroppen. Nu skal jeg finde et eller andet at støtte mig til- evt. må jeg kravle hen til en stol i en af stuerne eller til natbordet.

Så kommer det svære: Det ‘gode ben’ skal trækkes ind, ind, ind under kroppen, så jeg kan løfte mig selv op med musklerne i det ben.

Andreas opfordrede til at træne det herhjemme, men jeg tør ikke, heller ikke selv om jeg har nødkaldet.  Han sagde også, at det jo gerne måtte tage tid. Det gør ikke noget, at det fx tager 15 minutter bare det lykkes, men jeg tør ikke.

Post scriptum

Jeg kunne ikke lade være at prøve: Jow jeg kunne ved at støtte mig til sengen og ved at have nødkaldet på mig. Dejligt! Nu er der en ting mindre at være bange for.

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *