, ,

Klassekamp?

Hvad er kvindekamp?

i 80’erne sagde vi “Kvindekamp er klassekamp, og klassekamp er kvindekamp”. Sådan er det ikke længere, tiden er løbet fra det, men det var datidens musketered. Idéen var vel, at ville vi opnå noget, måtte vi stå sammen. Hvor meget der egentlig kom ud af det, er jeg ikke klar over.

Bak op om de offentligt ansatte

Der er opstået en Facebookgruppe ved det navn (Bak op om de offentligt ansatte), og den vokser hastigt. Godt halvdelen af medlemmerne er de offentligt ansatte selv, hvilket er naturligt nok. Men der er sørme også mange, mange sympatisører: adskillige murersjak, VVS’ere, liberale, stokkonservative osv. Det er godt. Vi har et budskab og det er, at vi sakker agterud i løn, men vi fører i produktivitetsstigninger. Det bliver bare ikke ved at gå. Jeg har set for mange kolleger gå ned med stress, angst, depression, museskader, tennisalbuer, og jeg ved ikke hvad.

Og så den tåbelige frokostdebat: Vi spiser frokost i 29 minutter på arbejdsgivers regning, forstået som at vi får løn i de 29 minutter. Ja gu gør vi så. Og det gør vi, fordi vi ikke har fri, men er til rådighed for kontorchefer, ministre, departementets embedsværk, patienter på hjerteafdelingen, patienter, der er temporært chokdemente efter ECT, børn der skal overflyttes til intensiv, menighedens afdøde medlemmer, der skal “synges ud”, kvinder der går i fødsel… Fortsæt selv listen, den er nemlig alenlang.

Sundhedsvæsenet

I den omtalte Facebookgruppe fylder sundhedspersonalet virkelig meget. Der er 100-vis af rørende beretninger om, hvad især sygeplejersker udretter og fuldstændig tilsidesætter egne behov, arbejder for to og når det umulige på en vagt. Mange af beretningerne er om dødsfald blandt børn, og det er noget der rykker. Det kan man kun blive rørt over. Men husk nu også alle de andre offentligt ansatte – også os der tillader os at være medlem af Djøf.

Er det klassekamp?

Ja det er klassekamp. Nu kalder vi os ganske vist ikke arbejdere mere, men principperne er nøjagtig som i 1899, hvor den første hovedaftale blev indgået. Vi ser heller ikke ud som på billederne, og vi har ikke snavs på fingrene længere. Men der er stadigvæk tale om arbejdstagere contra arbejdsgivere og andre magthavere, også selvom vi har fået pænt og rent tøj på, sidder på kontor, har hæve-sænkebord og kan kalde os funktionærer. Måske tror magthaverne, at vi af den grund har glemt klassekampen? Gu har vi ej, og vi står sammen med alle de andre fagforbund og kæmper for ordentlige løn- og arbejdsforhold under mottoet “En løsning for alle”. Vi er sakket voldsomt bagud de seneste år, hvor de rigeste skulle have “historisk” lavere skatter og billigere biler. Det er en fest, vi har bidraget til at betale sammen med de fattigste på kontanthjælp, der ikke får ydelserne PL-reguleret.

De gule med skruetrækkeren

I Facebookgruppen er der en del opslag om, at det er forkert at kalde dem, der tager konfliktramt arbejde, for skruebrækkere. Jeg er ikke gået ind i debatten, men jeg ved ikke, hvad man ellers skulle kalde dem. Det er da det, de er, hvad ellers?

Der er også debatter om kolleger, der slet ikke er medlem af et forbund eller er medlem af et af de gule forbund. Min holdning er klar: Er man slet ikke medlem eller medlem af et af de gule forbund, har man taget stilling til, at man ikke vil kollektivet, og derfor kan man selvfølgelig ikke forvente at få de samme goder, som parterne på arbejdsmarkedet (måske) kan opnå enighed om. Problemet er bare, at sådan foregår det jo ikke.

Jeg vil faktisk mene, at så må de klare deres forhandlinger selv – og så må de jo se, om de som enkeltpersoner kan klare det. Og det kan de jo sikkert, når de nu har valgt at gå enegang? Hvorfor skal alle vi, der er organiserede, betale for at de kan opnå goderne? Jeg kan jo heller ikke bruge tennisklubbens baner, hvis jeg ikke betaler mit kontingent. Jeg kan (som udgangspunkt) heller ikke blive begravet med præst og fuld musik og sang, hvis jeg ikke er medlem af folkekirken. Det kan da ikke være så svært at fatte?

2 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Det bliver spændende hvorledes det hele ender, men jeg synes dagens vigtigste begivenhed er om Højsteret dømmer eller frikender Svendborg-lægen. Det vil være en katastrofe, hvis hun dømmes.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Ja det blive meget spændende. Jeg tror, der vil gå en uge eller to, og så kommer der et regeringsindgreb.

      Svendborg-lægen… Hende har jeg vist ikke hørt om; jeg må heller se TV-avisen i aften.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *