,

Katastrofe

(Advarsel: Denne post er rodet, men det var mødet også, og jeg har endnu ikke haft overskud til at sætte mig ned at høre lydfilen.)

Min fantastiske bisidder Bodil og jeg har været til møde med Hvidovre Kommune i dag, og konklusionen er en katastrofe: De vil indhente en speciallægeerklæring og afhængig af konklusionen heri, vil de overføre mig til det, der hedder “jobafklaringsforløb”, hvor ydelsen er på niveau med kontanthjælp, og det kan jeg ikke leve af. Samtidig vil de sætte forløbet hos Psykiatrifonden i bero. Årsagen er, at de er bange for, at jeg ikke kan klare en virksomhedspraktik eller et fleksjob, når de ser tilbage på et forløb med mange indlæggelser. Flinke folk…

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Vi spurgte til forskellen på en virksomhedspraktik og et jobafklaringsforløb. Svaret var, at det var ordet. Det jeg så ikke forstår er, hvordan de kan være bekymrede for, om jeg kan klare en virksomhedspraktik men samtidig henviser mig til at jobafklaringsforløb.

Vi havde selv ønsket en speciallægeerklæring for at få en samlet og dækkende beskrivelse af forløbet fra 2003, hvor jeg havde den 1. depression, og frem til nu – altså en periode på 12 år, der ikke er dækket af diverse statusattester fra egen læge og Psykiatrisk Center Hvidovre. Statusattesterne giver netop en status altså et øjebliksbillede set med en psykiaters briller. Speciallægeerklæringen vil også omhandle min egen vurdering samt speciallægens subjektive vurdering.

Sagsbehandleren havde drøftet spørgsmålet om en speciallægeerklæring med kommunens lægekonsulent. Min opgave må så være at virke frisk og maksimalt kampdygtig den dag, jeg skal til speciallægen. Jeg skal have hende til at skrive, at det er hendes vurdering, at jeg kan klare både en virksomhedspraktik og et fleksjob. Hvis jeg kan det, kan forløbet hos Psykiatrifonden genoptages og sygedagpengene fortsætte. Jeg er så ked af at miste det samarbejde med Psykiatrifonden, som er det mest givende af alt det, jeg render til for øjeblikket. Psykologen der kan få mig til at se helt anderledes på verden, og det har jeg brug for.

Jeg spurgte til, hvorfor forløbet med Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) så ikke også skulle stilles i bero? Svaret var, at det skulle forbedre min hverdag. Flinke folk…, men jeg forstår det ikke. Jeg synes, erhvervspsykologen i høj grad forbedrer min hverdag.

Jeg er så glad for, at jeg har Bodil. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle gøre uden hendes kolde overblik over alt dette her.

Lige nu er jeg i en chokfase, fordi mødet udviklede sig så markant anderledes, end vi havde forventet. Jeg ved som sagt ikke, hvad jeg skal gøre.


 

Tilføjelse: Jeg er ikke i målgruppen for ressourceforløb, da jeg kun har ét problem, nemlig at jeg er blevet syg. For rehabiliteringsteamet er der derfor kun to muligheder:

  • Indstille til førtidspension
  • Indstille til fleksjob.

Førstnævnte er jeg på ingen måde interesseret i.

16 replies
  1. Madonna
    Madonna says:

    Ja, Hanne, ved det må være utroligt svært, så mange år før andre går på efterløn og pension.

    Men med det arbejdsmarked vi har, er der så utroligt mange raske mennesker, der ikke kan klare ræset, og derfor går ned med stress og somatiske sygdomme.

    Mon ikke du, som har så mange interesser, kan se det ud fra den vinkel, især hvis du kan få en tålelig økonomi.

    Det vigtigste er, at du får styr på din sygdom, og gennem dine hobbies finder en omgangskreds, der kan bakke dig op.

    De bedste ønsker

    Madonna

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Madonna

      Det helt store og altoverskyggende problem er økonomien, resten skal jeg såmænd nok klare. Der er bare det ved det, at jeg stor lyst til at være på arbejdsmarkedet af fire grunde:
      1. Jeg vil gerne bidrage til samfundet.’
      2. Jeg vil gerne have nogle kolleger
      3. Jeg vil gerne have nogle udfordringer
      4. Jeg vil gerne ad af døren nogle dage hver uge.

      Desværre har jeg p.t. ikke kræfter til min store hobby slægtsforskning og kriminalhistorie. I sær sidstnævnte kører forbi som et eksprestog og jeg kan ikke nå at springe på i farten.

      Svar
  2. Donald
    Donald says:

    Jeg havde håbet at du ligesom selv var kommet i klarposition gennem de sidste måneder, fordi du viser så meget vilje til at klare dig. Jeg håber du finder ud af noget, om ikke andet så med hjælp fra en økonom, så du kan få en passende boligudgift eller evt. støtte til den.

    Jeg skimmede det, som Eric skrev i en kommentar for længe siden og håber at det er råd, som du tænker igennem igen. Alternativet er at overvinde al indre sygdom og selv kunne tjene penge, men i vores samfund er den mulighed ikke længere reel for dig. Man skal dog aldrig sige aldrig. Måske kan der blive nogle supplerende indtægter, når du kommer på plads i en ny virkelighed.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Det kører rundt i hovedet på mig, så jeg har tankemylder. På en eller anden måde skal jeg prøve at klare mig, men jeg ved ikke hvordan. Jeg skal have booket en samtale med kommunens ydelseskontor for at høre, om der er noget, jeg kan være berettiget til. Det var sagsbehandlerens anbefaling at gøre det.

      Jeg har læst alle Erics forslag igennem flere gange, og jeg skal have kigget på det. Lige nu er jeg bare stadig i chok/krise og er fuldstændig handlingslammet. Jeg håber, det går over.

      Svar
  3. Kisser
    Kisser says:

    Hane, jeg mangler simpelthen ord til dit indlæg. Der er så mange aktører indblandet i det hele, så heldigvis du har din Bodil, der kan bevare overblikket.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Tak for din respons. Den har jeg rigtig meget brug for. Du har ret, der er mange aktører, og til tider tænker jeg også selv, at det er for mange. Pdas. spiller de alle hver deres rolle, og de har hjulpet mig så langt, og uden dem ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort. Bodil er guld!

      Svar
  4. Pia
    Pia says:

    Allans speciallægeerklæring blev for mange år siden også udfærdiget helt uden hans medvirken.
    Jeg håber I sammen kan finde en løsning der er til at leve med, så der også bliver lidt at leve af.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Det er virkelig en overraskelse for mig, at speciallægerklæringer udfærdiges uden pt.s medvirken.

      Jeg håber virkelig, at det er en fornuftig speciallæge, som man kan tale med, og som er inde i, hvad det er jeg fejler.

      Svar
  5. Fruen i Midten
    Fruen i Midten says:

    Det er skisme da ikke særlig sjovt. Jeg håber, du sammen med din Bodil kan finde nogle strategier til udfordring af systemet, så din økonomiske overlevelse ikke bliver truet.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Fruen i Midten

      Du har ret: Bodil og jeg må sammen finde ud af et eller andet, for ellers går det ikke. Som nævnt er jeg i chok og ved ikke, hvad jeg skal gøre.

      Svar
  6. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Slaget er måske tabt, men ikke nødvendigvis krigen! Godt, du havde din bisidder med, så I kan planlægge næste skridt sammen. En speciallægeerklæring er ikke nødvendigvis af det onde, selvom man jo bare kunne tage og spørge de læger, du allerede har haft kontakt med i dit forløb. Du skal være opmærksom på, at denne speciallægeerklæring godt kan udfærdiges, uden at du bliver spurgt til råds. Min blev lavet på grundlag af de dokumenter, der allerede lå i min sag, herunder nogle journalnotater, der blev udfærdiget af en sagsbehandler, der ikke en gang havde fattet de rå fakta omkring min sygdom. Men samlet set kom det mig ikke til skade, hvilket var mere held end forstand. Men du skal altså have din egen læge og dine speciallæger i ed, for at de fortæller det rigtige til den lægefaglige konsulent fra kommunen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Du har ret i, at krigen ikke er tabt eller opgivet. Jeg vil kæmpe til sidste blodsdråbe (for jeg har ikke andet valg) og det samme vil Psykiatrifonden, hvor jeg lige er kommet hjem fra min erhvervsrådgiver.

      Vi havde som nævnt selv advokeret for en speciallægeerklæring fordi jeg gerne vil have en mere fyldig beskrivelse end statusattesterne, der typisk er på 3/4 A4-side, og som er et øjebliksbillede, altså uden historikken. Jeg var ikke klar over, at en sådan erklæring kan skrives uden at jeg selv medvirker. Det lyder da helt vanvittigt. Jeg har læst mange af den slags erklæringer, da jeg som ung jurist arbejdede i Arbejdsskadestyrelsen; i de erklæringer havde patienten da vist altid selv medvirket.

      Jeg tager fat i egen læge og diverse psykiatere!

      Svar
  7. Inge
    Inge says:

    Jeg håber du har haft kræfter til at lytte samtalen igennem igen, måske / forhåbentlig er det ikke helt så sort som det lige nu ser ud til.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Inge

      Tak for dit råd.

      Jeg har endnu ikke haft kræfterne, men jeg må hellere se, om jeg kan finde dem frem engang i eftermiddag når jeg kommer hjem fra det sidste møde i Psykiatrifonden.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Tak Eric. Jeg har brug for forståelse; det hjælper trods alt lidt.

      Jeg kan ganske vist ikke huske den gamle post, så tak fordi du gjorde opmærksom på den. Hele forskellen til nu er, at beløbene, der nu bliver udbetalt langt mindre.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *