, ,

Kære linedanser

Jeg har aldrig overværet en voksendåb før. Det var meget rørende. Hun var vel i konfirmand-alderen, og havde nu besluttet at blive døbt i den kristne tro. Det var Inge-Hanne, der stod for det, og hun er kanon-dygtig, så det var lige præcis rørende.

Jeg kan sikkert få hele Den danske folkekirke og hele præstestanden på nakken med dette synspunkt: Jeg forstår godt de forældre, der mener, at barnet selv skal have lov at beslutte, om det vil døbes eller ej. Det er vigtigt at beslutte, om man vil træde ind i den kristne tro eller ej. Det kan forældrene ikke sige ja til på barnets vegne.

Jeg lærte en ny sang: “Kære linedanser” som er værd at tænke over. Jeg holder mest af disse ord (hele teksten og melodien findes under billedet):

Tænk at få balancekunst
Så helt ufatteligt!
At modtage sin stang og snor
ganske kvit og frit.
Uanset om du nu tror det,
så ved jeg
at lyset brænder for dig!
Og kigger du op, er der nok en vej.

Den kunne bruges til en depression eller andre tider, hvor man kan bruge et trøstens ord – som man alt efter smag kan finde i kirken. Livet er en balanceakt fra vugge til grav, som Robert Storm Petersen har illustreret så fint på billedet. Det gælder om ikke at falde ned, og falder man alligevel ned, er det en kunst at kravle op igen.

Jeg har lige selv været faldet ned og ved, at det er svært at kravle op igen. Det kræver, at man er en fighter eller som en korkprop, der holdes nede i et kar, og som kommer op til overfladen igen, når grebet slippes.

Jeg er 52 år gammel og har levet mere end halvdelen af mit liv, næsten som klovnen på billedet, der er kommet halvvejs henad linen. Folk med bipolar lidelse dør ca. 14 år tidligere end gennemsnittet. Det er på tide at gøre livsregnskabet op. Set i det perspektiv, vil jeg sadle om og er i gang med det. Det er ikke nødvendigt at være tilbageskuende – jeg tror, det er bedre at se fremad. På den anden side synes jeg, det er i orden at sørge over mistede kompetencer og ønske ro i livet mere end 7½ måned ad gangen. Amen 🙂

Robert Storm Petersen. Kære Linedanser.
Kære linedanser – melodi her.

Per Krøis Kjærsgaard

1.
Kære linedanser, udspændt
ligger foran dig
selve livet du fik givet
gå nu kun din vej.
Du må turde træde ud
hvor dit liv kun er dit.
Det briste eller bære må
dette ene skridt.
Give fra dig hva du magter
da ser du
en dag du nåede ud
og danser til
himmelens stjerneskud

2.
Kære linedanser, hop nu
ud ved siden af.
Se dig danser
bare sanse
gøre hvad du ka’.

Være én, med én iblandt.
Og mødes så du gror.
Ja, vent dig meget fra den kant:
Denne er din jord!

Tro mig, når jeg siger til dig
det største – det ser man kun i det små.
Og kigger du opad er himlen blå.

3.
Kære linedanser, ser du
livet er et net,
øjeblikke
tro blot ikke
dansen kun er let.

Og en dag gør livet ondt
det ved jeg, at det vil.
For livet er et liv på trods
smerten hører til.

Ud af sorgen vokser lykken,
og livet
i påskens evige fest.
De stærkeste rødder har træ’r i blæst.

4.
Line danser – vælge livet
hvilken er din vej?
Følge hjertet
uforfærdet.
Sige ja og nej.

Verden spørger tit hvordan
og alt for lidt hvorfor.
Der er så mange ting man kan
– stå for det DU tror!

Gid du aldrig mister modet,
og lader
det onde uimodsagt.
Når viljen befries, – da faldet magt.

5.
Linedanser i det høje
dans vidunderligt!
For det næste
er det bedste:
Glæden ubestridt!

Tænk at få balancekunst
Så helt ufatteligt!
At modtage sin stang og snor
ganske kvit og frit.
Uanset om du nu tror det,
så ved jeg
at lyset brænder for dig!
Og kigger du op, er der nok en vej.

11 replies
  1. Ellen
    Ellen says:

    Tjah … om man vælger til senere eller fra senere, kan i mine øjne komme ud på ét, må jeg indrømme, og jeg kender et par ‘voksen’-døbte, der lod sig døbe som 13-årige for ikke at gå glip af konfirmationsfesten (læs: gaverne).
    Men jeg er også så kynisk 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Ja du er lidt kynisk 🙂 Som jeg skrev, synes jeg, det er en vigtig beslutning, som andre ikke kan træffe på ens vegne. Pigen, der blev døbt i går, har også været juniorkonfirmand hos os, så jeg går ud fra, at hun træffer beslutning på et oplyst grundlag.

      Bodil (der jo også er præst) skrev til mig: “dåben er, at du helt uden indsats, forståelse eller andet klogt og fornuftspræget får den gave, at du er Guds barn”. Det, synes jeg, er meget smukt og overbevisende! Og det taler imod, at man kan “udsætte” dåben til senere.

      Svar
  2. Henny Stewart
    Henny Stewart says:

    Jeg synes, forestillingen om livet som en linedans er noget angstprovokerende. Jeg tror snarere, at de fleste af os opererer på sikkerhedsnettet under linen. Selv der kan det jo lade sig gøre at falde udenfor, som nogle af os har oplevet det. Så er det jo ganske rigtigt bare om at kravle op igen. Gerne med andres hjælp, hvis der skulle være nogen i nærheden, der kan hjælpe.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Henny

      Hrm.. måske har du ret i det med sikkerhedsnettet, det er da i hvert tilfælde en god analogi. For mit eget vedkommende passer det nu meget godt med linen, hvor man ikke skal træde ved siden af. Det er (sgu) svært at kravle op igen. Jeg har fået meget hjælp de seneste to år, men jeg har tænkt lidt på, at dem jeg taler med, alle får penge for at tale med mig 🙁 Måske en lidt defaitistisk tankegang men ikke desto mindre sandt.

      Svar
      • Henny Stewart
        Henny Stewart says:

        Ja, ja. Men dem, du snakker med her på din blog bliver i hvert fald ikke betalt for det!

        Jeg har jo selv været i et fag, hvor man på en måde fik betalt for at hjælpe andre, og jeg kan godt betro dig, at lønnen ikke giver den store motivation. Det er en iboende trang, der får folk til at vælge sådan nogle fag, og selv om det er ens job, kan der være stor forskel på den hjælp, man yder. Jorden skal være gødet, for at en indsats – selv en betalt en – nytter noget. Der skal være en relation, og den er ægte nok, uanset om den ene part bliver betalt for at deltage.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller says:

          @ Henny

          Nej du har helt ret i, at alle jer dejlige mennesker på bloggen, ikke tager jer betalt. Og her kan jeg få lov at dele mit tankegods.

          Du gør dig kloge tanker om det at hjælpe. Og set ud fra mit modtagende synspunkt er jeg meget enig med dig. Jeg kommer især til at tænke på min fantastiske psykolog i Psykiatrifonden, som jeg virkelig knyttede stærke bånd til. Hun hjalp mig fantastisk meget – og den dag vi skulle sige farvel, sagde hun faktisk, at jeg var et dejligt menneske. Det blev jeg temmelig glad for.

          Svar
  3. Aase
    Aase says:

    Det er en dejlig salme Hanne.
    Mest brugt til konfirmationer, men den bruges også ofte på den efterskole, hvor mine drenge har gået.
    Sådan en slags ord med på vejen videre ud i livet…
    Og selv om vi for mange år siden har forladt ungdommens land, kan vi stadig ha’ brug for den slags ord – allesammen – i forskellige sammenhænge.
    Med hensyn til din holdning til dåb, så tænker jeg jo netop, at de unge mennesker har muligheden for at sige ja (eller lade være) til at bekræfte deres dåb i forbindelse med konfirmationen.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Aase

      Velkommen til min blog, og mange tak for din kommentar, der – af hensyn til spam – lige skulle godkendes, da det er første gang, du er her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Jeg har vist aldrig hørt “Kære linedanser” før, men den er dejlig og fuld af liv. Jeg kan faktisk godt lide mange af de sange/salmer, der bruges i FDF-sammenhæng, der er så meget liv og dejlig musik. Du har helt ret i, at vi alle kan have brug for en salme af og til.

      Mht. konfirmationen har du ikke helt ret, for det er Gud, der bekræfter dåben ved konfirmationen.

      Hav en god søndag.
      Hilsen Hanne

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *